Græshoppen og Valmuen

En græshoppefar og en græshoppesøn
kom hoppende langs med en grøft der var grøn,
og pludselig så de en blussende valmue stå,
med hovedet på skrå.
Og græshoppesønnen han kiggede op,
og blev så forelsket i valmuens top,
og prøved’ forgæves at gi’ den et kys med et hop.
Men faren sagde: La’ vær’ at ønsk’ dig større.
Lyt du til en erfaren mand på fyrre.
/: Hvorfor dog være stor når man er lykkelig som lille,
de fleste gik det ilde, som større være ville.
Enhver har den længde, som naturligt står til drøjden.
Lad vær’ at gå i højden, men stop det sidste hop. :/.

Men græshoppesønnen var ikke tilfreds,
først sad han og skumlede lidt i sit græs,
så tænkte han: Nu skal jeg vise min far og min mor,
at jeg ka’ bli’ stor.
Og så sprang han lige op i blomsten – goddag!
så valmuens blussende blade faldt af,
og han røg selvfølgelig ned med dem oppe derfra.
Og faren sagde: Der ser du fandt du lykken,
så vidt jeg ved, så slog du bare ryggen.
/: Hvorfor dog være stor når man er lykkelig som lille,
de fleste gik det ilde, som større være ville.
Enhver har den længde, som naturligt står til drøjden.
Lad vær’ at gå i højden, men stop det sidste hop. :/.

Historien er ikke så svær at forstå.
den gælder for store, såvel som for små,
lad vær’ med at stig’ mod de højder du ikke kan nå.
Pas hellere på!
Forfængelighed det er kun til besvær,
det gælder os alle, det gælder enhver.
Det gælder politiske statskoryfæer især.
Hvad nytter det, man rager op i toppen,
hvis hovedet ingen forbindelse har med kroppen?
/: Hvorfor dog være stor når man er lykkelig som lille,
de fleste gik det ilde, som større være ville.
Enhver har den længde, som naturligt står til drøjden.
Lad vær’ at gå i højden, men stop det sidste hop. :/.

Det er oprindelig en neapolitansk sang (Paparo af Mascheroni). Lili Broberg har sunget den i 1952. Dario Campeotto har
indsunget den på dansk. Robertino har indsunget på italiensk. Han var en slags "dansk" barnestjerne sidst i 50'erne, efter han
var blevet opdaget af Volmer Sørensen og Grethe Sønck. De hørte ham synge på en restaurant i Rom. Han deltog i TV shows i
Danmark. Det er Arvid Müller, der har skrevet den danske tekst.

Giv mig dit svar
(Please).

Dansk tekst: Robert Arnold.
Engelsk tekst: Leo Robin.
Musik: Ralph Rainger.

Vi var venner du og jeg,
men så skiltes brat vor vej.
Det var tungt at sie farvel,
- hvad syn's du sel'?
Nu har skæbnen ført os hen
til vor kærlighed igen,
derfor spør' jeg dig,
om du holder lidt af mig endnu?
Refrain: Svar! Hør min bøn og giv mig dit svar.
Deler du den længsel, jeg har,
eller er det helt forbi?
Tro - bare vi er sammen, vi to,
så vil al vor kærlighed gro
uden had og jalousi!
Dit blik fortæller, at mine drømme
en dag bli'r virklighed.
Jeg skal hviske dig ord
så ømme om al min kærlighed.
Så svar!
Lad mig ikke gå som en nar!
Sig, at alting er som det var,
sig, at du er min igen!


 

God nat, lille skat, god nat —!

Tekst: Knud Pheiffer.
Musik: Calvin Carter.

Hvergang vi mødes,
går tid'n i stå,
og dog er timerne altfor små,
for pluds'lig skal vi bare si' til hinanden;
God nat — lille skat — god nat —!
Der er så meget, vi gerne vil — —
Hvorfor slår tiden dog aldrig til —?
Hvergang vi skilles,
har vi kun sagt hinand'n:
God nat — lille skat — god nat —!
Vi får talt om fremtid og lykke —
Modgang, som vi vil byde trods —!
Men vi nå'er jo kun. et stykke —
et lille stykke
mod det, der vepter på os —!
Der må da komme en tid — engang —
hvor natten både er blid og lang,
så vi med fred i vore hjerter kan si':
God nat — lille skat — god nat —!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Glem den lykke jeg loved' dig
(Love, you didn't do right by me)
(Fra Paramount filmen »Det glade firkløvere)

Dansk tekst: Otto Leisner.
Musik og engelsk tekst: Irving Berlin.

Glem den lykke, jeg loved' dig,
vor drøm er forbi
som en sød melodi,
vi har kendt.
Glem den lykke, jeg loved' dig,
det løfte, der bandt,
de glæder vi fandt er nu endt.
Hvad nytter det vel,
at vi narrer os selv nu igen,
jeg tror du forstår,
det er derfor, jeg går,
kære ven, men hvorhen?
Glem den lykke, jeg loved' dig,
for vort møde blev kun en yndig stund.

Love, you didn't do right by me,
You planned a romance
that just hadn't a chance
and I'm through.
Love, you didn't do right by me,
I'm back on the shelf
and I'm blaming myself, but it's you.
My one love affair
didn't get anywhere from the start.
To send me a Joe (Jane)
who had winter and snow (who had thunder and ram)
in his heart (in her heart) wasn't smart.
Love, you didn't do right by me,
as they say in the song »You done mc wrongs.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Godnat til de store, godnat til de små

Tekst: Knud Pheiffer.
Musik: Kai Ewans.

Ole med paraplyen,
han gør os alle til børn —!
Han kan få os til hvile
med dukkebarn eller bjørn —!
Selvom man bli'r ældre —
og voksen — som man bli'r —
den dreng med paraplyen —
han går stadigvæk rundt og si'r:
Godnat til de store —
godnat til de små —!
De fejltrin, vi gjorde,
dem puster han på —!
Var dagen en blanding
af alvor og skæmt —
I drømmenes verden
bli'r alle sorgerne glemt —!

Ægteskabet skal være
blot som et samfund af to — —
To, der elsker hinanden
med ønsker, vilje og tro —!
Hun kan være stædig —
og han kan være stejl — —
men bare de — før sol går ned —
kan si' til hinandens fejl:
Godnat til de store —
godnat til de små —!
Så vågner de op til
en himmel så blå —I
En verden, der bæres
af hjerternes takt —
det er, og det bli'r dog
den allerstærkeste magt —!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Gi' mig svar, lille ekko
Dansk tekst: Otto Leisner.
Musik: Benny de Weille.

I bjerge, kan I mig besvare
det spørgsmål, jeg stiller jer her:
vil lykken evindelig vare,
vil hun mig bestandig ha' kær?
Gi' mig svar, gi' mig svar, gi' mig svar,
lille ekko, kloge ekko!
Vær nu god, vær nu sød, vær nu rar;
mon min pige mig elsker endnu?
Jeg lytter, jeg lytter,
så glæd mig, så glæd mig,
lille ekko, kloge ekko!
For lykken, for lykken,
vil komme, vil komme,
hvis du bare vil svare mig nu!
Gi' mig svar, gi' mig svar, gi' mig svar,
lille ekko, kloge ekko.
Vær nu god, vær nu sød, vær nu rar,
jeg vil tro på det budskab, du har!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Gaa hjem til din Mor

Tekst: Ludvig Brandstrup.
Musik: Torsten Leiling.

Swingpjat – Swingpjat - Hva' er det for noget?
Det er Tidens Løsen - Ak og Ve!
Spil det - Hør det - Hvis De ka' forstaa det;
men skrig højt, hvis De faar ham at se.
Gaa hjem til din Mor - dit lille dumme Nor,
gaa hjem og faa Skænd, lille Ven.
Dit Haar er for langt, dit Bukseben for trangt,
din Hat er for stor - nok om den.
Du ligner en Tøs fra Top og til Taa,
du har en Skrue løs, ta' hel're Skørter paa.
Gaa hjem til din Mor, saa ska' du bare se,
hun har nok en go' gammel Ble.

Swingpjat - Swingpjat - Der er ogsaa Pi'ebørn,
der har Ho'det fuldt af bare Swing.
Danse kan I, og det ka' I li', Børn,
ellers kan I ingen Verdens Ting.
Gaa hjem til din Mor - la' vær' at gaa paa Kroer,
la' vær' at gaa ud og drik øl.
Hvor ser du dog ud - din lille Pudseklud,
mindst li'saa forrykt som dit »Føl«,
med Træsko - for - Aah! det er jo Idé'n –
og hvide Strømper paa de grimme, tykke Ben.
Gaa hjem til din - din lille, dumme Tøs,
el's ender du - - - undskyld jeg nøs.

Asfalt Cowboys - de ka' deres Remse,
til at skælde ud er de Geni'r.
Flyt Dem - Skynd Dem - Spring som De var Gemse,
ellers risikerer De han si'r:
Gaa hjem til din Mor - din gamle Runkedor!
El's kør' jeg dig ned - gamle Ged.
Du gaar vist og tror, at jeg er født i Fjor,
saa sætter jeg Tempoet ned.
Jeg sætter det - det gælder dit Liv,
saa værs'go rend og hop - dit gamle Perspektiv.
Gaa hjem til din Mor og hils saa pænt fra mig,
hun maa passe bedre paa dig.

Vor Tids Pi'ebørn er saa uerfarne,
de si'r Ja, naar de ska' sige Nej.
Se dem hænge rundt paa Kaffebar'ne:
»Lille Søster! Hva' er det med dig?«
Gaa hjem til din Mor og vent til du bli'r stor,
med selv at blive Mor - lille Nor.
Du skulde ha' Smæk - din lille Vintergæk,
gaa hjem og vask op og dæk Bord.
Din fjollede Tøs - du er jo kun til Nar,
din Far er arbejdsløs, og saa gaar du paa Bar,
Gaa hjem til din Mor - gaa hjem og sig Bebe,
hun tilgi'r dig nok ska' du se.

Livas Søn med Arne - unge Jørgen,
søgte paa det Kongelige ind,
næppe var han kommet ind ad Døren,
saa sa'e Reumert til det lille Skind.
Gaa hjem til din Mor - her gaar I kun og glor
et Aar eller to, maaske tre.
De fleste af dem, der' her, naar aldrig frem,
det er s'gu en daarlig Idé.
Gaa ikke og vent at blive Fru Bloch,
for hvis du har Talent, saa ordner det sig nok.
Gaa hjem til din Mor, saa ska' du bare se,
hun har nok en bedre Idé.

Naar en Graaspurv falder ud at Reden,
er den no'et saa ene og forladt,
jeg saa en, der skvatted' ud forleden,
og saa sa'e jeg til det lille Skvat.
Flyv hjem til din Mor - din lille Klodsmajor!
El's kommer der bare en Kat.
Hvad er du saa mer' - din lille Bunke Fjer!
Et Haps - ja - og saa er det Nat.
Hos Mor er der tæt, og Reden er lun,
naar du har spist dig mæt, saa spilder du paa Du'en.
Flyv hjem til din Mor - din lille Spirrevip,
du ved, hva' hun si'er - hun sl'er Pip.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Guds Himmel var
saa mørk og graa

(Fiskerdrengen fra Lynæs).
Tekst: Johannes Barner. Musik: Henrik Rung.

Guds Himmel var saa mørk og graa
en Nat i sene Høst,
og Havet pisked' Skum og Fraad
langt ind paa Jyllands Kyst.
I Bondens Gaard var alting lukt,
og Port og Laage stængt,
og i hver Hytte Lyset slukt,
thi Vejret det var strengt.

Den Moder havde sine Smaa
med Taarer bragt i Seng.
Den ældste gennem Ruden saa,
det var en tolvaars Dreng.
Han sagde: »Græd ej, kære Mor,
gaa ej med Sorg i Seng,
jeg vokser op og bliver stor,
stol paa din egen Dreng.

Jeg ved hvorfor din Kind er vaad,
og rastløs om du gaar,
det er fordi vor Faders Baad
kom ikke hjem i Gaar.
Men du kan tro, da Skib og Ror,
og Mast og Spejl og Stavn
blev lavet splinternyt i Fjor,
er Fader nok i Havn.

De Ord gød Haab i Moders Bryst,
træt slumrede hun ind,
mens Drengen gennem Ruden saa
tavs med bedrøvet Sind.
Da alle sov, mens Bølgen slog
i Stormens Raseri,
tog Drengen Lygten ned fra Krog
og sat' et Lys deri.

Saa gik han da med Haab og Tro,
saa lille som han var,
langt ud paa Næssets svage Bro
med Lygten, som han bar.
Han klamred sig til Lægten fast,
bad højt en Bøn til Gud.
Der stod han til den klare Dag
til Haab og Lys gik ud.
Og mangen Skude gik den Nat
til Ro paa Havets Bund.
Og mangt et Haab blev slukket brat
i Nødens bitre Stund.
Men Fader red paa Bølgens Ryg,
hans nye Baad holdt ud,
red Stormen af - han landed' tryg
og takkede sin Gud.

Tre Dage gik - en Aftenstund
gik stille han i Land.
Højt halsede den lille Hund,
da han gik frem paa Strand.
Og Drengen sagde: »Mor, din Søn
fik Ret - jeg holdt jo ud,
nu har vi Fader, thi min Bøn
blev hørt af Himlens Gud.

 

Gem et lille smil til det bli’r gråvejr…

Gem et lille smil til det bli’r gråvejr,
lige nu er himlen klar og blå.
Der ka’ hænde ting i morgen,
du ikke forudså.
Gem et lille smil til det bli’r gråvejr,
sol og glæde varer sjældent ved,
så er det rart at kunne smile,
mens regnen siler ned.
Tænk hvis jeg var verdens herre,
fik du bare sol og glæde på din vej,
men jeg er kun, og desværre,
det eneste jeg ka’ gi’ dig, det er mig.
Gem et lille smil til det bli’r gråvejr,
lige nu er himlen klar og blå,
men hvis blot vi holder sammen,
vil alting sikkert gå.

(Gustav Winckler/Ken Lane)

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Glitrende hav...

Intet som hav og bølger kan drage,
uroen kalder længslerne frem.
Den, der vil sejle, lever med savnet
delt mellem havet og sømandens hjem.
Blændende hav glitrer som rav,
vindstille dage du sømanden gav.
Lysere klang, bølgernes sang,
hør det endnu engang.

Den, der har sejlet talløse timer,
kender til havets storhed og magt.
Tankerne følger dønningens rullen,
vinden er med på den ensomme vagt.
Stormfulde hav, glitrer som rav,
søvnløse nætter du sømanden gav.
Dybere klang, bølgernes sang,
hør det endnu engang.

Solen står op og svinder i farver,
milevidt hav får skyernes glød.
Sømanden sejler mod horisonten,
føler sig fri som de bølger, der brød.
Skinnende hav, glitrer som rav,
vindstille dage du sømanden gav.
Lettere klang, bølgernes sang,
hør det endnu en gang.

Inger Lauritzen.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Giv mig den rose du har på dit bryst…

Lykken er et sælsomt spil lune fuld til tider,
solen skinner når den vil, mørke skyer glider,
kaster skygger på vor lille syndefulde jord,
også jeg fik lært tilsidst at nynne disse ord.
Giv mig den rose du har på dit bryst,
dit hjerte det får jeg jo aldrig;
thi selv om den visner vil mindet bestå
om det som jeg aldrig kan nå.

Glad lys i sind du gik lykkens smil i møde,
og din første sorg du fik dengang smilet døde.
Netop som du vilde favne hele verden ind,
så begyndte skæbnen på sit rænkefulde spind.
Giv mig den rose du har på dit bryst,
dit hjerte det får jeg jo aldrig;
thi selv om den visner vil mindet bestå
om det som jeg aldrig kan nå.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>