Paula

Tekst: John D. Jensen:
Musik: Erik Deneke.

Der er et navn, som vækker savn dybest inde i mit hjerte.
Skæbnen har kun skilt os en stund, men jeg føler længslens smerte.
Refrain: Syng en sang om Paula, for jeg tør roligt sige,
hun er uden lige, altid glad og god.
Jeg vil sende Paula en tanke, varm og kærlig,
hun er uundværlig, altid hun mig forstod.
To Øjne så klare, profilen ren og smuk,
en rose, der dufter af sol og morgendug.
Hun har mange dyder, men een især mig fryder: -
Alle elsker Paula, men hun elsker kun mig!

Den, jeg har kær, er mig så nær, selv om det kun er i tanken.
Sangen til dig klinger for mig, rytmen er mit hjertes banken:
Refrain: Syng en sang om Paula, for jeg tør roligt sige,
hun er uden lige, altid glad og god.
Jeg vil sende Paula en tanke, varm og kærlig,
hun er uundværlig, altid hun mig forstod.
To Øjne så klare, profilen ren og smuk,
en rose, der dufter af sol og morgendug.
Hun har mange dyder, men een især mig fryder: -
Alle elsker Paula, men hun elsker kun mig!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Pigen fra Fyn
Tekst: Erik Thernow.
Musik: Kai Mortensen.

En sømand får set både dit og dat, og ve' landgang så ser han på pi'r.
Hans syn er perfekt båd' ve' da' og ve' nat, så jeg ve', hva' jeg si'r, når jeg si'r:
Pigen fra Fyn er den dejligste pige i byen,
Øjnene smiler og læberne ler, og hun er den samme, hva' sør'n der så sker.
Hun er solen bag sky'n, og jeg føler mig som Er(r)ol Flyn(n),
altså når han får den skat, han vil ha' i en film, nå-da-da!

Sæ'fø'li' så kommer man meget omkring, dér' Marseille, I ve': Sømand's Paris,
og der ka' man se de mærkværdigste ting, der ka' koste et mindre forlis:
Hævede bryn værs'go bare kom her uden knyen !
og et par læber, der hvisker a-'rnour, og resten, hold kæft, sikken køler-figur!
Men i kafé Paraply'n« står der rulning og tæv på menu'n,
og når man så vågner op næste da', så er man vænnet fra!

Bevar's, man ka' opleve meg't der er skønt, det var synd, hvis man nægtede det.
Der findes jo steder, hvor håbet er grønt, og hvor palmerne de hjælper te':
(nynne . . . .) Hula, hula-dans, det' vel et syn!
(nynne . . . ). Der bli'r man s'gu blød og si’r: Kom, Marilyn,
la' os lege ta' fat! (nynne . . .
Hvis at din bastdragt generer dig meget, min skat, godt, så stryg'n !

De ord sku' man bare slet aldrig ha' sagt, for se pigen ble' nemmerli' brøsthold'n,
og far her fik travlt me' og komme på vagt, hvorpå rejsen gik vid're mod Øst:
Geisha'n i py'n tro'de, jeg ha'de penge som gryn,
tænk, hun forlangte en tier for et kys, og ville jeg mer, sku' hun me' mig til søs!
Jo, me' det perspektyn var det let nok og holde på dy'n,
da jeg blev hidsig og åbnede kaj'n, fik jeg ris te' min eg'n!

Jeg har osse vedta'et, a' nu er det nok, nu ska' pib'n ha' en helt anden lyd,
så nu går jeg stille og rolig i dok, og min bryllupshabit, den er syet.
Pigen fra Fyn er den dejligste pige i byen,
Øjnene smiler og læberne ler, og hun er den samme, hva' sør'n, der så sker.
Hun er solen bag sky'n, og jeg føler mig som Er(r)ol Flyn(n),
altså når han får den skat, han vil ha' li'som jeg altså,
dersom og hvis og i fald og såfremt, forudsat på betingelse a' hun si'r ja!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Pigen fra Elfsborg

GI. Vise

Helt blomstersmykket Gondolen gled
let over Elfsborgs Bølger ned.
Der var saa tyst i den mørke Nat.
En Pige styred' Roret glat.

Om Panden bar hun en Laurbærkrans,
dog Vanvid lyste af, øjets Glans.
Hun sang om Vennen smuk og kær,
som nu i Elfsborg fangen er.

Og Herman hørté de kære Ord,
som gennem Jerngitrets Vindve fo'r.
Hallo, han raabte, min Sangerven,
saa grant jeg kender din Rest igen.

Jeg dræbte ham, som forførte dig,
du kunde dog vel tilgive mig,
thi Kærlighed er lige stor
hos Fangen, som paa Elfsborg bor.

Og Stormen tuder, og Tord'nen gaar,
og Bølgerne imod Elfsborg slaar.
Det lyder gruligt, og Fangen saa
sin Kæreste, som i Søen laa.

At sidde indespærret her i Baand,
saa klager Fangen med nedtrykt Aand.
Min Sigrids Skæbne jeg dele maa,
min Grav skal blive i Bølgen blaa.

Og siden skal som en Aand jeg gaa
iblandt de vildsomme Skær saa graa.
Min Sigrid hist som frigjort Aand
jeg trykke skal din kære Haand.

Og Herman sad der, indtil en Nat
fra Elfsborgs Fængsel han rømte brat
og styrted' sig ud i Bølgen blaa,
sin Sigrid vilde jo der han naa.

Og siden hen mange Gange man
paa Elfsborg hører en Røst mod Land.
Man kender godt denne Røst igen,
den kom fra Hermans trofaste Ven.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Pebersvendens Museum

Tekst: Erik Bøgh.
Gl. Melodi.

 

Jeg har her i Pulten et hemmeligt Lukke,
Der gemmer saa mangen en kostelig Skat!
Det gemmer et Minde fra hver af de smukke,
Elskværdige Piger, som har mig forladt.
Det er et Slags Skatkammer, som De maaske
Kan have besynderligt godt af at se.

Det Skrivetøj der har min lille Veninde
Augusta mig skænket til Julepresent.
Det staar mig saa tydeligt endnu i- Minde:
Jeg brugte det første og eneste Gang
Just selvsamme Nytaar - da Svaret jeg skrev
Paa lille Augustas Opsigelsesbrev.

Her har jeg en Lok til Erindring om Line –
Jeg klipped' den selv af det mørkbrune Haar,
Imedens hun skændte med 'truende Mine –
Ak, hvorfor hun skændte, først nu jeg forstaar:
Thi dersom hver Elsker en lignende tog,
De mørkbrune Lokker •ej længe forslog.

Se her et Portræt af den yndige Jette –
Se blot hvilke øjne - se blot hvilken Mund!
Det skænkede hun mig, den smukke Brunette,
Kort efter Forlovelsens salige Stund.
Det ligner grangiveligt - tvivl om De vil!
Grossereren har Originalen dertil.

Her har jeg fra Hanne en Pakke af Breve –
Den brænder endnu i min Haand som en Glød.
Her sværger hun højt: Kun for mig vil hun leve,
Kun mig vil hun elske i Liv og i Død.
De selv samme Løfter i dette jeg saa,
Kun er der en anden Adresse derpaa.

Og her er en Haandfuld af lignende Sager
Fra Stine og Mine og Trine og fler.
Jeg kunde maaske have Aarsag til Klager:
Dog klager jeg aldrig! Ak nej, som De ser,
Endnu jeg bestandig er Pigernes Ven:
Men det vil ta' Tid, før jeg tror dem igen.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Paa Balis Kyst

Tekst: Peter Spar.
Musik: Steen-Elly.

For den gamle Styrmands Blik
drager Aarene, der gik,
forbi igen som Minder.
I sin Ungdomstid han fo'r
overalt paa denne Jord,
ensom synger han nu disse Ord:
Paa Balis Kyst, da alt var tyst, og Sol gik ned,
der klang en Sang om Kærlighed.
Hvor Bølgebrus og Palmesus blev skøn Musik,
har jeg fundet mit Livs Romantik.
Til det blev lyst paa Balis Kyst, du kyssed' mig,
da det blev Dag, saa sejled' jeg.
Men i mit Bryst er trængt
en Længsel ind mod Balis Kyst i Maaneskin.

Gyldne Stæder paa hans Vej,
Singapore og Mandalay,
Haiti og Tahiti.
Spø'r ham, hvad han synes om
Kloden rundt, hvor han nu kom,
alt kan nævnes, men intet var som:
Paa Balje Kyst, dengang en Røst betroed' mig
de tre smaa Ord: »Jeg elsker dig!«
Det dybblaa Vand, den hvide Strand, det bløde Sand,
Solen daled' bag Himmelens Rand.
Paa Balis Kyst, kun du og jeg og Maanen bleg,
til Skæbnen tog mig bort fra dig.
Men vi skal ses igen,
for jeg vil dø paa Bali, Kærlighedens Ø.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Pige med det lyse Haar
Tekst:Viggo Barfoed.
Musik: Erik Fiehn

Piger med glødede Blikke,
de morer mig ikke,
de sorte øjne gnistrer forgæves.
Piger fra fremmede Riger,
de ungarske, franske
og spanske
er intet mod dig.
Pige med det lyse Haar,
du er som den danske Vaar,
yndig, sval og mild,
aldrig hed og vild.
Bygevejr og Solskinssmil
veksler tit, som i april.
Foraarssolen Gnister slaar
i dit lyse Haar.
Dine øjne forjætter blidt
om en Tid, der kommer:
Se, nu gaar vi med stærke Skridt
mod den varme Sommer.
Pige med det lyse Haar,
hør hvordan mit Hjerte slaar.
Ved du, det fortæller mig,
at jeg elsker dig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

På en sømands grav
(Op een sen zeemansgraf)
Tekst Victor Christmas.
Musik Johnny Hoes.

Havet, havet, himlen og havet,
det er en sømands verden.
Havet, havet, blæsten og havet
leder hans liv og færden,
og hvis en dag ved en fremmed kyst
han og hans skude går ned,
så bærer bølgerne stormens høst
hen til et sted, ingen ved.
Refræn: På en sømands grav er ingen små buketter,
ingen sten med et par enkle, kønne ord,
kun et mågeskrig, når morgentågen letter,
bringer bud fra sønnen til hans gamle mor.

Havet, havet, himlen og havet,
barske og hårde dage,
havet, havet, livet på havet
frister han uden at klage,
han er beredt på at møde alt
det, som de gamle har sagt,
men når klabauderen først har kaldt,
må han forlade sin vagt.
På en sømands grav er ingen små buketter,
ingen sten med et par enkle, kønne ord,
kun et mågeskrig, når morgentågen letter,
bringer bud fra sønnen til hans gamle mor.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Paradiso:
Musik: Wolfgang Zell,
Tekst: Robert Arnold


./. Paradiso, nær ved skov og strand.
Paradiso, lykkens land.
Paradiso, er det drømmested, hvor jeg fandt min kærlighed.

Jeg har drømt om skønne sydhavsøer.
Drømt om fjerne steder på vor jord.
Nu har drømmen mistet sin betydning,
For det bedste sted i verden er, hvor kærligheden bor.

./. Paradiso, nær ved skov og strand.
Paradiso, lykkens land.
Paradiso, er det drømmested, hvor jeg fandt min kærlighed.

Hvorfor skal man række efter månen,
når vor egen jord er li´så go´.
Søger du forgæves efter lykken,
Kan du risikere at den ligger lige for din fod.

./. Paradiso, nær ved skov og strand.
Paradiso, lykkens land.
Paradiso, er det drømmested, hvor jeg fandt min kærlighed.

./. Paradiso, nær ved skov og strand.
Paradiso, lykkens land.
Paradiso, er det drømmested, hvor jeg fandt min kærlighed.


Indspillet 1962, Tono ST41265
Grete Klitgaard

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Pigen og Søndenvinden…

Og pigen sa’e: Hør søndenvind,
du må ikke være en drillepind -
lad vær’ at rør’ min nye hat,
for jeg skal jo møde min elskede skat,
i hat med slør og blomster på
og kjole med vidde og ynde.
To hvide sko, så små, så små -
og strømper så spindelvævstynde.

Og pigen gik i søndenvind,
så yndefuldt kysset af solens skin
gik op og ned ad vor allé,
så alle som boede, der nu kunne se,
en hat med slør og blomster på
og kjole med vidde og ynde.
To hvide sko, så små, så små -
og strømper så spindelvævstynde.

Og pigen kom med søndenvind,
og mødte sin ven midt i solens skin.
Og når man er til bal ved høst,
så trykker man ind til sit bankende bryst,
en hat med slør og blomster på
og kjole med vidde og ynde.
To hvide sko, så små, så små -
og strømper så spindelvævstynde.

Og dansen gik i søndenvind,
de dansede, dansede - kind mod kind.
Hun var så sød og let på tå,
så alle i dansen stod stille og så,
en hat med slør og blomster på
og kjole med vidde og ynde.
To hvide sko, så små, så små -
og strømper så spindelvævstynde.

Ved morgengry i søndenvind,
de dansede stadigvæk kind mod kind.
Et enkelt kys - nej to - nej tre,
de håbede begge at ingen fik se,
en hat med slør og blomster på
og kjole med vidde og ynde.
To hvide sko, så små, så små -
og strømper så spindelvævstynde.

Og pigen sover trygt i ro,
og drømmer de danser endnu - de to.
I stuen ligger - spredt omkring,
på gulvet, i stolen de yndigste ting:
En hat med slør og blomster på
og kjole med vidde og ynde.
To hvide sko, så små, så små -
og strømper så spindelvævstynde.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Pater Noster.

I skumringen jeg vandrer ned på havnen,
mit blik det søger horisontens rand.
Da mindes jeg en ting som jeg nu savner,
et mindespil som atter dukker frem.
Jeg vil mindes dit skin Pater Noster min ven,
du var sømandens himmel og sjæl.
I den mørkeste nat, dit lys dog skuden fandt,
fader vor du bjerged skibene i havn.

Da jeg var ung jeg ville ud på havet,
jeg søgte mange lande på min færd.
Men husker bedst den hilsen som du gav mig,
dit lys som førte mig til hjemmet her.
Jeg vil mindes dit skin Pater Noster min ven,
du var sømandens himmel og sjæl.
I den mørkeste nat, dit lys dog skuden fandt,
fader vor du bjerged skibene i havn.

Det var så vedmodsfult da vi dig misted,
at skilles fra en god og trofast ven.
Hos havets mænd dit navn står evigt ristet,
og kystens folk vil aldrig glemme dig.
:/: Jeg vil mindes dit skin Pater Noster min ven,
du var sømandens himmel og sjæl.
I den mørkeste nat, dit lys dog skuden fandt,
fader vor du bjerged skibene i havn. :/:

Tekst og musik: Roland Johanson.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Perleporten.

Som en herlig guddomskilde,
mægtig, dyb og ren og stor,
er den kærlighed og nåde,
som i Jesus kristus bor.
Han har åbnet perleporten,
så at jeg kan komme ind;
thi ved blodet har han frelst mig,
jeg er hans i sjæl og sind.

Engang som en jaget due,
som en såret hjort jeg var,
men et sygt, fortvivlet hjerte
Jesus aldrig bortvist har.
Han har åbnet perleporten,
så at jeg kan komme ind;
thi ved blodet har han frelst mig,
jeg er hans i sjæl og sind.

Når til livets kvæld jeg kommer,
og vil ind af porten gå,
da, af Jesu store nåde,
skal den åben for mig stå.
Han har åbnet perleporten,
så at jeg kan komme ind;
thi ved blodet har han frelst mig,
jeg er hans i sjæl og sind.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>