Lille frøken ubekendt

Tekst: Børge Lundgård.
Musik: Willy Jesse.

I min stol sidder jeg med min pibe tændt.
Tænker over hvor mange pi'r jeg har kendt,
De forsvandt, jeg forvandt al min hjertekval,
men jeg håber engang, du vil høre min sang.
Lille frøken ubekendt, når jeg møder dig,
mon du så bli'r livets store eventyr for mig.
Lille frøken ubekendt, jeg har plads til to,
kan jeg ikke friste dig, du kan tro, det er et rigtigt ønskebo.
Ja, søde pi'r, blondiner og brunetter,
hvem mon det bli'r - jeg går nervøst og gætter.
Hør mig frøken ubekendt, ikke vær' beklemt.
Alle mine drømme sir et du får mit dumme hjerte helt bestemt.


 

Lykkens smed
(Blue Mirage).

Tekst: Erik Thernow.
Musik: Lotar Olias.

Jeg kan en splinterny historie- fra en by,
England har kvaler med, men Skotland praler med,
fordi det store sus er smedens lille hus,
hvor Englands turtelduer bli'r ægtemænd og fruer:
Tænk, en sommernat hørte smedens kat
no'et, der pusled' i et krat. Så tog den fat!
Først listede den hen og sa' «Min kære ven,
jeg' ikke spor bornert, men det her er forkert,
der går en særlig ed forud for kærlighed,
kom hel're hjem til far og få en formular!«

Den unge mand blev vred, men katten rev og bed
til begge fulgte med fra deres dulgte sted,
og gik med katten hjem, hvor døren stod på klem.
Og så stod smeden op - og så blev alt tip-top.
Det er sandt hvert ord, selv om no'en nok tror,
det' no'et ammestuesnak. Næh, ellers tak!
Hvad der kan lykkes ved at være lykke-smed,
ta'r smeden i sin hånd, og smeder stærke bånd.
Og hele Gretna Green, den elsker melodien,
når hamren slår og slår, - for den slår aldrig skår,
(Her - hør - hør).

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Little Doggie

Tekst: Sven Buemann.
Musik: Hugo Gyldmark.

Der er hundrede mil, til jeg møder hans smil,
og hver time er lang som et år.
Men jeg nærmer mig lidt med hvert eneste skridt,
jeg var længere fra ham i gårl
Little Doggie - min ven - ved du hvor vi skal hen?
(Nynnen og hestetramp).
Mon du ved, det går frem mod en mand og et hjem?
(Fløjt).

Han har ryddet en plads til min lykkes palads,
han har fældet de vældige træ'r!
Han er selv som en eg, og alligevel veg,
som en dreng, imod den han har kær.
Han har dyrket lidt jord, hvor vort dagligbrød gror!
(Nynnen og hestetramp)
Han har tømret en seng til en pige og dreng.
(Fløjt).

Og hans hånd, der er tung og så stærk og så ung,
og har hammerens vægt, når den slår!
Den kan veje så lidt og fornemmes så blidt,
som et vindpust, der strejfer mit hår.
Han har rejst os et hus midt i skovens brus!
(Nynnen og hestetramp)
Han vil kysse min kind, når han bær' mig derind...
(Fløjt).

Selv om vejen er lang, skal jeg se ham engang!
Jeg har drømt om den time, det sker
Han vil hviske mit navn, han vil åbne sin favn,
og så drømmer jeg ikke om mer.
Nu står fuldmånen op over bjergenes top!
(Nynnen og hestetramp)
Og nu spejder en mand over præriens sand
(Fløjt).

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Liljekonvaller

Tekst: Poul Reinau.
Musik: Kurt Foss - Reidar Bøe.

Klokker, du finder på alfarvej,
blomstrer blandt vilde nælder,
ringer de aldrig for dig og for mig,
sommerens hvide bjælder.
Liljekonvallernes klokkespil,
når ikke vore Ører, det,
som de blide, små blomster de vil,
kan kun vort hjerte høre.

Midt i en juninats milde duft
føler du hjertet banke,
vækket af liljekonvallernes duft
stemmes dit sind til tanke.
Siden, når blomster og dyr søger hi
under det løv, som falder,
mindes du endnu en skøn symfoni,
duften af liljekonvaller.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Lorena

Tekst: A11an Honde
Musik: Gerhard Winkler

Denne krans al hvide blomster
sir mig, om du kommer hjem,
skønt du nu mod fjerne lande
med dit skib må sejle frem.
Denne krans af hvide blomster
kaster jeg på bølgen blå,
driver den med havets strøm,
mister jeg min lykkedrøm,
du vil aldrig, aldrig komme,
driver blomsterne mod land,
ved jeg, at du bli'r min mand,
og min længsels tid er omme.
Lorena, Lorena!
Han sa'e til farvel.
Lorena, Lorena!
Ønsk lykke og held.
Lorena, Lorena!
Snart er jeg på vej.
Lorena, Lorena!
Jeg elsker kun dig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Lille du
(Valse serenade)

Tekst: Perrik,
Musik: Kai Normann Andersen.

Der er koldt og trist herude
under gadelygtens skær,
men i lyset bag en rude
bor der en, jeg har kær.
Refræn: Lille du, lille du, mon du elsker mig nu?
Lille du, ville du være min, lille du?
Kan for alverden jeg vinde dig
binde dig og forblinde dig
med et kys og et knus, lille dejlige du,
på din mund, i din favn er det forår endnul
Ak, skal jeg stå herude, alene og forladt
lille du, lille du i nat?

Når mit unge røde hjerte
banker hedt i brystet her,
synger jeg min søde smerte
ud til dig, jeg har kær.
Refræn: Lille du, lille du, mon du elsker mig nu?
Lille du, ville du være min, lille du?
Kan for alverden jeg vinde dig
binde dig og forblinde dig
med et kys og et knus, lille dejlige du,
på din mund, i din favn er det forår endnul
Ak, skal jeg stå herude, alene og forladt
lille du, lille du i nat?

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Lær mig det nu—!

Tekst: Peter Mynte,
Musik: Gene De Paul.

Du har lært at leve, lært at le,
lykkens veje har du lært at se,
og jeg be'r dig, skønt det'r svært måske
lær mig det nu'
Før mig til et sted hvor lykken bor,
lær mig kærlighedens trylleord,
er det svært, så gør det ikke spor,
lær mig det nu.
Nu er jeg aldrig mere ene,
vi er to i lykkens land.
Før gik jeg altid her alene
og skrev dit navn i strandens sand.
Kun når du er her hos mig, min ven,
lærer jeg, hvor lykkens vej går hen,
elskede, nu be'r jeg dig igen,
lær mig det nu.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Lad tiden gå
Tekst: Peter Mynte.
Musik: Heino Gaze.

Der er kun eet at sige,
du unge, lyse pige.
Der er kun eet at sige
det er - jeg elsker dig.
Refræn: Lad tiden gå,
vi når de ting, som vi skal nå,
og kærlighed er størst al alt.
Lad tiden gå,
lad alle ure gå i stå -
på dette nu har hjertet kaldt.
Jeg venter dig i nætter og i dage,
mens alfor langsomt tiden gik.
Du gir mig al min tro, mit håb tilbage
i dette fine øjeblik.
Lad tiden gå
du gir mig, hvad jeg håbed’ på,
du gi'r mig alt - lad tiden gå.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Lille Ann = Mari
Tekst: Otto Leisner.
Musik: Ingrid Almquist.

Se far, den stjerne, smiler den til mig?
Er det en lygte på himmelens vej?
Se, hvor den blinker højt i det blå,
viser den englene vej til de små?
Refræn: Lille Ann-Mari, ved du, hvad jeg tror?
Himlen er et land, hvor alle drømme bor.
Og drømmer du, min ven,
så tænder Gud igen
for dig en lille stjerne.

Hvergang ved aften jeg mod stjernen ser,
mon så det samme i himlen sker?
Bor der mon men'sker ligesom vi?
Ser de mod os, når en dag er forbi?
Refræn: Lille Ann-Mari o.s.v.

Tænk om vi sendte himlen et brev,
jeg kunne sludre, hvis bare du skrev.
Alle små børn på stjernernes vej
sendes en hilsen fra far og fra mig.
Refræn: Lille Ann-Mari osv.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Luk, dine smaa, uskyldige Øjne
Tekst: Ludvig Brandstrup og Poul Sørensen. Musik: Stentoft og Brown.

Dengang jeg var spæd
og i Vuggen græd,
sad min lille Mor og trøsted mig:
»Saa, min lille Dreng,
sov nu i din Seng.«
Og saa sang hun det Refrain,
som jeg aldrig mer kan glemme;
- aah, jeg husker hendes Stemme:
Luk dine smaa, uskyldige øjne,
Mors lille elskede Skat.
Mor har jo sagt,
at Engle staar Vagt.
Sov sødt, lille Ludvig, Godnat.

Da jeg saa blev stor,
tog min store Bror
mig med ud i Zoologisk Have.
Vi saa Elefant,
Løve og Giraf,
pludselig blev Brormand paff.
Foran Abeburet stod vi,
og saa sa' han: »Lille Ludvig,
luk dine smaa, uskyldige øjne,
nu maa vi hell're gaa hjem.
Kom, lille Ven.«
(Jeg) lukked' dem, men
jeg holdt sgu det ene paa Klem!

Tørst, det er en Kval.
og nu er den gal,
der er ingen engelsk Whisky mer.
Man har Surrogat,
men ved Lugten a'et
ry'r man lige i Spagat.
Hvis alli'vel De sku' tøre,
ved De saa, hvad De skal gøre?
Luk Deres smaa, uskyldige øjne,
hold Deni for Næse og Mund.
Drik saa, min Ven,
(men) slip ikke igen
før Sjussen gik i Bund.

 

Jeg forleden gik
paa Massageklinik,
dem har man jo læst saa meget om.
Og budt ind jeg ble'
af en yndig Fe
Af med Tøjet, en—to--tre.
Jeg paa en Madras mig strakte,
og saa sa' hun blidt og sagte:
Luk dine smaa, uskyldige øjne,
bare bliv liggende ned.
(Saa) gik der en Dør,
saa kom en Masser
og vred mine Arme af Led.

 

Livet er i Dag
en besværlig Sag,
der' saa mange Ting, man ikke maa!
Det er ofte svært,
men i alle Fald:
Ved De, hvad man i k k e skal?
Ikke ærgre sig unødigt,
det' jo ganske ganske overflødigt.
Luk Deres smaa, uskyldige øjne,
lad, som De intet har set,
intet har hørt
og intet forstaar.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

 

Loven er ærlig
(Love me or leave me).
Tekst: Robert Arnold.
Musik: Walther Donaldson og Gus Kahn.

Loven er ærlig - men holden besværlig!
Ingen i verden er helt uundværlig,
men holder du, hvad du har lovet mig, så er jeg din!
Der er så mange der lover - og glemmer,
men elskov er noget, man ikke bestemmer,
så hvis du vil ha mig,
så ta' mig,
for så er jeg din!
Selv om jeg nu er vildt forelsket i dig, min ven,
skuffes jeg, hvis jeg ser du lyver for mig igen.
Lov ikke mer end du ved, du kan holde,
så vil du slet ingen sorger forvolde,
men loven er ærlig - og holden besværlig, min ven!
Du har sagt, du elsked mig,
og måske jeg tror på dig.
Men før vi bestemmer no'et
be'r jeg dig lytte lidt til mit råd.

Optaget med tilladelse af Musikforlaget Imudico AIS og D. R. K. F.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Liselotte:
Tekst: N. Young
Musik: Karl Th. Uhlisch


Et sted i Harzens bjerge bor, en tøs på sytten år,
Og hendes øjne skinner li´så brunt som hendes hår.
En kulsvirdatter – som naturen gav det lyse sind.
Hun går rundt og synger hele dagen lang:
Tralalalalalala - Tralalalalalala
Og i dalen hør´ man hendes glade sang:
Tralalalalalala - Tralalalalalala


./. LISELOTTE – LISELOTTE.
Sødt er dit smil, let er din gang.
LISELOTTE – LISELOTTE,
Lær os din lystige sang.
Der går unge mænd, rundt på sti og vej,
Som kun drømmer om at bli´ gift med dig.
Men du ænser knap denne bejlerflok.
Søde tøs – for dig er bjerget nok.

En jæger drog mod bjergets top, en forårsdag i Maj.
Der mødte han den søde LISELOTTE på sin vej.
De smiled´ lidt forlegne til hinanden begge to,
Men før sol gik ned, så nynned de i takt:
Tralalalalalala - Tralalalalalala
Bare syng, hvis det er svært at få det sagt:
Tralalalalalala – Tralalalalalala

./. LISELOTTE – LISELOTTE.
Sødt er dit smil, let er din gang.
LISELOTTE – LISELOTTE
Lær mig din lystige sang.
Der går ingen mænd rundt på sti og vej.
For din jægersmand, er nu gift med dig.
Og en dag så får I en børneflok,
søde tøs, først da vil du ha´ nok.

Indspillet 1957, Tono ST41017
Grete Klitgaard (duet med Jan Arnholtz)

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Lundeborg hymnen…

 

Er du trist, og har du sorg i sindet,

så tag med mig ned til Lundeborg.

For det er det bedste sted på jorden,

her jeg tror, at verdens ende går.

Her er skov og strand

her er havn og vand,

her er fiskepige

her er fiskemand.

Er du trist, og har du sorg i sindet,

så tag med mig ned til Lundeborg.

 

(Ove Bager)

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Lisbet! Lisbet!…

Lisbet! Lisbet! O! hvor du er sød og net, se på mig ret!
Lisbet! Lisbet! O! hvor du er sød og net!
Når jeg tænker på, du kunne være grum,
aldrig mer fik glæde i mit hjerte rum.
Lisbet! Lisbet! O! hvor du er sød og net!

Jokum! Jokum! Hård og grum, det er jeg ej, se ret på mig!
Jokum! Jokum! Hård og grum, det er jeg ej.
Når jeg er hos dig, da føler jeg det ret,
jeg er ikke smuk, Gud give, jeg var net.
Jokum! Jokum! Hård og grum, det er jeg ej.

Lisbet! Lisbet! Læg din lille hånd i min, den er så fin!
Lisbet! Lisbet! Læg din lille hånd i min.
Må jeg den beholde til min sidste stund?
Af hvad verden ejer, be’r jeg derom kun.
Lisbet! Lisbet! Lad den blive her i min!

Jokum! Jokum! Aldrig ta’r jeg den igen, min hjertens ven!
Jokum! Jokum! Aldrig ta’r jeg den igen.
Vil den hele verden vige bort fra mig,
her hos dig jeg fandt på jord et himmerig.
Jokum! Jokum! Aldrig ta’r jeg den igen!

Lisbet! Lisbet! O! hvor er din lille mund dog sød og rund!
Lisbet! Lisbet! O! hvor er den sød og rund!
O, den kunne gøre mig så lykkelig.
Alt i verden kan jeg gøre nu for dig.
Jeg er lykkelig, jeg er lykkelig, som jeg var i himmerig!

Musik og tekst: Johanne Louise Helberg.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Lille sommerfugl...

I en dejlig have, fyldt med gylden sol,
fyldt med duft af lilje, rose og viol,
møder vi hinanden, jeg er tung og træt
du på hvide vinger svinger dig så let.
Lille sommerfugl, lille sommerfugl,
flyv fra blomst og til blomst, fra skjul til skjul.
Nar jeg ser på dig, ak, så tænker jeg,
hvem der bare var sommerfugl.


Lille glade flyver under himlens blå,
din er hver en blomst, som solen skinner på.
Først når jorden dækkes tæt af gyldent løv,
folder du din vinge træt og bli'r til støv.
Lille sommerfugl, lille sommerfugl,
du var glad, til du fandt dit sidste skjul.
Når jeg mindes dig, ak, så tænker jeg,
hvem der bare var sommerfugl.


Er violen troløs, finder straks du trøst,
tæt ved liljens varme, jomfruhvide bryst.
Men til rosens favntag snart du kaldes bort,
himlen er så blå, og livet er så kort.
Lille sommerfugl, lille sommerfugl,
flyv fra blomst og til blomst, fra skjul til skjul.
Når jeg ser på dig, ak, så tænker jeg,
hvem der hare var sommerfugl.


Aksel Andersen og Ludvig Brandstrup.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Mel.: Lykkeskoen...
Du har sagt så tit til mig du kære,
skønt du ved, det kun er overtro,
at for os skal lykkepantet være,
kun en gammel rusten hestesko.

Kære du, her har du vores lykke,
den lå gemt i landevejens støv,
næsten skjult i grøftekantens skygge,
mellem vilde planters grønne løv.

Over døren skal vor lykke hænge,
som symbol på alt det vi to fandt,
så vil heldet følge os så længe,
vi har lykkens hestesko i pant.

Når jeg hjem med randselen på rykken,
kommer ad den gamle sti som før,
vil jeg se, at det er selve lykken,
der er vartegn over husets dør.

Lykkeskoen, som du bad mig finde,
skal for os to være lykken sel’,
den skal være kærlighedens minde,
til den dag - da vi må si’ farvel.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>