Mama-dukkens sang

Tekst: Knud Pheiffer.
Musik: Charles Tobias og Nat Simon.

Dengang jeg val lille, og buttet og blød'
da fik jeg en dukke - så fin og så sød -
med kinder så røde, og Øjne så blå -
den sa' næsten ingenting -
bare som så:
Mama - Mama - Mama * Mama -!
Selv om det kun var leg - -
Mama - Mama - Mama - Mama -
det lød som: Jeg elsker dig -!

Skønt dukken var dukke, så var der dog no'et,
som jeg først langt senere helt har forstå’et -!
Jeg drømte om kærlighed, når hun/jeg blev stor -
rnen hele min kærlighed lå
I de ord:
Mama - Mama - Mama - Mama -!
Selv om det kun var leg - -
Mama - Mama - Mama - Mama -
det lød som: Jeg elsker dig -!

Men så blev jeg voksen og stor - som man bli'r *
og nu har min kærlighed to melodi'r -:
Den ene - den handler vistnok om en mand - -
den anden - om kærlighed -
lyder sådan:
Mama. - Mama - Mama - Mama -!
Selv om det kun var leg - -
Mama - Mama - Mama - Mama -
betyder: Jeg elsker dig -l

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Midnats blues
Tekst: Victor Skaarup, Musik: Franz Grothe.

Når livets jag går i stå og nattens drømmende
blå har lagt en by til ro påny,
så vælder tankerne frem fra hjertets inderste gem,
kun få får fred, når sol går ned.
Først sukker man så lukker man
de trætte øjne til blund,
men det bli'r kun for en stund!
Hvad lyder nu?
Refrain: Midnats Blues, hør, tårnuret slår.
Våger du, mens natten går?
Viserne deler dit liv i minutter.
Hvor mange var spildte i døgnet, der slutter?
Midnats Blues, en dag svandt påny.
Sov du nu til det bli'r morgengry.

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Min nummer et
(My number one love)
Dansk tekst: Claus Walter.
Eng. tekst: Horace Linsley - Gerald Ross.
Musik: Lotar Olias - Peter Mösser.

Min nummer e-et. Min nummer e-et.
Der er kun én, jeg holder rigtigt a'.
Der er kun en i verden, jeg vil ha.
Kun én, til hvem jeg aldrig siger nej.
Kun én jeg venter på, og det er dig.
Og hvor jeg går, og hvor jeg står, er du nummer e-et.
Refrain: Hvem end jeg ser, hvad end der sker, er du nummer ét.
Jeg drømmer, at du dag og nat er min nummer e-et.
Så husk det nu, min ven, at du er min nummer ét,
Min nummer e-et. Min nummer e-et.

Men sig mig, er dit hjerte også mit?
Mon det er mig, der er din favorit?
Er du forelsket, som jeg er det sel?
Kom, sæt dig ved min side og fortæl,
at hvor du går, og hvor du står, er jeg nummer e-et.
Refrain: Hvem end du ser, hvad end der sker, er jeg nummer ét.
Du drømmer, at jeg dag og nat er din nummer e-et.
Fortæl nu mig, min ven, at jeg er din nummer ét.
Din nummer e-et. Din nummer e-et.
Kun jeg er din nummer e-et. Din nummer ét.

Number one love. Number one love!
Now you're the one that Id been waitin' for.
I wont be seein others any more.
I offer you a love forever true.
This heart of mine belongs to only you.
Refrain: My nuber one, my number one, my number one love.
Oh, promise me, you'll always be,
My number one love. Doo-wah, da-wah! Doo-wah, da wah!
My number one love. Doo-wah, da-wah! Doo-wah, da wah!
My number one love! Number one love! Number one love!

I always worshipped you from faraway.
I never spoke of love until to day.
I never thought that fate would smile on me,
But now, my baby, you have come to be,
Refrain: My number one o. s. v.

You used to rock'n roll with Peggy Sue,
And I've (you've) had fun with lazy Mary Lou.
I've (you've) shared a kiss with Dinah and the rest.
But sweetie pie, it's you I like the best.
(But now you say it's me you like the best).
Refrain: My number one o. s. v.

 <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Man elsker ikke to
(You can't be true to two).

Dansk tekst: Otto Leisner.
Engelsk tekst: Al Hoffman,
Musik: Dick Manning.

Man elsker ikke to, ikke to ikke to,
nej, der findes kun een for dig!
Jeg vil så gerne tro, gerne tro, gerne tro,
den ene det er mig!
At være alt for den ene
det er lykkens notabene.
Man elsker ikke to,
nej, man elsker ikke to,
og der findes kun een for dig!
Det blir kun godt,
hvis vi to gir os selv - gi'r os helt,
jeg vil eje dit hjerte fuldt - ikke delt!
Det må du gør' dig klart, gør dig klart, gør dig klart,
der er ikke både - og
Så hvis vi skal ha det rart, ha det rart, ha det rart,
må du følge denne lov.
Du er så sad og god og kærlig,
men du må osse være ærligt
Man elsker Ikke to,
nej, man elsker ikke to,
og der findes kun een for dig!

Yøti can't be true to two, true to two, true to two;
You can only be true to one.
No matter what you do, what you dø, what you do,
Tt simply can't be done!
You can't di-vide your affection
Tt's gotta go in one direction.
You can't be true to two.
no, you can't be true to two,
You can only be true •to one!
Nobody wants
half a love, halv a kis-ø, half a heart,
And we might as well get it straight from the start,
You gotta make a break, make a break, make a break,
That's the first thing you must do.
You can never eet your cake, eat your cake, eat your cake,
Eat your cake and have It too.
You gotta tàke my word,I ewear ii,
Id rather løse your love, than share it;
you can't be true to two,
no, you can't be true to two.
You can only be true to one.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Min kære, sære ven
(My funny Valentine).

Tekst: Peter Mynte,
Musik: Rchard Rodgers.

Du er lidt skør, men munter og glad.
Du har min sympati,
men jeg forstår, du ved ikke, hvad
du har at ha den i.
Du smiler tit, du er go og nem og ikke særlig dum,
men i dit ho’de er der vistnok et ledigt lille rum.
Du' min kære, sære ven,
min sjove, hove ven,
du er den pudsigste nar.
Man fot'graferer dig,
men det generer dig,
du'r ikke køn, men du er rar.
Du har ikke gods og slot,
du er ikke særlig flot,
men du' lyk'lig, når du blot
har det godt.
Du' kær som du er, min ven,
sær som du er, min ven.
Du tog mit hjerte fra mig.
Mit hjerte gi'r jeg til dig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Mack med kniven

Tekst: Peter Mynte.
Musik: Kurt Weill.

At en haj har skarpe tænder
ved vi alle helt bestemt,
og Mackeath, han 'bruger kniven,
men han 'holder kniven gemt.

Solen skinned' søndag morgen
på den døde mand, de fandt,
og hvem sneg sig rundt om hjørnet,
var det Mackie, der forsvandt?

Gamle Meier misted' livet,
han var rig, den gode mand,
Mack med kniven har hans penge,
men bevis det, hvem der kan,

Jenny Towler fandt man myrdet,
ramt af mange dolkestik,
og ved kaj'en gå'r Mack med kniven,
der er uskyld i hans blik.

Ved den store brand i Soho
- otte dræbt og alt brændt ned –
står i mængden Mack med kniven,
ingen spør' om, hvad han ved.

Og den unge, smukke enke,
hendes liv blev slå’t itu.
Hun blev voldta't, hun blev skændet.
Mack med kniven, hvor er du.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Måneskin er farligt
(Don't let the stars get in your eyes)

Dansk tekst: Stig Lange.
Musik og eng. tekst: Slim W'illet.

Pas på, for måneskin er farligt
for et hjerte som dit.
Prøven er svær, det sker for enhver,
at man bli'r svag i stjerneskær.
Men selv om jeg er langt fra dig,
så gem din kærlighed til mig.
Det er hos dig, jeg helst vil være.
For mange nætter, for mange stjerner,
måske en anden får dig kær?
Men jeg har dit ord, og så gør det ikke spor,
jeg vil drømme, at du er mig ganske nær.
For mange dage, for mange mile,
jeg går og længes mer og mer.
Vær trofast, mio ven, til jeg er hos dig igen.
Du er min for evigt, hvad der så end sker.

Don't let the stars get in your eyes,
don't let the moon break your heart.
Love blooms at night, in daylight it dies.
Don't let the stars get in your eyes.
Oh, keep your heart for mc,
for some day I'll return
and you know you're the only one I'll ever love.
Too many nights, too many stars,
too many moons could change your mind.
If I'm gone too long, don't forget where you belong,
when the stars come out, remember you are mine.
Too many miles, too many days,
too many nights to he alone.
Oh, please keep your heart while we're apart.
Don't unger in the moonlight while I'm gone.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Marie, du stirrer ad vinduet ud

Tekst: Carl Viggo Meincke.
Musik: Hans Ole Nielsen.


Inde på stranden bag klitternes sand
ligger en hytte i ly.
Spejdende ud mod det brusende vand,
står du hver aften påny.
Refrain: Marie, du stirrer ad vinduet ud,
når foråret kommer, så skal du stå brud.
Snart smelter vel isen. Han kommer med brisen.
Marie, du stirrer ad vinduet ud.

Dagene glider, og nætterne går
koldt over klitternes kam.
Han har fortalt, du stod brud inden vår -
trofast du venter på ham.
Refrain: Marie, du stirrer ad vinduet ud,
når foråret kommer, så skal du stå brud.
Snart smelter vel isen. Han kommer med brisen.
Marie, du stirrer ad vinduet ud.

Så kommer der brev fra det fremmede land -
alt er forbi - åh, forbi.
Han var i stormen den tapreste mand -
havet man sænked' ham i.
Refrain: Marie, du stirrer ad vinduet ud,
når foråret kommer, så skal du stå brud.
Snart smelter vel isen. Han kommer med brisen.
Marie, du stirrer ad vinduet ud.

Inde hvor havstokken lyser af rav
ensom en skikkelse går.
Rullende truer det oprørte hav –
stormen om klitterne slår.
Refrain: Marie, du stirrer mod bølgerne ud,
de lokker og drager: »Kom og stå brud.
Vi blev hans båre vi ta'r dine tårer.«
Marie, du stirrer mod bølgerne ud!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Man skal aldrig sige aldrig
Dansk tekst: Georg Otto.
Musik: Henry Wyn.

 


Vi må huske på,
at livet kan skuffe store og små.
I min tanke bor
altid de kloge gamle ord:
Man skal aldrig sige aldrig,
må vi huske, du og jeg.
Til et råd med god moral i
skal man aldrig sige nej!
For livet går i spring, og intet varer evigt,
der kan hænde ting, vi ikke ved endnu!
Man skal aldrig sige aldrig,
for et hjerte går så nemt itu!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Matrosen og rosen
(Das ganze Jahr lang blüh'n keine Rosen)

Tekst: Peter Spar.
Musik: Michael Jary.

Overalt, overalt, overalt har en sømand sit hjem..
Mange tror disse ord, men så kig ind i hjerternes gem!
Når hans skib, når hans skib, når hans skib
Kløver bølgen så blå,
så kan det ske,
at man kan se
manden i stævnen stå:
Refræn: Nu går det hjemad med kurs mod norden,
så står matrosen som ofte før,
og længes fremad mod barndomsjorden,
han mindes rosen ved hjemmets dør.
Og blikket følger de høje bølger,
matrosen synes, det går altfor langsomt frem!
Han står og drømmer i saltvandsluften
om rosens duften i hans fjerne hjem.

Overalt, overalt, overalt er han pigernes ven..
Mange tror disse ord, men jeg ved, hvor han drømmer sig hen.
Han er her, hun er der, tanken går til den hjemlige havn.
Dybt i hans bryst
hvisker en røst,
kærligt hans piges navn:
Refræn: Nu går det hjemad med kurs mod norden,
så står matrosen som ofte før,
og længes fremad mod barndomsjorden,
han mindes rosen ved hjemmets dør.
Og blikket følger de høje bølger,
matrosen synes, det går altfor langsomt frem!
Han står og drømmer i saltvandsluften
om rosens duften i hans fjerne hjem.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Møllerens Mari'

Tekst: Gösta Berg.
Musik: Leon Landgren.

Den første kom, da høsten var kørt ind i hvert et hus.
Den anden først på vint'ren gennem stormens vilde sus.
Som venner havde begge tjent ved samme kompagni,
nu blev de svorne fjender her om møllerens Mari'.
Refræn: Men der er intet så lunefuldt som pigerne små,
de giver løfter så let, men stol nu ikke derpå.
Den ene får kys, den anden kærtegn måske,
men hendes hjerte - det får nummer tre.

Men møller'n sa'e til begge for til sidst at slutte fred.
»Den, der gi'r tusind daler', får Mari' og møllen med».
Og frierne drog ud i verden for ved energi
at vinde tusind dalere og møllerens Mari'.
Refræn: Men der er intet så lunefuldt som pigerne små,
de giver løfter så let, men stol nu ikke derpå.
Den ene får kys, den anden kærtegn måske,
men hendes hjerte - det får nummer tre.

Da flere år var gået sås en dag et sælsomt syn,
da begge to kom vandrende fra hvert sit sted mod by'n.
De tusind daler' havde de til skæbnens ironi,
for møllersvenden Lars var gift med møllerens Mari'.
Refræn: Men der er intet så lunefuldt som pigerne små,
de giver løfter så let, men stol nu ikke derpå.
Den ene får kys, den anden kærtegn måske,
men hendes hjerte - det får nummer tre.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Min blå gondol

Tekst: Pelle Snaragård.

Musik: Manilla og Georgio Forli.

 

Jeg synger blidt

min barcarol,

imens på Grand Canal jeg ror min blå gondol.

I vinterregn, i sommersol

jeg synger helst for to her i min blå gondol.

Al den amore, de fine signore,

som tror, de alting ved om kærlighed.

Nej, kom til mig, i regn og sol

og find din kærlighed her i min blå gondol.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

 

Marianne

 Tekst; Peter Mynte.

Musik: Terry Gilkyson, Frank Miller

og Richard Dehr.

 

Marianne, oh Marianne, jeg kommer for at fri,

vi skal ha et rækkehus på lykkevejen ti,

Jeg ved godt, din stramme mor vil snerre og si'e nej,

men vi' borte, når hun ta'r på vej. Du og jeg.

Refræn: Hver nat, hver da, Mariann',

sig at du vil ha mig til mand.

Alle folk jeg møder, sl'r Mariann',

at meget snart bli'r jeg din mand.

 

Du går glad igennem by'n og alle ser på dig,

himlens fugle kommer for at følge dig på vej.

Du er skabt til kærlighed, og jeg' den en'ste mand,

der har lov at kysse Mariann'. Se jeg kan.

Refræn: Hver nat o. s. v,

 

Når vi gifter os bli'r hele verden ny og stor,

og jeg bli'r så lyk'lig, at jeg kysser svigermor, (Føj I)

Ti børn skal vi ha', præcis som numret på vort hug,

vores ægteskab bli'r det store sus. Kom og kys mig.

Refræn: Hver nat, hver de', Mariann',

gi'r du til mig, jeg bli'r din mand.

Alle folk er glade, min Mariann'.

For nu Ida' bli'r jeg din mand.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Mambo - Mads

Tekst: Otto Leisner.
Musik: Reichner, Phillips og Ayre.

Der' en munter fyr, man kalder skoma'r-mads,
han kan spille alt med skoma'rbas.
Men det gammeldaws ta'r han aldrig mer',
næh, nu'r der mambo-sjov i hans klaver.
Refræn: Hej, mambo, mambo-mads.
Hej, mambo, mambo-mads.
Hej, mambo, gi' den gas.
Alle tramper takten med mambo-mads.

I sin lille by har han nu tændt en gnist.
denne skoma'rsvend og pianist.
Der er klap og tramp til musik og sang, ja,
der er mambofeber dagen lang. Refrain:
Refræn: Hej, mambo, mambo-mads.
Hej, mambo, mambo-mads.
Hej, mambo, gi' den gas.
Alle tramper takten med mambo-mads.

Og de folk i by'n, som ellers ta'r det tungt,
har et nyt humør - og ta'r det ungt.
Hvis der nu er én, som er skidt tilpas,
så sender lægen bud til mambo-mads.
Refræn: Hej, mambo, mambo-mads.
Hej, mambo, mambo-mads.
Hej, mambo, gi' den gas.
Alle tramper takten med mambo-mads.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Måge, fortæl
(Måke fortelt)

Tekst: Georg Otto.
Musik: Harry Bergstrøm.

Den skummer i vrede, den oprørte strand,
hvor bølgerne frådende går.
Du skrigende måge, som søger mod land,
hvad er det for budskab, jeg får?
Refræn: Åh, måge, fortæl, hvad du så,
tror du skuden til havnen vil nå?
Den bedste af alle han er jo ombord,
åh, måge, min længsel er stor.

Med bankende hjerte og uro i sind,
jeg venter min elskede ven.
Hvornår lægger skuden i havnen mon ind,
hvornår skal vi mødes igen?
Refræn: Ah, måge, jeg stoler på dig,
er det rigtigt - er båden på vej?
Om havet så raser, og stormen er hård,
så ved jeg, at målet han når.

Nu står han bag roret så ene, forladt,
nu står hen og drømmer sig hjem.
Jeg tænder min lampe bag ruden i nat,
den lyser og leder ham frem.
Refræn: Ah, måge, flyv ud mod det blå,
bring ham bud og fortæl, hvad du så.
Fortæl om den lykke, der venter ham her,
og hils ham fra den, han har kær.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Menuet
af ,'Rococo Suiten
Tekst: Kay Rostgaard-Frøhne.
Musik: Chr. Danning.

Over det gamle Spinet
hænger et Stort Portræt,
rammet i bred Oval af fint, ærværdigt Guld.
Det er en smuk Kavaler,
som for mit Blik jeg ser;
han, der for hundred Aar tilbage blev til Muld.
Ganske sælsomt mærker jeg
at en svunden Tid faar Mæle.
Og fra det gamle Spinet
klinger en Menuet - -
smukt spillet af en fin og nænsom Frøkenhaand.
Jeg ved hendes Side ser
Kavalleren - ser ham knæle -
Rødt blusser Kindernes Blod,
da han for hendes Fod
kysser en Flig af Krinolinens Silkebaand - - -

Svagt lyder Tonernes Klang,
Elskovens enkle Sang;
Tonerne brister i en spinkel Harmoni.
Straalende Blikket er vendt
mod ham, helt lykkeblændt;
og i dem begge klinger Hjertets Melodi.
Timen efter Solefald
tyst sin Stilhed om dem svøber.
Lykkeberust i hans Favn
hvisker hun blidt hans Navn - - -
- hvor spirer Lykken som i unge Hjerters Muld?
Verdens største Hem'lighed ømt de for hinanden røber. - - - -
-- Over det gamle Spinet
hænger nu hans Portræt -
nu kun et Minde rammet ind i gammelt Guld.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Tekst: R. Kipling.

Mel.: Manadalay...

Ved den grå Moulmein Pagode, med sit blik mod havets blå,
sidder der en Burma-pige, det er mig hun tænker på.
Hvisker palmesuset ikke, synger templets klokker ej:
Kom igen, soldat fra England, kom igen til Mandalay!
Kom igen til Mandalay, ad flotillens gamle vej,
husker du pagajens dunken fra Rangoon til Mandalay?
Oh, den vej til Manadalay, fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som torden frem bag Kina-bugtens kaj!

Gult var skørtet, grøn var huen, som min Burma-jomfru bar,
Supiyawlat hed hun - samme navn, som Theebaws dronning har.
På en hvid cerut hun røg, da første gang hun for mig stod,
og hun ødsled kristne kysse på en hedensk afguds fod.
Kun af snavs den gud bestod, kaldtes Buddha, vis og god,
men da vi tog til at kysse, hun sin gud i stikken lod.
Oh, den vej til Mandalay, fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som torden frem bag Kinabugtens kaj!

Når hver rismark drev af tåge, og det led mod solnedgang,
greb hun i sin lille banjo, og Kulla-lo-lo hun sang.
Kind mod kind vi sad og så på bugtens både, stavn ved stavn,
så den store hathi gøre som en tømmerlæmper gavn.
Stable teaktræ favn på favn, i den sjip-sjap-våde havn,
hvor der var så tavst, jeg næppe turde viske hendes navn.
Oh, den vej til Manadalay, fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som torden frem bag Kinabugtens kaj!

Alt det ligger år tilbage og er milelangt fra mig,
og fra Bank of England går der ingen bus til Mandalay.
Hvad det gamle mandskab siger, må jeg sande højlig her:
"Den som østen først har kaldt på kan kun trække der sit vejr!"
Alting er mig til besvær, på den lugt af hvidløg nær,
og det solskin og de palmer, og de klingre klokker der.
Oh, den vej til Manadalay, fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som torden frem bag Kinabugtens kaj!

Jeg er syg nu af at slide på de skidne fortovssten,
og den fæle London-støvregn går mig gennem marv og ben.
Vel halvhundred piger har jeg her, fra Chelsea og til Strand,
der kun snakker om at elske, hvad jeg ikke tror, de kan.
Skabt som køer - åh hvordan skal jeg tro, de elske kan,
som min lille Burma-pige i det kønne grønne land.
Oh, den vej til Manadalay, fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som torden frem bag Kinabugtens kaj!

Sejl mig ud der øst for Suez, der hvor sidste mand er først,
hvor de ti bud ikke gælder, og hvor folk kan føle tørst.
For nu kalder templets klokker, og jeg ønsker kun, jeg lå
ved den grå Moulmein Pagode og betragted havets blå.
Ak, den vej til Mandalay, hvor flotillen tog den vej,
med de syge under solsejl, da vi gik til Mandalay!
Oh, den vej til Manadalay, fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som torden frem bag Kinabugtens kaj!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Mit Barndomshjem...

Folk si’r om os, vi drømmer alle dage,
og noget sandt er der vel i de ord.
Hvem vil ej gerne drømme sig tilbage
til hver en plet, hvor mindets blomster gror?
Hver lille ting, der lyser som en stjerne,
i vor erindring stiger for os frem,
hver nat, hver dag vi færdes i det fjerne,
så drømmer vi om dig, vort barndomshjem.
Den store by har tusind gyldne glæder
men som en fremmed vandrer vi blandt dem.
Om alt omkring os smiler eller græder,
vi drømmer kun om dig, vort barndomshjem.

Vi går på ny langs brede grønne grøfter,
hvis pragt så rig vi intetsteds har set,
blandt brune banker, mellem dybe kløfter,
hvor tusind hjem som perler ligger spredt.
Vi ånder dybt og kvæder os ved duften
af hyld og æbleroser efter regn.
Hvor er en vin så kostelig som luften,
så ren og rig som i vor barndoms egn?
En drøm som brast, dog glemmes ingensinde
hvor langt i verden end vi vandt os frem,
vandt gods og guld, i hjertet inderst inde
vi drømmer kun om dig, vort barndomshjem.


Musik: Richard Farely
Tekst: Mogens Dam.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Marina…

De drømmer allesammen om Marina,
de sukker for sig selv: Marina Mia,
de ler og smiler sødt og si’r Marina,
du er så kær som ingen andet her.
Der’ hver dag mange breve til Marina,
i alle breve står: Marina Mia,
og byens postbud hvisker: Åh Marina,
du er så kær som ingen andet her.
Marina, Marina, Marina,
pas på de forelskede mænd.
Marina, Marina, Marina,
de prøver igen og igen.
Løfter vil de gi’ dig,
hviske de kan li’ dig,
du skal bare ikke gi’ dig,
åh no no no no no.
Kun en mand ka’ du elske,
sig roligt til de sprælske,
til de glødende rebelske,
åh no no no no no.
Åh no no no no no.
Åh no no no no no.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Mariehønen…

Se! Her er’n mariehønen.
Husker de den gamle skrøne?
Den er kendt af hver en lille dreng og lille pi’e.
Denne lille kære bille,
kan, skønt der er bitte lille,
skabe under værker blot du smiler og vil si’e:
Flyv op imod himlen og be’ om dejligt vejr.
Flyv op gennem sky’rne - imens jeg venter her.
Flyv op efter alt det, vi ønsker hver især:
flyv op imod himlen og be’ om dejligt vejr.

Metrologisk for ud si’er
frejdigt hvordan vejret bli’er,
men jeg tror nu mere på de gamle eventyr.
Min private vejrberetning
bor i denne ene sætning.
Fuld af tillid hvisker jeg til denne lille fyr:
Flyv op imod himlen….

Barnet har sin egen verden.
Fuld af håb og tillid er den.
Glem den ikke, selvom du bli’r voksen og erfar’n.
Alle hjerter bør forblive
bare ganske lidt naive.
Bli’r de mørke sky’r for slemme hvisk da som et barn:
Flyv op imod himlen….

Midt på menn’skets lille finger
lander du på trykke vinger.
Lille ven, i dag er verden slem at flyve i.
menn’skets jetmaskiner drøner’.
Rammer små mariehøner…
tordensky’r går frem fra øst og vest åh, smut forbi.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Mølleåen...

Jeg ved et sted, som jeg længes imod,
når jeg er nedtrykt og træt.
Hjemme i byen, jeg engang forlod,
ligger den fredfyldte plet:
Barndommens sollyse dage svandt hen
nede ved mølleåen.
ofte i drømme jeg leger igen
nede ved mølleåen.
Og når jeg står på den ældgamle bro,
fyldes mit sind med en lindrede ro.
Tanker og minder får fred til at gro
nede ved mølleåen.

Glemt bli’r al modgang i senere år,
glemt bli’r al uro og strid.
Minderne kommer og minderne går,
her gik min dejligste tid:
Barndommens sollyse dage svandt hen
nede ved mølleåen.
ofte i drømme jeg leger igen
nede ved mølleåen.
Og når jeg står på den ældgamle bro,
fyldes mit sind med en lindrede ro.
Tanker og minder får fred til at gro
nede ved mølleåen.

 

Komponist: Chris Christensen - Oskar Hoddø
Tekst/forfatter: Peter Spar

 

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>