Nu har vi altså jul igen...


Nu har vi altså jul igen, det la’r sig ikke skjule
og vi er vældig med på den, vi snakker kun om jule
om julesne og julegran og julelys og gaver
og julefest og julemad og julestads vi laver.
Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen
og jul og jul og jul og jul og jul igen.

Om julekort og julespøg og mosters julebagen,
og at man bliver julesløj på tredje luledagen
man være nok så juleglad, når juletræet stråler
den alt for gode julemad man ikke længere tåler.
Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen
og jul og jul og jul og jul og jul igen.

Nej, gåsesteg og risengrød og klejner, limonade
og marcipan og figenbrød, konfekt og chokolade
og julekage med sukat og mandler og rosiner,
det må og skal som resultat gi’ julemavepiner.
Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen
og jul og jul og jul og jul og jul igen.


                                        Tekst: Holger Buchhave, 1956
                                        Melodi: Henning Eibirk

 


Nu tændes tusind julelys...

Nu tændes tusind julelys
på jorden stor og rund,
som tusindvis af stråler gror
på himlens mørke grund.

Og over by og land i dag
går julens glade bud,
at født er Herren jesus Krist,
vor Frelser og vor Gud.

Du stjerne over Betlehem,
o, lad dit milde lys
nå vidt omkring med håb og fred,
i hvert et hjem og hus:

I hvert et hjerte koldt og mørkt,
send du din stråle blid -
en stråle med Guds kærlighed,
i denne juletid.

                                               Emmy Kóhler