Jeg venter et brev
(No letter to-day).

Dansk tekst: Otto Leisner.
Musik og engelsk tekst: Frankie Brown,

Jeg venter et brev,
jeg har ventet hver dag.
Jeg troede, du skrev
og ikke bar nag.
Jeg venter et brev,
som vel aldrig bli'r sendt.
Er alting forbi?
Hvad er der dog hændt?
Hvis fejlen er min,
så tilgiv, min ven.
Vi har jo da lov
at prøve igen.
Jeg håber og tror,
at der findes en vej,
så send et par ord,
jeg venter på dig.

No letter to-day,
I have waited since dawn,
I've waited each day,
since you have been gone.
No letter to-day
All the days are so long,
oh, why don't you write,
I know I was wrong.
Just give me one chance,
please won't you forgive,
I’ll love you, my dear,
as long as I live.
I know tt's no use,
»thos I hope and I pray:
The postman goes by,
no letter to-day.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg var fri og frejdig
(The High And The Mighty)

Dansk tekst: Jette Grevil.
Engelsk tekst: Ned Washington.
Musik: Dimitri Tiomkin.

Jeg var fri og frejdig,
lo ad kærlighed og dens herlighed.
Så kom du, og I samme nu
betog du mit hele sind.
Jeg var fri og frejdig,
og mit hjerte slog i sin trygge ro.
Se, jeg tror på dine ord,
jeg ved nu, jeg før var blind.
Triste minder hastigt svinder,
lykken finder du og jeg.
Ikke frit og frejdigt, men af uro tungt,
slår nu hjertet ungt. Du har vundet mig,
og jeg vil for altid kun tilhøre dig - dig - dig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Jernbanegalop

Tekst: Otto Leisner.
Musik: H. C. Lundbye.

Sikke't dejligt vejr, op at sengens fjer,
vi må ud til vandet, sole os I sandet.
Tøjet på, vi skal nå
første tog, det kører snart.
I vældig fart vi må afsted.
Kom med, kom med, kom ud at se med DSB.
Næh, nu må min mave grine,
sikken gammel dampmaskine.

Efter starten stiger farten,
toget bumler og vi skumler.
Piger fjaser, damer maser,
unger tuder og ger knuder.
Toget larmer, solen varmer,
op med vindu'r, ned med vindu'r!
Kæmpetasker, fyldt med flasker,
stor bagage med furage.
Her er skinkemad me' en snaps til!
Og et fiskefad me' en snaps til!
Sylte hjemmefra me' en snaps til!
Ih, hvor sku' I ha' - en snaps til!

Midt på gulvet i kupéen
havner ålen i geléen.
Det' vel nok en mægtig sjov tur,
det' en rigtig søndags-skovtur!
»Jeg vil gerne se billetten,»
siger manden med kasketten.
»Åh, så sku' da 7-9-43,
vi har lige stået me' den.»

Vårsolen skinner, og lærkerne ler.
Der er køer på markerne.
Fodbold I parkerne.
Træerne grønnes, hvorhen vi så ser,
vi har fridag - forlanger vi mer'?
Der er fut, der er fest,
der er fart, der er fjums,
der er flugt, der er fløjt i vor bane!

Gennem skov og grønne enge,
gennem Danmarks vang og vænge
skrumpler vi så veltilpasse
rask afsted på fællesklasse.
Toget stønner op ad bakke,
det en rigtig gammel smakke.
Røg og damp og sod og gnister
ryger rundt om os turister.
Men vi er de ligeglade,
vi skal nemlig ud at bade,
stranden øjner vi dernede,
tænk, vi er der allerede!
Nu er toget ved at stoppe,
stræk nu jeres kroppe.
Åh, åh, det - var - godt!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg har en klokke, der ringer
(Bell bottom blues)

Tekst: Knud Pheiffer.
Musik: Leon Carr.

Jeg har en klokke, der ringer,
fordi min ven er sømand,
og han sejler hele verden rundt ---!
Den har en skibsklokkes klang — ja —
og det' fordi, jeg aldrig ved,
hvornår han kommer hjem —
og det gør ondt —!
Der er så mange, der blot inviterer mig
til dit og dat, men jeg si'r altid nej — fordi —
der er en klokke, der ringer
for En, der har mit hjerte —
for den eneste i verden, jeg kan li'!
Jeg kigger op på stjernerne —
på himmel-lanternerne —
gør han mon det samme — tænker jeg —?
Så har jeg - efter eget skøn —
en sød, lille aftenbøn,
som får ham hjem til mig!
Der er en klokke, der ringer,
fordi mit lille hjerte bare længes
mod min egen ven — —
en lille klokke, der ringer - ja ringer — ja —
men ringer allerhøjest,
når jeg møder ham igen!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

 

Jeg mangler det, de andre har

Tekst: Robert Arnold.
Musik: Henry Hagemann.

Jeg har drømt om at synge serenader
til dig, som jeg er så forelsket i.
Som dem man hør i radio og på plader;
men jeg kan ikke gøre det, fordi
jeg mangler det, de andre har så meget af.
Jeg mangler det, man sir skal til i kærlighedens spil.
Næ, mig har pi'rne aldrig gå't og skreget af.
Undtag'n når de gør nar af det, jeg faktisk ikke har.
Jeg er en lille og stille tilbagehold'n natur..
Jeg kender ikke de skikke, man brug'r, når man gør kur.
(For) jeg mangler det, de andre har så meget af.
Til gengæld har jeg dig, og det er rigeligt til mig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

 

Jeg ha'de ønsket mig
Tekst: Knud Peiffer.
Musik: Bjarne Heyer.

Der blev sagt: »Nu maa du ønske næsten lige, hvad du vil!
jeg maa tilstaa, at jeg daarligt vidste hvad -
jeg bar faaet, hvad jeg ønsked' mig og meget mere til,
saa jeg burde saadan set være glad.
Jeg ha'de ønsket mig en fly »Greta Keller«,
og en Radio af sidste ny Model,
jeg ha'de ønsket mig en Rundrejse, eller
otte Dage paa et schweizisk Kur-Hotel,
jeg har faaet begge Dele og en Masse dyre Smykker,
og en smuk Figur af Amor, der faldt ned og gik i Stykker,
og jeg græd endskønt man 10, fordi jeg saa et Fingerpeg
om det eneste, jeg rigtigt ønsked' mig.

Det er dejligt at faa Gaver, men det er slet ikke alt,
det betyder jo i Grunden kun saa lidt!
Hvad jeg skrev paa ønskesedlen, ja, det har jeg jo fortalt,
men der mangled' dog et eneste eet:
Jeg ha'de ønsket mig, at du kom tilbage,
at du glemte al min bitre Ironi,
hvor har jeg ønsket det i Nætter og Dage,
nu forstaar jeg, at det hele er forbi.
Skal du aldrig mere trøste mig og smile, naar jeg græder,
skal du aldrig mer' betro mig dine Sorger, dine Glæder?
At det ringede paa Døren, og jeg aabnede for dig,
det var det eneste, jeg rigtigt ønsked' mig!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg vil giftes med farmand
(Ich heirate Pappi).

Tekst: Otto Hænning.
Musik: Erich Langenfeld.

Refræn: Han: Min datter er en vild krabat,
en rigtig charmetrold,
med mange kloge tanker
i sin hestehaleknold!
Sød og sjov tillige,
hun er farmands pige!
Og nu vil De sikkert le
hun har nemlig få'd en fiks idé.
Hun: Når jeg bli'r en stor pi'e,
så vil jeg giftes -
giftes med farmand,
for farmand er så rar!
Han: Næ, hør nu, min pige,
hvad vil mor så si'e?
Hun er det bedste,
det bedste, som jeg har!
Hun: Det ved jeg!
Han: Der ser du!
Hun: Ja, tag den nu med ro,
for mor skal bli' herhjemme,
og så har du jo to!
Når jeg bli'r en stor pi'e,
så vil jeg giftes,
Han: giftes med farmand,
fordi han er så rar,
Hun: ja, giftes med farmand,
for farmand er så rar!

Hun: Så skal min farmand få det godt,
og jeg skal vær' så sød,
og bringe ham hver mor'n på
sengen kaffetår og brØd.
Farmand, vær nu ærlig,
jeg er uundværlig,
for det er jo bare mig,
der kan finde kraveknapp'n til dig!
Refræn: Når jeg bli'r en stor pige o. s.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg bli'r så ensom, når jeg drømmer om dig
(Oh baby mine, I get so lonelg).

Tekst: Knud Pheiffer,
Musik: Pat Ballard.

Min egen ven, jeg bli'r så ensom,
når jeg drømmer om dig,
kun dertil kom jeg, at jeg må drømme om dig –!
Hvis jeg fik lov at lægge armen om dig,
så var alting godt —!
Vi kunne vandre livets vej, og vi blev aldrig trætte,
tænk på dette, og resten må du gætte —!
Jeg bli'r så ensom, når jeg drømmer om dig —
skynd dig — kom dog blot.—!
Drømme er ikke no't, der trøster
Kom kun selv — og dØm —!
Jeg gi'r så mange kys, du lyster —
endnu er alt kun drøm —!
Min egen ven, jeg bli'r så ensom,
når jeg drømmer om dig,
kun dertil kom jeg, at jeg må drømme om dig —
Hvis jeg fik lov at lægge armen om dig,
så var alting godt —!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg har min hest, jeg har min lasso
Musik: Sven Gyldmark.
Tekst: Victor Skaarup.

En vaskeægte cowboy, der rider dagen lang,
han hviler ud ved bålet og synger denne sang:
Refræn: Jeg har min hest, jeg har min lasso, (Jippih)
jeg har en sweet-heart i El Paso. (Jippih)
Min bedste ven var indianer, (Jippih)
han ble' den sidste Mohikaner! (Jippih)

Her har vi ingen cowboys, her lyder ingen skud,
men her er livet dejligt, når bøgen springer ud:
Refræn: Jeg har min hest - den hedder skimmel (Jippih)
og der er sol på Danmarks himmel. (Jippih)
Når andre priser fjerne steder, (Jippih)
så synger jeg om mine glæder. (Jippih)

Jeg rider hele dagen, og solens brand er slem,
men når det så bli'r aften, ta'r jeg min banjo frem.
Refræn: Så synger jeg om smukke kvinder (Jippih)
af dem, man kun i Texas finder. (Jippih)
Min hest, den elsker banjoklangen, (Jippih)
den står og vrinsker med på sangen. (Jippih)

Når glade lærker jubler og himlen er så blå,
så ta'r jeg ind i skoven - her er der skønt at gå:
Refræn: Måske man tænker på en pige (Jippih)
her i naturens grønne rige. (Jippih)
Og der fra fjorden blinker vandet, (Jippih)
jo, der er dejligst her på landet! (Jippih)

Da jeg var i Alaska, jeg fandt en bunke guld,
så tog jeg til Nebraska og drak mig mægtig fuld:
Refræn: Og da sheriffen tog min skyder, (Jippih)
så skreg jeg: Hands up, din forbryder! (Jippih)
Slet ingenting en cowboy frygter, (Jippih)
det'r no'et andet med en røgter! (Jippih)

Jeg kender bare Danmark, men det er nok for mig,
min fødeegn jeg elsker, jeg kender hver en vej:
Refræn: Se - kornet bølger blidt for vinden,
og solen kysser mig på kinden.
Hver sommer kommer de tilbage,
de lyse nætter, lyse dage.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg har elsket dig, saa længe jeg kan mindes

Tekst: Mogens Dam.
Musik: Kaj Norman Andersen

Jeg har elsket dig, saa længe jeg kan mindes
og sværmet for din Stemmes dybe Klang,
hvor findes en Beundring som en Kvindes,
der elsker en for allerførste Gang?
Mit Hjerte danser, saa det burde bindes,
det flyver ud mod Verden i en Sang,
og ingen Sang kan juble som en Kvindes,
der elsker en for allerførste Gang.

Har Verden overho'det set din Lige?
Det gaar, i alt Fald, over min Forstand,
jeg er jo kun en lille Hverdagspige,
og du er Jordens drabeligste Mand.
Jeg vil gi' dig alt det dejligste der findes
og gætte dine ønsker Dagen lang,
ingen Hænder er saa ødsle som en Kvindes,
der elsker en for allerførste Gang.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg elsker den gamle,
den vaklende Rønne
Tekst og Melodi frit behandlet efter en
Folkevise af Olfert Jespersøen

Jeg elsker den gamle, den vaklende Rønne,
de herligste Minder for mig trylles frem
ved Tanken om Dage saa lyse og skønne,
som kun de kan være i Barndommens Hjem.

Der lærte min Moder mig stedse at ære
den Plet, hvor jeg Lyset for første Gang saa,
hvor Retsind og Mildhed var Barndommens Lære,
der lærte jeg alt, hvad jeg nu lever paa.

Hvorhen jeg nu færdes, jeg tænker tilbage
paa, Hjemmet, hvor Dagene lykkelig randt.
Ej noget kan lignes ved Barndommens Dage,
kun Minderne lever, om Tiden der svandt.

Jeg elsker den Plet med det evige grønne,
de ældgamle Mure, de Vinduer smaa.
Jeg elsker den gamle, den vaklende Rønne,
men det kan I andre slet ikke forstaa.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg har aldrig
kysset andre end Marie
Tekst: A. Andkjær Larsen.
Musik: Aage Stentoft.

At de fleste Mænd er grumme og brutale,
det er no'et, som alle Kvinder har forstaa't.
Men jeg tror nok, jeg tør sige ud'n at prale,
at jeg ikke gi'er mig af med saadan no'et.
Overfor Kvinder er jeg som en Anemone,
jeg er bly og sart, fordi jeg nemlig ved,
at jeg elsker ikke andre end min Kone,
og nu skal De faa min store Hem'lighed:
Jeg har aldrig kysset andre end Marie,
vi har samme uskyldsrene Barnesind,
det er vores helt private. Himmerige,
hvor vi ikke lukker nogen Slanger ind.
Vi har sammen fundet Livets Melodie,
og vi nynner den som Sidskner paa en Gren,
jeg har aldrig nynnet andet end: Marie,
og jeg nænner lkk' og nyn' en anden en.

Ja, vi to er Verdens bedste Kammerater,
som er kommet sammen ved Gud Amors Spil,
og vi lever som to Selskabs-Undulater,
det vil sige, hun er næbbet af og til.
Mange Ægtemænd, de skænds med deres Koner,
men jeg laver aldrig Vrøvl og Hurlumhej,
for jeg tror nok, at hun har en Del Hormoner,
det kan ogsaa være, hun har fler' end mig.
Jeg har aldrig kysset andre end Marie,
hun er Hjemmets General og jeg'r Soldat,
saa jeg har jo ikke meget og sku' sige,
for Marie er en Kvinde af Format.
Jeg maa op og staa paa vores Trappestige,
hvergang jeg skal naa og glatte hende her,
jeg ar aldrig glattet andre end Marie,
men jeg gider Ikke glatte hende mer.

I Kafe du Prop, ja, det kan være De kender'en,
gik jeg ind en Dag, for Kulden var saa streng,
jeg bestilte Kaffe, men saa, kom skam Tjen'ren
hen og skænked' mig en mægtig Snapserdreng.
Han tog en med selv og kigged' paa den kærlig:
Sku' vi ikke ta' og kysse denne her,
men jeg tænkte, det er med at være ærlig,
og jeg sa': Nej, De kan tro, jeg kan la' vær'.
Jeg har aldrig kysset andre end Marie,
jeg foragter bajersk øl og Snaps og Cloc,
man kan godt faa baade Spat og A'pleksle
af at nyde saand'n en ækel Gokkenok,
hjemme har jeg Larsen Ledets Fot'grafle,
og at skuffe ham, det syn's jeg ikke om,
jeg har aldrig skuffet andre end Marie,
jeg er hendes lille Skuffedarium.

Jeg en Dag sku' ud og se til Fætter Søren,
men I Numrene jeg tossede omkring.
Da jeg ringed', stod der pludselig i Døren
saad'n en Strikkerlas i næsten ingenting.
De kan nok forstaa, jeg blev en Del fortumlet,
og da hun saa bød mig ind paa en Kop Te,
var det Ikke mer', end lige jeg fik mumlet:
Jeg er bange for, det ikke bli'r Sukces,
(for) jeg har aldrig kysset andre end Marie!
(Men mit Hjerte slog i Siden Dunk paa Dunk.
og jeg sa': Allons enfant de la patrie,
det er ikke stadig sjov at være Munk)
og jeg hvisked' til den søde lille Pige,
mens jeg pilled' lidt ved hendes Neglige:
Det er første Gang, jeg negliger' Marie,
sku' vi ikke ta' og negligere det.

Se, jeg syn's jo, at de fleste Pi'er er smukke,
ja, jeg er maaske en Smule kvindekær,
og for mig har de væ't li'saa let at plukke
som Moreller, Jordbær, Ribs og Hinnebær.
Jamen, næ, nej, jeg er aldrig gaaet i Tøjet,
selv om Fristermanden ofte var paa Spil.
Jeg tør roligt lægge Fingeren paa øjet
og be', lige meget hvem De vil, slaa til.
Jeg har aldrig kysset andre end Marie,
jeg har aldrig haft saa meget som en Flirt,
jeg har aldrig dyrket Spor Flerkonerie,
jeg har aldrig nogensinde turdet tør't.
Det er mit Princip at undgaa Jalousie,
hvis De tror, jeg svigter det, saa tror De Lyv,
jeg har aldrig svigtet andre end Marie,
det var Pinsemorgen nittenhundredsyv!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg ta'r din hånd
(Careless hands)
Dansk tekst: Peter Spar. Musik: Hilliard & Sigman.

Jeg ta'r din hånd
trods alt, hvad der er hændt,
ingen tvivl nu i mit hjerte bor.
Den jalousi, som i mit sind har brændt,
er nu endt - fordi jeg på dig tror.
Mistænksomhed kan gøre hjertet hårdt,
men jeg vil ikke kaste livets lykke bort!
Jeg ta'r din hånd,
og atter ser jeg smil og sol på min vej,
fordi jeg tror på dig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jens Vejmand…


Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd,
med læderlap for øjet og om sin sko et bånd?
Det er såmænd Jens Vejmand, der al sin sure nød
med hamren må forvandle de hårde sten til brød.

Og vågner du en morgen i allerførste gry
og hører hamren klinge påny, påny, nåny,
det er såmænd Jens Vejmand på sine gamle ben,
som hugger vilde gnister af morgenvåde sten.

Og ager du til staden bag bondens fede spand,
og møder du en olding, hvis øjne står i vand –
det er såmænd Jens Vejmand med halm om ben og knæ,
der næppe ved at finde mod frosten mer et læ.

Og vender du tilbage i byger og i blæst,
mens aftenstjernen skælver af kulde i sydvest,
og klinger hammerslaget bag vognen ganske nær –
det er såmænd Jens Vejmand, som endnu sidder der.

Så jævned han for andre den vanskelige vej,
men da det led mod julen, da sagde armen nej;
det var såmænd Jens Vejmand, han tabte hamren brat,
de bar ham over heden en kold decembernat.

Der står på kirkegården et gammelt, frønnet bræt;
det hælder slemt til siden, og malingen er slet.
Det var såmænd Jens Vejmand. Hans liv var fuldt at Sten,
men på hans grav i døden, man gav ham aldrig en.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg venter kun på ham
(Experience Unnecessary).
Tekst Peter Mynte.
Musik: G. Shelley, J. Whitman, H. Peretti og L. Creatore,

Jeg venter på, han kommer til mig.
Jeg venter på, han kommer til mig.
Jeg venter på, hvad livet vil mig.
Jeg har så megt at gi
til ham, jeg kan li.
Hvorfra han kom, spør jeg ham ikke.
Jeg længes mod et hjertes varme.
Jeg længes mod to stærke arme.
Når hjertet først har kaldt,
så ofrer jeg alt.
Hvorfra han kom, spør jeg ham ikke.
Han får mig i sin magt, jeg gør, hvad han vil
i kærlighedens spil.
Han ska' bli' min - min mand,
den ene, der kan
få lært mig, hvad et liv er til.
Jeg længes mod to blide hænder
og i mit blod min længsel brænder,
Jeg venter kun på ham
på ham, ham, ham, ham.
Hvorfra han kom, spør jeg ham aldrig.

Optaget med tilladelse al Wilhelm Hansen,
Musikforlag og D. R. K. F.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg har elsket dig, så længe jeg kan mindes
Tekst.: Mogens Dam.
Musik.: Kaj Norman Andersen.

Mit Hjerte danser, så det burde bindes,
det flyver ud mod Verden i en sang,
og ingen sang kan juble som en kvindes,
der elsker en for allerførste Gang.
Jeg har elsket dig, så længe jeg kan mindes
og sværmet for din stemme dybe klang,
hvor findes en Beundring som en Kvindes,
der elsker en for allerførste gang?

Har verden overho’det set din lige?
Det går, i alt fald, over min forstand,
jeg er jo kun en lille Hverdagspige,
og du er jordens drabeligste mand.
Jeg vil gi’ dig alt det dejligste der findes
og gætte dine ønsker dagen lang,
ingen hænder er så ødsle som en Kvindes,
der elsker en for allerførste gang.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg vil bygge en verden...

Livet var vidunderligt, det tro’de vi engang,
men med tiden lærte vi en ganske anden sang.
Vi er bare brikker i det store dumme spil,
uden spor betydning, men nu ved jeg, hvad jeg vil.
Jeg vil bygge en verden, men helt for mig selv,
hvis du vil, kan du godt komme med,
for måske kan vi der finde lykke og held,
til at glemme alverdens fortræd.
Hvis vi tror på hinanden og uden jalousi,
bare holder de løfter, som vi svor,
kan vi bygge en verden, så stor og så rig,
på den gamle, forhærdede jord.

Livet blev jo skænket os engang i kærlighed,
vi må bygge vid’re der, hvor andre river ned.
Du og jeg har stået ikke langt fra lykkens top.
Selv om vi blev skuffet, må vi aldrig helt gi’ op.
Vi må bygge en verden, men helt for os selv,
de, der vil kan blot følge med,
for måske kan vi der finde lykke og held,
til at glemme alverdens fortræd.
Hvis vi tror på hinanden og uden jalousi,
bare holder de løfter, som vi svor,
kan vi bygge en verden, så stor og så rig,
på den gamle, forhærdede jord.

Selv om stormen raser, og en masse ting forgår,
må vi aldrig glemme, at der kommer dog en vår.
Det betyder kærlighed, og den vil bane vej,
blot vi har hinanden, og vi lover hver for sig:
jeg vil bygge en verden, men helt for mig selv,
hvis du vil, kan du godt komme med,
for måske kan vi der finde lykke og held,
til at glemme alverdens fortræd.
Hvis vi tror på hinanden…………..

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Mel.: Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne.

Er du grånet i toppen og mødig i kroppen,
kort sagt, er du blevet lidt ældre, ja vist,
så tab ikke modet, men løft bare ho’det,
for livet er dejligt, selv som pensionist.

Hvis du klager og klynker, så skaber det rynker,
og øjnene mister den strålende glans,
så lad dig ej kyse, men tæl kun de lyse
af timerne, så bli’r dit liv som en dans.

Din forkalkning vil fremmes og kredsløbet hæmmes,
hvis bare du lever af ål i gele,
så hold dig til råkost, når du spiser frokost,
så bli’r du så slank og så let som en fe.

Vil din ligtorn dig klemme, så sid ikke hjemme,
men hump bare hen til en billig klinik,
er musklerne bløde som rødgrød med fløde,
så styrk dem med sund pensionistgymnastik.

Hvis du går til klinikken, så pas på trafikken,
for den har ej tid til at passe på dig,
tag aldrig en chance, og fald ej i trance,
hvis trygt du vil færdes på gade og vej.

Hvis du bli’r deprimeret, så bliv aktiveret,
og snup dig til frokost et glas akvavit,
og brug dine skejser til fester og rejser,
så får du på livet en god appetit.

Er du søvnløs om natten og modløs og slatten,
så tag blot den daglige A-B-C-Din,
men intet erstatter en hjertelig latter,
det er dog den bedste af al medicin.

Vær glad som du plejer, et smil det opvejer,
langt mere af verden, end vi kan forstå,
og saml kun minder, der glæde kan bringe,
man føler sig glad som i ungdommens vår.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg plukker anemoner i november...

Der er folk der siger, i det de rynker panden.
Vint’ren er så dyster og så svær,
men når lykken fylder hjertet helt til randen,
ser man livet i et forårsskær.
Jeg plukker anemoner i november
og kviste af den lyse grønne lind,
jeg hører gøgen kukke i december,
og glade lærker synger våren ind,
i luften er der duft af hyacinter,
og solen skinner, så det er en lyst,
man glemmer ganske simpelt, det er vinter,
når man har lykkens forår i sit bryst.

Så er det det samme, om vinterregnen siver,
eller sneen dækker mark og jord.
Den, der er forelsket, ser de hvide driver,
som det første forårs blomsterflor.
Man plukker anemoner i november
og kviste af den lyse grønne lind,
jeg hører gøgen kukke i december,
og glade lærker synger våren ind,
i luften er der duft af hyacinter,
og solen skinner, så det er en lyst,
man glemmer ganske simpelt, det er vinter,
når man har lykkens forår i sit bryst.

Hør det allesammen, lad kærligheden råde,
følg dens lyse kalden, hvis i kan!
En forelsket pige er af lykkens nåde,
dronning i sit eget drømmeland.
Man plukker anemoner i november
og kviste af den lyse grønne lind,
jeg hører gøgen kukke i december,
og glade lærker synger våren ind,
i luften er der duft af hyacinter,
og solen skinner, så det er en lyst,
man glemmer ganske simpelt, det er vinter,
når man har lykkens forår i sit bryst.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg havde engang en båd…

Jeg havde engang en båd
med sejl og med ruf og køl,
men det er så længe sid’n, så længe sid’n.
Sig mig så, du - hvor den nu?
Jeg gad nok vide, hvor er den nu?

Jeg havde engang en drøm,
jeg tro’de, at den var sand.
Så vågned’ jeg af min søvn - og drømmen forsvandt.
Sig mig så, du - hvor den nu?
Jeg gad nok vide, hvor er den nu?

Der var engang en soldat,
han kyssed’ sin mor farvel.
Han sa’ til sin pige: Du - jeg kommer igen.
Sig mig så, du - hvor den nu?
Jeg gad nok vide, hvor er den nu?

Der var engang en by,
i parkerne leged’ børn.
Så slap man en bombe løs, - og byen forsvandt.
Sig mig så, du - hvor den nu?
Jeg gad nok vide, hvor er den nu?

Jeg havde engang en båd,
jeg drømte engang en drøm,
men det er så længe sid’n, så længe sid’n.
Sig mig så, du - hvor den nu?
Jeg gad nok vide, hvor er den nu?

 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Jeg ta’r din hånd...

Dansk tekst.: Peter Spar
Musik: Hilliard & Sigman.

Jeg ta’r din hånd
trods alt, hvad der er hændt,
ingen tvivl nu i mit hjerte bor.
Den jalousi, som i mit sind har brændt,
er nu endt – fordi jeg på dig tror.
Mistænksomhed kan gøre hjertet hårdt,
men jeg vil ikke kaste livets lykke bort!
Jeg ta’r din hånd,
og atter ser jeg smil og sol på min vej,
fordi jeg tror på dig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>