Vognen og mig
(Fra Saga-filmen
»Det var på Rundetaarmt)

Tekst: Victor Skaarup.
Musik: Sven Gyldmark.

Jeg er forelsket,
jeg er faldet for en lækker bil,
allersidste stil, sikke en profil.
Kom så, min egen,
vi skal ha' den første søndagstur
ud ad landevejen,
farvel til byens bur:
Fri i da', herligt vejr,
søde pi'er i solskinsklæ'r!
Gi' en sang, du lille stær,
syng for vognen og mig.
Syd og nord,
Øst og vest ude er der allerbedst,
når den friske sommerblæst
kysser vognen og mig.
Jeg ku' danse her bag rattet
lige op til Kattegattet!
Hvem ka' være kold og fattet,
når det hele er så rart?
Dejlig vel, godt med plads.
Sku' man gi' den mere gas?
»Nej - nu er det li' tilpas!«
hvisker vognen til mig.

Vi hører sammen, -
vi vil følges ad i tykt og tyndt.
Al moderne pynt - det har kostet mønt.
Se, hvor den smiler.
Det var kærlighed ved første blik,
for jeg elsker biler
som småbørn elsker slik:
Dejlig vogn, ny og flot,
åh, vi har det no'et så godt.
Himlen smiler lyseblåt
ned til vognen og mig.
Alting går fint og glat,
jeg ku' køre dag og nat.
Som en lille, kælen kat
spinder vognen for mig.
Er der jazz i radioen)
Kammerjammer fra oboen!
La' os hel're nyde roen,
vi-har nok at kigge på.
Farten op, farten ned,
vi to, vi ved god besked.
Det'r den store kærlighed
mellem vognen og mig!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Vuggevise for en lille hund

Musik og Tekst: Henry Carlsen.

Bag din kurv gik solen ned, løs dit halsebånd,
ræk nu poten til godnat, næ, giv den pæne hånd,
læg dit dumme hoved på mormors gamle pude,
så får du et lille kys på din våde snude.

Sov, min lille hundemand, sov og drøm kun,
at du kan ordne Olsens grå Angostura kat.
Jeg er osse gal på den, navnlig tit om natten,
og en skønne dag vil vi, sammen ordne katten.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Vidunderlig

Tekst: Inge Borg.
Musik: Bentivoglio-Gori

Jeg har mødt dig mange gange,
jeg har set dig overalt.
Vi har danset, vi har sjælet,
vi har kysset, vi har kælet.
Du har hvisket i mit øre
så fortroligt og så blidt.
Og nu ved jeg, at mit hjerte
altid kun skal være dit.
Refræn: For du er helt vidunderlig.
Fortæl, at du er min.
De søde ord, du hvisker om kærlighed,
beruser som den hedeste vin.
Ja, du er helt vidunderlig,
men du er kun en drøm.
Du lever i en verden, som kun er fantasi,
så du er helt vidunderlig,
men du er kun en drøm.
Du lever i en verden, som kun er fantasi,
så du er helt vidunderlig.

Jeg har ventet på dig ofte,
ventet længe på min drøm,
men så kom du end'lig mod mig,
og du trøsted og forstod mig.
Og du kyssed' mig på kinden,
og du smiled', og du jo.
Du skal komme nu i aften,
liså snart jeg går til ro.
Refræn: For du er helt vidunderlig o, ø. v.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

 

Vær, som du var—!
(Net als ben).
Tekst: Knud Pheifter, Musik: Guus Jansen.

Alle forelskede, drømmende par
får vel en dag deres krise —!
Nu er du pludselig gået fra mig —
det er en ældgammel vise —!
Jeg er fortvivlet, men ikke fortabt —
nej, for jeg kender jo dig —!
Du har vel trængt til forandring — javel —
men prøv endnu en gang og lyt til mig —!
Refrain: Vær dog igen, som du var —
ærlig og umiddelbar —!
Hvad har jeg gjort dig —?
Nu har jeg spurgt dig,
giv mig så bare et svar —I?
Tror du, den verden, vi fandt,
skabes så let og charmant —?
Så har du helt holdt dig selv for nar —
vær dog som du var —!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Vend blikket tilbage
(Fm Walking Behind You)
Tekst: Otto Leisner. Musik: Billy Reid.

Vend blikket tilbage, så finder du mig.
Jeg længes bestandig og følger din vej.
Den dag, da vi skiltes, gik alting itu.
Vend blikket tilbage, - jeg er der endnu!
Får du en anden kær, det kan ske min ven,
så vil jeg Ønske her, det var mig igen.
Du ved jo, jeg elsker ja, elsker kun dig.
Vi to burde leve i lykke og leg.
Så hvis du bli'r svigtet, og skæbnen er hård,
vend blikket tilbage, du ved, hvor jeg står!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

 

Vi har gynget rundt paa Havet

Tekst og Musik Såren Aspelin-Jokern.
Dansk Tekst: Frithiof Rolsted.

Aah, du. herlige Land
med din solhvide Strand
langs med Øresunds gyngende Vej!
Rundt i Verden vi fo'r,
snart i Syd, snart i Nord,
men bestandigt var Hjertét hos dig!
Luk nu Vinduet op og hold Døren paa Klem,
for en Sømand er nys kommet hjem!
Vi har gynget rundt paa Havét,
saa det gynger, naar vi gaar
ad de kendte Veje med de skønne Hegn!
Her er Frugtbarhed og Frodighed
saa langt som øjet naar,
for os skifter Solskin tit med Regn!
Vi vil tale med Bønder paa Bøndernes Sprog,
ja, i Skaane vi hygge os vil!
Vi har gynget rundt paa Havet,
saa det gynger, naar vi gaar!
Gudskelov for alt det skønne, der er til!

Vi har sejlet omkring og set dejlige Ting
fra Franc'isco og til Syrakus!
Hvad er en Orient,
,naar smaa Stjerner staar tændt
over Torup og Glimmingehus?
I Venezia Duerne Hjerterne rør',
hvad er det imod Gæs i Skanør?
De har sejlet rundt paa Havet,
saa det gynger, naar de gaar
rundt paa Marken eller i en Gaasesti!
Men min Mave hvisker stille,
og jeg tror, man det forstaar:
De er bedre med Svesker indeni!
Vi vil Kærlighed drøfte med Piger i Byen,
lad det føre til, hvad det saa vil!
Vi har gynget rundt paa Havet,
saa det gynger, naar vi gaar!
Gudskelov for alt det skønne, der er til!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Vi letter anker
(Galatheavalsen).

Tekst: Otto Leisner.
Musik: frank Bjørn.

Refræn: Vi letter anker og ta'r kursen hjem,
og I ka' tro, det går med fynd og klem,
for har man gynget rundt i øst og vest
så synger hjertet: Derhjemme er nu bedst.
Vi letter anker, alle mand ombord.
VI vender skuden lige ret mod nord
til alle dem, vi savned' nat og dag -
Vi letter anker og hejser alle flag.

Ja, der bli'r stemning, når sømanden sir: Goddaw,
så har I mig hjemme igen.
Nu har jeg krydset det store og stille hav,
og så skal der festes, min ven.
Jeg har taget dyst med den vilde Atlant,
det gik gennem brænding og skær.
Men om også stormen var livlig iblandt,
glemmer man alt besvær,

Refræn: Vi letter anker og ta'r kursen hjem,
og I ka' tro, det går med fynd og klem,
for har man gynget rundt i øst og vest,
så synger hjertet: Derhjemme er nu bedst.
Vi letter anker, alle mand ombord.
Vi vender skuden lige ret mod nord
til alle dem, vi savned' nat og dag -
Vi letter anker og hejser alle flag.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Violetta
Italiensk Tango Serenade
med Anvendelse af et
Motiv fra »Traviatae af - Verdi.

Dansk Tekst: Paul Anker.
Musik: Othinar Kloge & Rudi Lukeseh. -

Det ler I Venezias Nat,
Kanalerne klukker som Smil!
Her synger endnu en Elsker
sagte sin Pige til:
Hør min Sang, Violetta,
nu er Natten maanehvid,
og det regner med Stjerneskud!
Kom og ønsk, mens det er Tid!
Vi vil sejle i Gondolen
imod Lykken og mod Solen
en Nat endnu,
før det bli'r Dag,
du og jeg!
Kom ud, Violetta!
Kom ud, Violetta!
Jeg venter dig,
jeg elsker dig!
Jeg elsker dig —!
Og det regner med Stjerneskud -
Violetta kom herud!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Vil du hønse?
Tekst og musik: Kai Rosenberg.

Rundt omkring i hele landet
bli'r der ikke tænkt på andet -
det er lige meg't, om det er
drenge eller pi'r.
Sidder de med skolemaden,
eller mødes de på gaden,
går der ikke to sekunder,
før den ene si'r:
Refræn: Vil du hønse, vil du hønse,
vil du hønse lidt med mig?
Kom vi Følles ad vi to,
vi skal alli'vel samme vej.
Vil du hønse, vil du hønse,
har du hønseringe med,
vi kan sidde her på trappen,
her er dejlig ro og fred.
Nu begynder du at skubbe,
men du skal la' vær' at fubbe,
den er fin! Jeg ramte din!
Så snupper jeg en ring fra dig.
Vil du hønse, vil du hønse,
næste omgang - er du klar?
Du må ikke vande hans, hvis jeg
skulle vinde dem, du har.

Med den glade barndomsalder
er det slut - og livet kalder,
det er blevet alvor, si'r vi
med et lille suk.
Selvom vi er blevet større,
kan vi blive ved at spørre,
og nu si'r man til sin pige,
med et lille buk:
Refræn: Vil du hønse, vil du hønse,
vil du hønse lidt med mig.
Har du tid og mod og lyst,
så kan vi hønse samme vej.
Vil du hønse, vil du hønse
til en hønsernelodi,
vi ku' ha' det så gemytligt
med et lille hønseri.
Hør hvor bryllupsklokken ringer,
korn så med din lille finger,
se, hvad far har købt,
en yndig lille hønsering til dig.
Vil du hønse, vil du hønse,
vil du hønse lidt med mig,
jeg ku' hønse hele livet,
altså hvis bar' det blev med dig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Vi si'r godnat
Dansk tekst: Aase Gjødsbøl Krogh.
Engelsk tekst og musik: Eddie Pola og George Wyle.

Når vi to har været til fest et sted,
så følger du mig altid hjem.
Hver gang man skal gå fra den, man har kær,
føles afskeden svær:
Vi si'r godnat - så tit - vi kan,
det lille ord forhaler stunden, hvor vi må hver til sit;
det betyder »Bliv her bare lidt«.
Vi si'r godnat - så tit - vi kan)
Vi har en leg ved gadedØren, at din nøgle er itu.
Det betyder: Gå dog ikke nu.
Små, små ting, kun lidt forelsket snak,
som gælder dig og mig.
Lad tiden gå,
når vi engang bli'r grå,
vil vi endnu elske den leg.
Vi si'r godnat - så tit - vi kan,
og selv om stemmerne bli'r trætte, så er tonen stadig blid,
det betyder: Kærlighed er ung til evig tid.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Vi letter anker…

(Galatheavalsen)

Tekst: Otto Leisner.
Musik: Frank Bjørn.

 

Vi letter anker og ta’r kursen hjem,
og i ka’ tro, det går med fynd og klem,
for har man gynget rundt i øst og vest,
så synger hjertet: Derhjemme er nu bedst.
Vi letter anker, alle mand ombord.
Vi vender skuden lige ret mod nord
til alle dem, vi savned’ nat og dag –
vi letter anker og hejser alle flag.

Ja, der bli’r stemning, når sømanden si’r: Godaw,
så har i mig hjemme igen.
Nu har jeg krydset det store og stille hav,
og så skal der festes, min ven.
Jeg har taget dyst med den vilde Atlant,
det gik gennem brænding og skær.
Men om også stormen var livlig iblandt,
glemmer man alt besvær.
Vi letter anker og ta’r kursen hjem,
og i ka’ tro, det går med fynd og klem,
for har man gynget rundt i øst og vest,
så synger hjertet: Derhjemme er nu bedst.
Vi letter anker, alle mand ombord.
Vi vender skuden lige ret mod nord
til alle dem, vi savned’ nat og dag –
vi letter anker og hejser alle flag.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Vi skal gå hånd i hånd…


Mon du husker endnu, da vi mødtes lille du
mon du husker de blik, og det varme smil du fik
for jeg følte med et, det er dig jeg vil ha´
og jeg husker de ord, som jeg sae’.

Vi skal gå hånd i hånd, gennem livet du og jeg
knytte kærlighedsbånd, altid følges samme vej
med den helt rette ånd, så bli’r livet en leg
vi skal gå hånd i hånd, du og jeg.

Kan du huske den dag, da du loved mig dit ja
mon du husker jeg sae’, det er dig som jeg vil ha’
kan du høre endnu kirkeklokkernes klang,
og de løfter jeg gav dig engang.

Vi skal gå hånd i hånd, gennem livet du og jeg
knytte kærlighedsbånd, altid følges samme vej
med den helt rette ånd, så bli’r livet en leg
vi skal gå hånd i hånd, du og jeg.

Efter alle de år som er gået nu forstår
jeg at håbet er grønt, og at livet er så skønt
hvis man elsker hinanden og dag efter dag,
bare holder de løfter man gav.

:/: Vi skal gå hånd i hånd, gennem livet du og jeg
knytte kærlighedsbånd, altid følges samme vej
med den helt rette ånd, så bli’r livet en leg
vi skal gå hånd i hånd, du og jeg. :/:

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

VENDELBOERNES SLAGSANG.
Mel.: Flickorner fra Småland…

Man siger, at vi er fra landet nord for lov og ret,
men denne pasus, syn’s vi, den er faktisk temlig slet.
Vel ordned’ vi gendarmerne i Brønderslev engang,
men kæmped’ kun mod uret, for vi trives ej i tvang.
For vi elsker gamle “Vendel” vi er født “nordenfjord”,
Hvor vi elsker gamle vandrer, er vi stadig vendelboer,
vi er glade, når vi samles med vort brave hjemstavnskor,
hvor vi kender gamle venner, kammeratskabet gror.

I vore store moser er der udsyn, milevidt,
der findes eng og marker, vi har skov og lyng og klit.
Se, hvor i verden er der en så vekslende natur,
nej landet nord for fjorden er det eneste, der du’r.
For vi elsker gamle “Vendel” vi er født “nordenfjord”,
hvor vi elsker gamle vandrer, er vi stadig vendelboer,
vi er glade, når vi samles med vort brave hjemstavnskor,
hvor vi kender gamle venner, kammeratskabet gror.

Og kunsten trives frodigt i vort hjem der højt mod nord
ja, digterne de skyder op af “Vendels” gamle jord,
naturen den kan inspirere dem, naturligvis.
Og Skagen var og er for malerne et paradis.
For vi elsker gamle “Vendel” vi er født “nordenfjord”,
hvor vi elsker gamle vandrer, er vi stadig vendelboer,
vi er glade, når vi samles med vort brave hjemstavnskor,
hvor vi kender gamle venner, kammeratskabet gror.

Vi møder dem, der mener, vi er fra så trist et land,
men disse stakler har på skønhed ikke spor forstand,
nej, Skagen, Bratten, Strandby har en strand så smuk som få
og kom til Tolne bakker og til Sæby’s kønne å.
For vi elsker gamle “Vendel” vi er født “nordenfjord”,
hvor vi elsker gamle vandrer, er vi stadig vendelboer,
vi er glade, når vi samles med vort brave hjemstavnskor,
hvor vi kender gamle venner, kammeratskabet gror.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

VENDELBOLAND.

Mel.: Der dukker af disen…..

Skøn ligger du Vendsyssel, højt imod Nord,
en frihed, naturen dig gav.
Fra Jylland du skilles ved nynnede fjord,
mod Nord, der går hav imod hav,
ja, hvor kan man finde et skønnere sted,
end her mellem vandenes bred,
fra Limfjordens rand til havenes vand,
en Vendelbo elsker sit land.

Dit klima er barskt, dine vinde er rå,
når Vesterhavs-stormene slår –
her findes en himmel, så lys og så blå,
og skyerne drivende går.
Nej, ingensteds er der et skønnere land,
med Vesterhavs bølgende vand:
her synger hver mand, fra strand og til strand,
du er jo vort – Vendelboland!

Af Muldjord der findes vel finere slags,
men bonden han elsker sin jord,
han lægger sin sæd, og han høster sit aks,
og glæden den synes ham stor,
lad andre kun strides om ret og om vrang,
en vendelbo synger sin sang:
thi havluftens gus og vindernes sus,
forenes til tonernes brus.

Vi hilser dig Vendsyssel – viddernes land,
med udsynet mægti’ og stor,
hvor øjet kan skimte fra Ås og til strand,
din skønhed vi elsker dig for,
her Dannebrog vajer for ludende vind,
og piger har roser på kind:
hver kvinde og mand fra by og fra land:
vi elsker dig – Vendelboland.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Velkommen i den grønne lund…

Velkommen i den grønne lund,
hvor fuglene de sjunge!
Det høres skal: Den danske mund
til sang og har en tunge.
Kan munden vi få ret på gang
til andet end at spise,
hver andet barn i Dannevang
forstår en halvkvæden vise.

For, hvad vi fattes først og sidst,
velkommen, alle sammen,
men lidt dog her og hist,
det er den ægte danske.
Derom sang, en lille fugl,
i nord, på Skamlingsbanken
og synd det er at lægge skjul,
på hele folkets tanke.

Nu skal vi have fest i dag
af hjerter tæt omsatte,
dem førte vi fra hedenold
og ingen abekatte.
Hver fugl må synge med sit næb,
og livet, skal vi skønne,
var uden sang kun slid og slæb.
Velkommen i det grønne!

Vi fører løvet i vort skjold
af hjerter tæt omsatte.
Dem førte vi fra hedenvold
og ingen abekatte.
Hver fugl må synge med sit næb
Og livet skal vi skønne
Var uden sang kun slid og slæb
Velkommen i det grønne.
Musik: Erik Grib.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Vildandens sang.

Til nordlige lande vi vildænder kommer,
og bygger om våren vort hjem for en sommer.
:/: En rede er så lun af vor kærligheds-dun. :/:

Og jeg er en vildand, der byggede rede,
et forår, en aften, før solen var nede.
:/: En rede så lun af vor kærligheds-dun. :/:

Om sommeren fik vi de dejligste unger,
der pipped’ af glæde med hjerte og lunger.
:/: En rede så fuld af det dejligste kuld. :/:

Vi svømmed’ en aften, hvor sivene skjuler,
da lød der et skud, og så peb det med kugler.
:/: En verden i fred - måtte flygte afsted. :/:

Min mage blev ramt, og så rødmede sivet.
Jeg råbte til ungerne: Flyv nu for livet.
:/: En rede så fuld at det dejligste kuld. :/:

De fløj, som af fuldvoksne vildænder båret.
Jeg fulgte dem ikke, min vinge var såret.
:/: En rede så fuld af det dejligste kuld. :/:

Min vinge er svag, men min vilje til livet,
skal endnu engang bygge rede i sivet.
:/: En rede så fuld af det dejligste kuld. :/:

Knud Pfeiffer.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Mel.: Vi samles atter i vennelag.

Vi samles atter i vennelag,
fordi vi tror, det har godt at bringe;
er hjertet trofast og god en sag,
skal nok en vej den sig tvinge.

I gamle dage til bryllupsfærd
man dansen tre’n gennem grønne enge.
Den havde også for livet værd,
og derfor mindes den længe.

Vi tror, den glæde, de søgte der
i danse skønne toner milde
i lyse lund under bøgetræ’r
den sprang af reneste kilde.

Og er det godt, om i unge sind
en trang der lever til lyst og lege,
så lad os lukke de glæder ind,
vi fandt i fædrenes eje.

Vi frem af glemselens dybe gem
vil drage sløret for gamle minder-
de gamle dragter, de gamle hjem,
de gamle toner vi finder.

Og må det lukkes, som vi det tror,
at folkedansen en vej må vinde,
vil ungdom mødes fra gamle Nord
og tolke fædrenes minde.

Jenny Skov. 1929.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

VISEN OM DE ATTEN SVANER…

Og jeg drømte om atten svaner i nat
og såmænd også lidt om dig
og du bad mig om atten kys i din drøm,
og jeg gad ikke sige nej.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide
hvis jeg bare var vågnet, da jeg drømte du kom,
så du ingenting fik bedt mig om.

Jeg had’ set dig engang fra vindu’t i går,
men du så ikke mig, min ven.
Jo, du kom skam forbi mit vindu’ i går,
men forsvandt så, gud ved horhen.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg havde slå’t vinduet op en-to-tre,
og du så, der var en at se.

Om min drøm nu i dag, den regner det i,
så jeg giver dig min paraply.
Under den er du tryk, i læ og i ly
for hver eneste utæt sky.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg blot lod det regne, så du stod der konfus
lisså våd som en drugnet mus.

Men jeg drømte om atten svaner i nat,
og såmænd også lidt om dig,
og du bad mig om atten kys i din drøm,
og jeg gad ikke sige nej.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg bare var vågnet, da jeg drømte du kom,
så du intet fik bedt mig om.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Vendsyssel…

Mel.: Se det summer af sol…

Stolt ombruset af sangrige have,
Vendelboernes herlige land,
mer’ af skønhed end frugtbarheds gave
fik i eje ved dal og ved strand.
Her Kulturens Kræfter pløje
dybe furer i vildmosens jord,
frit vi skue fra fædrenes høje
hvide sejl hist på hav og på fjord.

Her i borg som i fattig mands stue,
åndens luftning så varmende mildt
pusted’ hjemkærligheden i lue;
men til tider og brændte den - vildt.
Hvis der trued bånd og lænke,
rødmed’ himlen af baunernes glød,
frimands-retten ej folket lod krænke,
var end indsatsen: Liv eller død.

Slog på revet i frådende vove
vinterstormene skibet til vrag,
for sit liv mangen sømand må love
køstens sønner, der hædred’ vort, flag.
Når på lyse sommerstrande
solen stråler og fryder hvert sind,
leger ungdom i havsalte vande,
fanger sundhed og rødme på kind.

Nordhavsduren med aftenens stille,
til en underfuld skøn harmoni
smelted’ sammen, som tonerne vilde,
folkesjælen genspejle deri;
- når med bud fra svundne dage
mindets fugl over sø, over vang
sang om fredens velsignede sage,
orgeltonen og kamplurens klang.

Stolt ombruset af sangrige have
vendelboernes herlige land,
fostred slægter, der trofaste brave,
landet bygged til klitternes rand.
Ingensteds sig friheds tanke
rimed’ bedre med lighedens kår,
her har selvhjælp gjort viljerne ranke,
lad det vinde, mens tiderne går.
Thomas Larsen.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Vort modersmål er dejligt…

Der går så mange strømninger i tidens store hav,
mens slægter går den gamle vej fra vugge og til grav.
Og slægt på slægt har bundet på Danmarks mindekrans;
:/: en blomst i kransens midte er folkets gamle dans. :/:

Ja, dansen var for danerne en leg i festligt brus,
den gik på Ribergade, - den gik på Koldinghus.
I bondens lave stue, i kongens høje borg,
:/: man dansede på glædens dag og dansede i sorg. :/:

Når riddere og svende kom hjem fra ledingsfærd,
så trådte de dansen i røde faklers skær,
hvor rosenlund stod skærmet af abildtræ og lind,
:/: og rødere end rosens lød blev ridderdamens kind. :/:

Når pinsesolen strålede, og skovens drosler slog,
mens bøgens lysegrønne hal mildt lokkede og drog
den trælbundne bonde med sang og fest,
:/: da rankede rykken og glemte fogdens >>hest<<. :/:

Ja, dansen er som sangen et yndigt billedværk,
hvor slægtens liv står malet århundredlang og stærk.
Som arv skal folkesangen tilhøre slægt,
:/: og folkedansens arvesølv har både lød og vægt. :/:

N.H.A. Schovgård. 1932.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Vovsen i vinduet…
Dansk tekst: B. Linz.
Musik og eng. Tekst: Bob Merrill.


Jeg skal på besøg hos min familie,
min elskede rejser jeg fra,
men får han (hun) en vovse, har han (hun) selskab,
for en hund er det bedste, man har.
Der sidder en vovse i et vindue,
en sød, lille logrende fyr,
hvad koster mon vovsen i det vindue,
jeg håber, den ikke er dyr.

Man læser så tit om slemme røvere,
der altid er ude på rov,
men tru’r de min elskede om natten,
jager vovsen dem væk med et VOV.
Der sidder en vovse i et vindue,
en sød, lille logrende fyr,
hvad koster mon vovsen i det vindue,
jeg håber, den ikke er dyr.

Jeg har ikke brug for papegøjer,
og ikke kaniner i bur.
Hvad skal jeg med fisk og med akvarium,
en guldfisk kan ikke gå tur.
Der sidder en vovse i et vindue,
en sød, lille logrende fyr,
hvad koster mon vovsen i det vindue,
jeg håber, den ikke er dyr.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>