Peders bageopskrifter

Antal:

Ingredienser

 

BAGVÆRK

 

Mørdej:

250 g mel (ca. 4 dl)

75 g flormelis (ca. 11/2 dl)

150 g smør

1 sammenpisket æg

125 g marcipan evt. flormelis

 

 

Endvidere:

100 g ren (let) bitter chokolade

 

Napoleonshatte

Beskrivelse

Arbejdstid: 30 minutter

Hviletid: mindst ½ time

Bagetid: Ca. 10 minutter

Mængde: Ca. 35 stk.

 

Mørdej:

1. Kom mel og flormelis i en skål. Skær det kolde, men ikke hårde smør i stykker med en kniv.

 

2. Smuldr smør og melblandingen sammen med fingrene. Tilsæt det sammenpiskede æg. Saml dejen hurtigt, den skal ikke æltes. Pak den i folie og læg den i køleskab mindst ½ time.

 

3. Rul dejen ½ cm tyndt ud på et melet bord og udstik kager med et glas, Ca. 10 cm i diameter.

 

4. Sæt ovnen på 200°. Ælt marcipanen igennem. Tilsæt evt. lidt flormelis, så slipper marcipanen lettere fingre og bord.

 

5. Læg en kugle marcipan midt på hver dejcirkel. Tryk dem fra tre sider mod midten, så de får deres karakteristiske trekantede facon. Fold dejsnipperne ind, så de danner bund.

 

6. Smør en bageplade let eller beklæd den med bagepapir. Sæt kagerne på pladen og bag dem midt i den varme ovn ca. 10 minutter. Lad kagerne blive kolde på en bagerist.

 

7. Smelt chokoladen i et ikke for varmt vandbad. Beklæd et stort spækkebræt med alufolie. Dyp bunden af kagerne i den smeltede chokolade, eller brug en pensel, og sæt kagerne til tørre med chokoladebunden opad, til chokoladen er stivnet, bedst et svalt sted.

 

Tips:

Mandelmasse eller kransekagemasse, se Kransekage, kan erstatte marcipanen. Se Marcipan, hjemmelavet.

Chokoladen kan udelades.

 Kan fryses.

Holdbarhed: 3 måneder.