Peders syltteopskrift

Antal:

Ingredienser

MELONER

Melon som sukat
250 g melon uden skal og kerner.
Saltlage: 1/4 liter vand, 1 tsk. salt, I spsk. eddike.
Sukkerlage: 1/4 liter vand, 250 g melis, 1/ tsk. Atamonpulver eller
1/2 tsk. flydende Atamon.

Mynte

50 g friske mynteblade, 4 dl kogende vand, 3 spsk. Citrus Nekta citronsatt, I karton gul Melatin, 550 g melis.

 

Meloner

Beskrivelse

Melon dyrkes hos os kun i drivhus, og der dyrkes nsten udelukkende netmeloner, der kan have en aftegning af netvrk i skr1len, men den kan ogsâ være helt glat. De almindelige sorter her har gult eller orangefarvet kød. Frugtkødet bestâr over-vejende af vand. Sceson: juli-oktober. Svind: Ca. 250 g pr 1 kg.

Melonen skal were fast og knap moden. Den skres i passende stykker, der skrlles og befries for kerner og lgges i vand, salt og eddike 1/2.4
døgn. Stykkerne afdryppes og koges rriøre i sukkerlage. Syltetøjet hl-des i krukke og star ca. 3 dage. Da lgges de afdryppede sukatstykker
pa et fad. Sukkerlagen koges md over rask varme, til den er tyk, og en drabe stivner i koldt vand. Atamon tilsttes. Lagen hldes over frugten, der vendes og drejes heri med mellemrum. Sukatstykkerne 1gges til sidst til tørre pa radiator eller i en stue og gemmes derpâ i glas.

MYNTE
Mynte er en flerârig krydderurt, der dyrkes i mange haver. Pebermynten har smukke blâlilla blomster. Blade og unge skud høstes i blomstringstiden og indeholder zeteriske olier. Både krusemynte og pebermynte kan bruges til gelé.
Myntegele (Mint jelly)

 

Myntebladene skylles rene, overh1des med kogende vand og citronsaft
og trækker heri 10 min. Bladene tages op og vrides tørre over gryden. Melatin blandes i saften og gives et opkog under omrøring. Sukkeret
drysses i. Geleen bringes igen i kog og koger 1/2 minut. Der slukkes,
skummes, og geleen fyldes i atamonskyllede gelékopper, der bindes til dagen efter.
Husk: Melatin I gule kartoner skal altid tIIsættes før sukkeret.

 

48

 

Antal:

Ingredienser

Mungbønner

Se Bønner.

 

 

 

TILBEHØR

 

50 g friske mynteblade (3-4 bdt)

1 tsk citronsyre

2 spsk sukker

1 dl vand

 

Endvidere.

2 spsk geleringsmiddel

½ kg sukker

4 dl vand

 

Myntegelé

Beskrivelse

Arbejdstid: 20 minutter

Skal trække: ca. 12 timer

 

1. Skyl myntebladene koldt og lad dem dryppe af.

 

2. Hak bladene groft og kom dem i en skål sammen med citronsyre, sukker og vand. Lad det trække Ca. 12 timer.

 

3. Hæld myntevandet i en gryde gennem en sigte. Pres godt i bladene med en træske, så saften presses ud.

 

4. Udrør geleringsmidlet i lidt af sukkeret og kom det i myntesaften sammen med 4 dl vand.

 

5. Kog det op under omrøring, tag gryden fra varmen og rør resten af sukkeret i. Rør, til sukkeret er helt opløst.

 

6. Kog myntesaften op igen og lad den koge ca. 1 minut. Tag gryden fra varmen og skum geleen omhyggeligt.

 

7. Hæld straks geleen på rene glas. Bind glassene til, når geleen er blevet kold.

 

Tips:

Byd myntegeleen til retter med lammekød eller brug den som pynt på kager eller desserter.

 

Mynte-æblegelé:

1 kg ikke helt modne æbler

½ l vand

50 g friske mynteblade

2 tsk citronsyre

3/4 kg sukker pr. l saft

 

Skyl æblerne og fjern blomst og stilk og skær æblerne i mindre stykker. Kog æblerne meget møre med vand, mynte og citronsyre, Ca. 3/4 time under låg. Hæld æblerne til afdrypning i en saftpose eller si, der er foret med fx pladevat, til næste dag. Mål saften og tilsæt sukker og kog saften 10-15 minutter ved svag varme, til saften gelerer. Skum geleen og hæld den på rene glas. Bind glassene til, når geleen er kold.

Antal:

Ingredienser

 

TILBEHØR

 

1 kg moreler

 

Lage:

4 dl vineddike

5 dl hvidvin

450 g sukker (Ca. 51/3 dl)

10 kryddernelliker

 

Moreller, sursøde

Beskrivelse

Arbejdstid: 20 minutter

Kogetid, lage: ca. 10 minutter

Trækketid: 1 måned

Syltetøjsglas

 

1. Skyl morellerne og tør dem. Klip stilkene af, men lad 1 cm sidde tilbage. Kom morellerne i skoldede glas.

 

2. Kog eddike, vin, sukker og nelliker sammen Ca. 10 minutter. Hæld den kogende lage over morellerne. Luk straks glassene.

 

3. Lad morellerne trække i lagen i måned.

 

Tips:

Lagen kan eventuelt tilsættes konserveringsmiddel, inden den hældes over morellerne. Følg anvisningen på emballagen. 2 stk. hel kanel kan erstatte kryddernellikerne.

Morellerne smager godt til stegt kød og vildt, fx Dyrebov, stegt, Dyreterrine eller Fasan, stegt.

Antal:

Ingredienser

 

TILBEHØR

 

11/2 kg ikke for modne morbær

1 kg sukker pr. l saft

evt. konserveringsmiddel

 

Morbærgelé

Beskrivelse

Arbejdstid: 30 minutter

Ovntid: ca. 30 minutter

Kogetid: ca. 15 minutter

Afdrypning: ca. 30 minutter

 

1. Skyl morbærrene og lad dem dryppe af i en sigte.

 

2. Sæt ovnen på 125°.

 

3. Læg morbærrene i et ovnfast fad, dæk det med alufolie og sæt det i ovnen ca. 30 minutter, til bærrene safter.

 

4. Si saften gennem en gelépose. Undgå at vride eller trykke posen, så bliver geleen uklar.

 

5. Mål saften af og kom den i en gryde sammen med sukkeret. Kog saften langsomt uden låg ca. 15 minutter, til den består geléprøven: Dyp en tør ske i gelésaften og hold den så højt over gryden, at saften afkøles, idet den drypper fra skeen. Når de sidste dråber på skeen bliver »lange«, er geleen færdig.

 

6. Skum geleen, tilsæt eventuelt konserveringsmiddel efter anvisning på emballagen, og hæld geleen på rene, varme glas. Dæk glassene med et rent viskestykke. Bind til med syltepapir dagen efter.

 

Tips:

Saften skal have god tid til at dryppe af, dog ikke mere end en halv time til denne portion. Den sidst afdryppede saft er rigest på pektin, og det er vigtigt for geleringsprocessen.

Geleen må ikke koge mere end 15 minutter, da pektinen ellers ødelægges. Hvis geleen ikke kan bestå gelé-prøven efter 15 minutters kogning, hældes den alligevel på glas. Er den ikke stivnet i løbet af et par dage, koges den op og tilsættes geleringsmiddel efter anvisning på emballagen.

 

Morbærsyltetøj:

Kom lige dele morbær og sukker i en skål. Lad det stå natten over. Kog det næste dag uden vand ved meget svag varme 15-20 minutter. Hæld syltetøjet på rene varme glas og bind til med syltepapir.

Antal:

Ingredienser

 

1 kg mirabeller

 

Lage:

2 dl vand

600 g sukker (Ca. 7 dl)

konserveringsvæske

 

Mirabeller, syltede

Beskrivelse

Arbejdstid: 20 minutter

Kogetid, lage: 15 minutter

Kogetid, mirabeller: 5 minutter

Skal trække: 3-4 timer

Sylteglas

 

1. Skyl mirabellerne og se efter, at de er fejlfri. Prik dem med en gaffel.

 

Lage:

2. Bland vand og sukker i en gryde og lad det koge småt i 5 minutter.

 

3. Læg mirabellerne i sukkerlagen og lad dem koge småt under låg i 5 minutter.

 

4. Tag gryden fra varmen og lad mirabellerne trække i lagen 3-4 timer.

 

5. Tag mirabellerne op med en hulske og læg dem i rene glas.

 

6. Kog lagen ind til det halve uden låg, Ca. 10 minutter. Tag gryden fra varmen og tilsæt konserveringsvæske efter anvisningen på emballagen. Hæld den koghede lage over mirabellerne og luk straks glassene.

 

Tips:

Mirabellerne kan tilsættes madeira, se Blommer i madeira.

Mirabellerne kan udstenes inden kogningen, men det gør dem sartere og mindre markante i smagen. Udstenede syltede mirabeller er velegnede til tærter og lagkager.

Antal:

Ingredienser

11/4 kg melon

(net- eller honningmelon)

750 g (rå)sukker (81/2 dl)

1 stang vanille

1 stang kanel

1 spsk. friskhakket ingefær eller 2 tsk. tørret

Saft af 2 citroner (ca. 1 dl)

 

Endvidere:

konserveringsmiddel

 

Melonmarmelade

Beskrivelse

Arbejdstid: 30 minutter

Kogetid: ca. 45 minutter

Afkøling: 2-3 timer

Mængde: ca. 1 l

 

1. Befri melonerne for skal og kerner og skær frugtkødet i små terninger.

 

2. Flæk vanillestangen. Kom melonstykkerne i en tykbundet gryde, drys med sukker mellem lagene, kom vanillestang, kanelstang, ingefær og citronsaft i.

3. Varm langsomt blandingen op til kogepunktet og lad marmeladen koge ved svag varme og uden låg 3/4 times tid. Frugtkødet skal være let gennemsigtigt. Rør nu og da. Rolig omrøring gør marmeladen klar og uden luftblærer, selv om den moser let. Tag gryden fra varmen og tilsæt konserveringsmiddel ifølge brugsanvisningen på emballagen.

 

4. Hæld marmeladen på rene glas og bind straks til.

 

Tips:

Marmeladen kan tilsættes 25 g skoldede, smuttede og snittede mandler og ½ dl lys rom.

Melonmarmelade er godt til brød eller som pandekage-fyld.

Antal:

Ingredienser

 

TILBEHØR

 

11/2 kg melon

(net- eller honningmelon)

350 g sukker (ca. 4 dl)

4 spsk. vineddike

reven skal af 1 usprøjtet citron

 

Endvidere:

konserveringsmiddel

 

Melonkompot

Beskrivelse

Arbejdstid: 30 minutter

Kogetid: 20 minutter

 

1. Befri melonerne for skal og kerner. Skær frugtkødet i små stykker.

 

2. Kom melonstykkerne i en tykbundet gryde. Tilsæt suk ker, vineddike og citronskal. Bring langsomt blandingen i kog og lad den koge ved svag varme og under låg ca. 20 minutter. Tag gryden fra varmen og tilsæt konserveringsmiddel efter anvisningen på emballagen.

 

3. Hæld kompotten på helt rene glas og bind straks til.

 

Tips:

Spis kompotten til friskbagt brød, fx Croissanter. Melonkompot er også en god ledsager til alle former for stegt kød.

En skive frisk ingefær kan koges med, eller kompotten kan krydres med 1-11/2 tsk. stødt ingefær.

Antal:

Ingredienser

 

1 kg blommer, kirsebær, ferskner, abrikoser

eller anden stenfrugt

½ dl vand

ca. ½ kg sukker

Konserveringsmiddel

 

Marmelade af stenfrugt

Beskrivelse

Arbejdstid: 30 minutter

Kogetid i alt: Ca. 25 minutter

Sylteglas, syltepapir

 

1. Skyl stenfrugterne. flæk dem og fjern stenene.

 

2. Kom frugten i en gryde sammen med vandet, lad den koge op, og kog den ved svag varme uden låg Ca. 10 minutter. Rør hyppigt i gryden, så frugterne ikke sætter sig fast mod bunden.

 

3. Tilsæt sukkeret, bring atter frugten i kog og kog den endnu ca. 15 minutter uden låg ved svag varme og under hyppig omrøring.

 

4. Tag gryden fra varmen, tilsæt konserveringsmiddel ifølge anvisning på emballagen og hæld marmeladen på rene glas. Bind til med syltepapir.

 

Tips:

Afpas sukkermængden efter stenfrugternes egen sødme. Blommerne kan være en blanding af flere forskellige slags.

Kom en flækket vanillestang i sammen med sukkeret og/eller 5-7 cm kanelstang.

Fjern det, inden marmeladen fyldes på glas.

 

Se også Alliancemarmelade og Blommemarmelade.

Antal:

Ingredienser

 

1 kg æbler eller pærer

½ dl vand

Ca. ½ kg sukker

Konserveringsmiddel

 

Marmelade af kernefrugt

Beskrivelse

Arbejdstid: 25 minutter

Kogetid i alt: ca. 25 minutter

Sylteglas, syltepapir

 

1. Skræl kernefrugterne. Fjern kernehus, blomst og stilk og skær frugten i mindre stykker.

 

2. Kom frugtstykkerne i en gryde sammen med vandet og bring den langsomt i kog. Lad frugten koge ved svag varme uden låg Ca. 10 minutter. Rør hyppigt i gryden, så frugten ikke brænder på.

 

3. Tilsæt sukkeret, bring atter frugten i kog og lad den koge endnu 15 minutter ved svag varme uden låg og under omrøring af og til.

 

4. Tag gryden fra varmen, tilsæt konserveringsmiddel ifølge anvisning på emballagen og hæld marmeladen på rene glas. Bind til med syltepapir.

 

Tips:

Afpas sukkermængden efter frugtens sødme.

 

Marmelade, kvæde-

Se Kvædemarmelade

Antal:

Ingredienser

 

1 kg usprøjtede citrusfrugter

3/4 l vand

1 kg sukker

Konserveringsmiddel

 

Marmelade at citrusfrugt

Beskrivelse

Arbejdstid: ca. 25 minutter

Kogetid i alt: ca. 11/2 time

Sylteglas, syltepapir

 

1. Skyl citrusfrugterne godt, del dem i kvarte og skær kvarterne i tynde skiver. Fjern kernerne.

 

2. Kom frugt og vand i en gryde og kog ved svag varme uden låg ca. 45 minutter. Rør i gryden af og til, så frugten ikke sætter sig fast mod bunden.

 

3. Tilsæt sukkeret og lad marmeladen koge endnu Ca. 45 minutter ved svag varme og under omrøring af og til, til den er klar og tyk. Dryp lidt marmelade på en tallerken og se, om den bliver tilpas stiv, når den bliver kold. Ellers må kogetiden forlænges, til geléprøven lykkes.

 

4. Tag gryden fra varmen og tilsæt konserveringsmiddel ifølge anvisning på emballagen. Hæld marmeladen på rene glas og bind til med syltepapir.

 

Tips:

Marmeladen kan koges af en eller flere forskellige citrusfrugter, fx blodappelsiner, citroner, grapefrugter, man-danner og pomeranser. Afpas mængden af sukker efter frugtens sødme.

Se også Appelsinmarmelade og Citrusmarmelade, grov.

 

Marmelade, gulerods-

Se Gulerodsmarmelade

Antal:

Ingredienser

 

1 kg bær, fx jordbær, hindbær, ribs, solbær, brombær,

stikkelsbær eller en blanding af 2 eller flere

ca. ½ kg sukker

Konserveringsmiddel

 

Marmelade af bærfrugt

Beskrivelse

Arbejdstid: 30 minutter

Kogetid i alt: Ca. 25 minutter

Sylteglas, syltepapir

 

1. Skyl bærrene, nip eller pil dem og kom dem i en gryde med det vand, der hænger ved.

 

2. Kog bærrene Ca. 10 minutter ved svag varme uden låg. Rør hyppigt i gryden, så bærrene ikke brænder fast mod bunden.

 

3. Tilsæt sukkeret, bring atter frugten i kog og kog den endnu 15 minutter ved svag varme uden låg og under hyppig omrøring.

 

4. Tag gryden fra varmen, tilsæt konserveringsmiddel ifølge anvisning på emballagen og hæld marmeladen på rene glas. Bind til med syltepapir.

 

Tips:

Supplér eventuelt med rabarber.

Se også Jordbærmarmelade, Brombærmarmelade, Hindbærmarmelade og Alliancemarmelade.