Peders bageopskrifter

Antal:

Ingredienser


Bagværk

(Ca. 40 stk.)

2 æg, 
125 g sukker, 
1 spsk. kakao, 
125 g mel, 
1 knsp. hjortetaksalt.

Romglasur: 
150 g flormelis, 
lidt romessens, 
1-11/2 spsk. æggehvide.


Chokoladekager med rom glasur

Beskrivelse
Pisk æg og sukker let og luftigt. Bland mel,kakao og hjortetaksalt og vend det i. 
Sæt dejen på en bageplade med bagepapir ved hjælp af en teske. 
Lav lidt afstand, da kagerne løber ud til dobbelt størrelse.
Bag kagerne på midterste ovnrille ved 190 i 6-8 min, og køl dem af på en bagerist.
Rør flormelis med romessens og æggehvide til en tynd grødet konsistens. 
Kom glasuren i et kræmmerhus af pergamentpapir og sprøjt glasur på kagerne i en tynd stråle.

Antal:

Ingredienser


Bagværk

 

(Ca. 120 stk.)

375 gr. mel,

250 gr. smør,

180 gr. sukker,

125 gr. mørk chokolade,

½ stang vanille,

Mandler eller nødder efter behag.


Chokoladekager

Beskrivelse
Mel, smør og sukker æltes sammen med de meget fint hakkede nødder/mandler og lige så finthakket chokolade. Dejen trilles til tykke pølser (Ca.  5 cm  i diameter). Stilles koldt til næste dag. Skæres derefter i tynde skiver og sættes på en smurt bageplade. Bages ved 180 grader i 6-8 minutter, på nederste rille i ovnen.

Antal:

Ingredienser
Det er altid godt med formkager, de drøjer
lidt på småkagerne, hvis familien spiser godt, som nu denne:


Bagværk

2 æg,
200 gr. sukker,
100 gr. mel,
2 tsk. bagepulver,
revet skal af 1 stor vasket citron,
1 tsk. vanillesukker,
1 dl mælk,
50 gr. smeltet, afsvalet smør.


Citronkage

Beskrivelse
Du pisker de hele æg til en tyk æggesnaps 
med sukkeret, og heri blandes mel, bagepulver
og citronskal samt vanillesukker
meget forsigtigt, så luften ikke >>slås<< ud.
Nu tilsættes mælk og det smeltede helt
afsvalede smør, og dejen røres let og ensartet.
Hældes i en velsurt form, der er  drysset med rasp, formen skal rumme ca. 1½ liter.

Bager på en rist på nederste rille ved 200 grader
i 35-40 minutter. 
Prøv med en tandstik,  om kagen er bagt.
Den afsvaler nogle minutter i formen og vendes derpå ud. Er en let, luftig kage, men blandt de lidt 
federe formkager.
Kagen kan fryses og er efter optøning saftig og fin.

Antal:

Ingredienser


Bagværk


(Se billedet)

 

Bund:

5 æg,

125 g. sukker,

100 g. mel,

50 g. kakao,

1 tsk. Bagepulver.


Creme:

½ dl vand,

75 g. sukker,

125 g. blødt smør,

1 æg,

125 g. smeltet chokolade.


Pynt:

Høvlet hvid chokolade.


 


Chokoladetærte

Beskrivelse

Bund: 

Pisk æg og sukker lys og  skæmmende . Vend dernæst forsigtigt mel, kakao og bagepulver i æggene. Hæld dejen i en velsmurt form (ca.  22 cm ).

Bag bunden 20-30 minutter, ved 200 grader på nederste ovnrille. Afkøl bunden på en bagerist.


Creme: 

Kog vand og sukker sammen i en gryde uden låg. Lad det køle af rør smørret og ægget i. Smelt chokoladen i vandbad og rør den i cremen. Afkøl cremen. Del bunden i tre bunde med en skarp kniv eller et stykke sytråd.

Læg bundene sammen med cremen og pynt med høvlet hvid chokolade.

Antal:

Ingredienser


Bagværk


½ kg honning,

250 g. mørk farin,

125 g. smør,

3 æg,

500 g. mel,

½ tsk. Nelliker,

½ tsk. Kanel,

½ tsk. Ingefær,

½ tsk. Hjortetaksalt,

25 g. mandler til pynt.


 


Christiansfelder honningkage

Beskrivelse

Varm honning, farin og smør i en gryde, rør jævnligt rundt, så det ikke sætter sig fast på grydens bund. Afkøl honningmassen lidt. Bland imens melet med krydderier og hjortetaksalt. Rør æggene i honningmassen og vend til sidst melet i.

Kom dejen i en velsmurt bradepande (30 x 40 cm) og fordel smuttede flækkede mandler over kagen. Bag den 35 – 45 minutter, ved 175 grader på midterste ovnrille.

Afkøl  kagen på en bagerist. Du kan servere den skåret i skiver, smurt med koldt smør eller du kan flække kagen og lægge den sammen med smørcreme rørt af

ca. 100 gr. smør og 75 g. flormelis.