Højt fra træets grønne top...

 

Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen;
spillemand, spil lystig op,
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min,
ikke rør ved den rosin,
først må træet vises,
siden skal det spises.

Se, børnlil’, nu går det godt,
i forstår at trave,
lad den lille Signe blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd,
hvor du ryster på din hånd.
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet!

Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger;
hver gang han den kommer nær,
vil han ikke længer.
Hvad du ønsker skal du få,
når jeg blot tør stole på,
at du ej vil tromme,
før min sang er omme.

Anne hun har ingen ro,
før hun får sin pakke:
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn! du bli’r mig alt for dyr,
men da du så propert syr,
spare vi det atter,
ikke sandt min datter?

Denne gane ny og god
giver jeg til Hendrik;
du er stærk, og du har mod,
du skal være fændrik.
Hvor han svinger fanen kækt!
Børn! I skylder ham respekt;
vid, det er en ære
Dannebrog at bære.

Børn! nu er jeg blevet træt,
Og i får ej mere.
Moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.

Peter Faber.

 


 

Her kommer, Jesus, dine små...

 

Her kommer, Jesus, dine små,
til dig i Betlehem at gå;
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen til dig ind.

Vi løbe dig med sang imod
og kysse støvet for din fod,
salig stund, o klare nat,
da du blev født, vor sjæleskat.

Velkommen fra din himmelsal
til denne verdens jammerdal,
hvor man dig intet andet bød
end stald og krybbe, kors og død.

Men Jesus, ak, hvor går det til,
at dog så få betænke vil
den inderlige kærlighed,
som drog til os arme ned.

O, drag os små dog til dig hen,
vor søde, fromme sjæleven,
at hver af os så inderlig
i troen må omfavne dig.

Lad verden ej med al sin magt
os rokke fra vor dåbes pagt,
men giv, at al vor længsel må
til dig, til dig alene stå.

Så skal det ske, at vi engang
blandt alle helgens frydesang
i himlens søde paradis
skal prise dig på englevis.

Her står vi nu i flok og rad
om dig, vort skønne hjerteblad;
ak hjælp, at vi og alle må
i himlen for din trone stå.

                                                 H.A. Brorson.

 


Hen i mod - jul - vise...


Melodi.: Sneflokke kommer vrimlende

Her kommer julen listende
så varmende og fristende
med tællelys på kvistene
og knas og bjesk og mad.
Man mødes med bekendterne
på trods af kontingenterne
og nyder traktementerne
og takker dem, som bad.

Så kommer julen kravlende,
imens gourmenter savlende
får mere sul på navlerne,
når kålen glider ned.
Den sunde, danske spiseflid
bli’r øget i en krisetid,
man nupper nok en grisebid
at trøstespise med.

Hvis sindet er lidt frysende
så må vi tænde lysende
og spørge nok lidt gysende
hvor varmen bliver a’.
Så synger vi på sangene
og husker alle gangene
og er en smule bange ve’
at tælle år og dag.

Nuvel, vi rejser granerne
og kræser lidt for ganerne
og hygger os ved vanerne,
og hjælper os på gled.
Der bruges meget jule - vat
og skrives meget jule – pjat,
man bli’r en lille smule mat
i stræb mod julefred.

Dog hør, nu klares stemmerne,
for hver og én fornemmer det,
at sammen får vi nemmer’ ve’
at få en jule-start.
Når øjet møder smil til dig,
er glæden også snart på vej,
det er den gamle juleleg,
det er da skønt og rart!

                                       Tekst: Kaj Gustav Hansen.

 


Hjerte, løft din glædes vinger...


Hjerte, løft din glædes vinger!
Over muld underfuld
englesangen klinger;
hør og mærk de toner søde,
Himlen lydt melder nyt:
Kristus lod sig føde!

Gud, vor Fader gav i nåde
julenat os en skat,
herlig overmåde;
for at frelse os af nøden
steg herned kærlighed,
stærkere end døden.

I, som tunge stier træde,
stands og hør: Her er dør
til den sande glæde;
og i huset inden døre
trøstes ved slig en fred,
ingen sorg tør røre!

Er I fattige og arme,
ind kun stig, han er rig
og har hjertevarme!
Fyldt af forråd er hans lade,
og han huld skifter guld,
som gør hjerter glade.

Nu, så lad til ham os fare,
mange, få, store, små
i en samlet skare!
Ingen tør ved rejsen gyse,
Jesu navn som en bavn
Vil på vejen lyse.

Priser, brødre! Hvor I bygge,
det Guds ord, som til jord
kom med liv og lykke!
Genlyd, jul, af toner søde,
Som med klang engle sang:
Kristus lod sig føde!