Julen har bragt...

 

Julen har bragt velsignet bud,
nu glædes gamle og unge,
hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste;
det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.

Glæden er jordens gæst i dag
med himmelkongen den lille,
du fattige spurv, flyv ned fra tag
med duen til julegilde.
Dans, lille barn. på moders skød
en dejlig dag er oprunden,
i dag blev vor kære frelser fød
og paradisvejen funden.

Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge,
den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke;
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer,
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger!

                                                  B.S Ingemann.


 Julen har Englelyd...

Julen har englelyd, vi med fryd
os barnlig på Gud fader forlader.
Vi var i nød så længe,
dog hørte han vor bøn,
han ved, hvortil vi trænge,
vor frelser blev Guds søn;
thi vil vi alle sjunge
med hjerte og med tunge
et: Ære være gud
for sit julebud!

Ret i en salig tid kom han hid;
til levende og døde genløde
de ord, der for så vide
til alle tider hen
om ham, som tog vor kvide
og gav os fryd igen;
gik ned for os i døden
som sol i aftenrøden,
og stod i morgengry
op for os på ny!

Sorg er til glæde vendt, klagen endt
vor glæde skal hver tunge udsjunge.
Syng med Guds engleskare
på Jesus fødselsdag
om fred, trods nød og fare,
Gud Faders velbehag,
som vil al sorgen vende
til glæde uden ende,
bær os på børnevis
ind i paradis.

                                               N.F.S Grundtvig.

 


Julebudet til dem, der bygge...


Julebudet til dem, der bygge
her i mørket og dødens skygge,
det er det lys, som, aldrig slugt,
jager det stigende mulm på flugt,
åbner udsigten fra det lave,
trøster mildelig mellem grave.

Julebudet i vinterens vånde,
det er Gud Faders varme ånde,
menneskefaldet til frelse vendt,
menneskets adel på ny erkendt,
hjertets ret til at kæmpe og vinde
evig fastslået trods hver en fjende.

Julebud under storm og torden
melder og giver fred på jorden,
fred til at stride vor strid med mod,
fred til at vente på enden god,
højt under medbør og dybt i sorgen,
fred for både i går og i morgen.

Julebudet til dem, der græde,
det er vældet til evig glæde.
Glæd dig da kun, du menneskesjæl,
stinger end ormen endnu din hæl!
Favn kun trøstig, hvad Gud har givet!
Løft dit hoved, og tak for livet!

                                                  C. Hostrup.

 


Jeg så julemanden kysse mor...


Julen kommer førend vi ved’et
Lille Peter gemmer på en julehemmelighed
men lidt må han fortælle, sådan er jo nemlig børn
og derfor hvisker Peter til sin gamle Teddybjørn:
Jeg så julemanden kysse mor
i går i den mørke gang.
Jeg var selv lagt i seng
som en artig lille dreng,
men døren stod på klem
og ud af dynerne jeg sprang:
Så, så jeg julemanden kysse mor!
Hun blev ikke vred, nej ikke spor,
men ih, hvor far dog havde leet
hvis han havde stået og set
julemanden sådan kysse mor!

Længe stod de sammen, de to
mor trak ned i julemandens vams, imens hun lo
han sa’ han var ukendelige, men sikke noget præk
Jeg kendte ham da lige med det samme på hans skæg.
Jeg så julemanden kysse mor
i går i den mørke gang.
Jeg var selv lagt i seng
som en artig lille dreng,
men døren stod på klem
og ud af dynerne jeg sprang:
Så, så jeg julemanden kysse mor!
Hun blev ikke vred, nej ikke spor,
men ih, hvor far dog havde leet
hvis han havde stået og set
julemanden sådan kysse mor!

                                   Tekst: Susanne Palsbo.
                                    Melodi : Tommy Connor.

 


Juletræet med sin pynt...


Juletræet med sin pynt
venter på, at får begyndt.
Aldrig har det vær’t så grønt,
aldrig har det vær’t så kønt.
Og fra selve himlen gled
vist den store stjerne ned.

Hjerter klippet med en saks
af den fingernemme slags,
kræmmerhus med krøllet hank,
som så let får en skavank,
kurve, kugler, fugle, flag,
op og ned og for og bag…

Når de mange fine ting
hænger roligt rundt omkring,
og når alle lys er tændt,
og her lugter brunt og brændt,
er det som en sommerdag
der hvor træet kommer fra.

Alle vegne ud og ind
glimrer edderkoppespind…
mon der ikke bor en spurv
her i denne lille kurv?
Kræmmerhus med nødder i
er grangiv’lig kogleri.

Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd’lig jul.

                                   Tekst: Mogens Lorentzen, 1939
                                   Melodi: Egil Harder, 1940