Peder' madopskrifter

Antal:

Ingredienser

 

 

SYLTNING

 

3/4 kg modne hyldebær

½ kg syrlige æbler

1 usprøjtet citron

350 g sukker (4 dl)

konserveringsmiddel

 

Hyldebærsyltetøj

Beskrivelse

Arbejdstid: 20 minutter

Kogetid: 15 minutter

 

1. Rib hyldebærrene for stilke med en gaffel. Skyl dem i koldt vand.

 

2. Skræl æblerne, befri dem for kernehus og skær dem i terninger. Skyl citronen og skær den i meget tynde skiver.

 

3. Kom hyldebærrene i en gryde sammen med æbler, citronskiver og sukker. Bring blandingen langsomt i kog og lad den koge ved svag varme og uden låg et kvarters tid.

 

4. Tag gryden fra varmen og tilsæt konserveringsmiddel ifølge brugsanvisningen på emballagen. Hæld syltetøjet på rene glas og bind til.

 

Tips:

Syltetøjet kan tilsættes 25 g skoldede, smuttede og fintsnittede mandler.

Sæson for modne hyldebær er september-november.

Hyldebærsyltetøj passer godt til fuglevildt.

Holdbarhed: ca. ½ år.

Antal:

Ingredienser

 

 

1 kg modne hyldebær

½ l vand

3 æbler (Belle de Boskoop)

 

Pr. l siet saft.

½ kg sukker

½ tsk. citronsyre

konserveringsmiddel

 

Hyldebærsaft

Beskrivelse

Arbejdstid: 20 minutter

Kogetid: 30-40 minutter

Afdrypningstid: 1 time

 

1. Klip de groveste stilke af og skyl hyldebærrene i koldt vand. Skyl æblerne, befri dem for stilk og kernehus og skær dem i både.

 

2. Kom hyldebær og æbler i en stor gryde og hæld halvdelen af vandet over. Bring gryden langsomt i kog og lad den koge under låg en halv snes minutter, til bærrene er bristet.

 

3. Lad mosen dryppe af i et klæde eller en saftpose. Vrid eller tryk ikke, så bliver saften uklar.

 

4. Hæld den afdryppede mos tilbage i gryden og overhæld med resten af vandet. Bring atter gryden langsomt i kog og lad bærrene koge ved svag varme og under låg et kvarters tid. Lad atter mosen dryppe af.

 

5. Mål saften og kom den i gryden igen. Tilsæt sukker og citronsyre og kog saften under jævnlig omrøring og ved svag varme, til sukkeret er opløst. Skum saften og tilsæt konserveringsmiddel ifølge brugsanvisningen på emballagen.

 

6. Hæld saften på helt rene og varme flasker. Bind til straks.

 

7. Fortynd saften, før den drikkes. Beregn 4-5 dl vand til ½ 1 saft.

 

Tips:

Hyldebær/æblemosen kan koges op med vand en tredje gang og spises som suppe samme dag. Byd småkager eller kammerjunkere til. Hyldebærsaft kan tilsættes forskellige krydderier, fx hel kanel, hele nelliker og citronskal. Fortynd saften med 4 dl vand pr. l saft og drik den som varm toddy evt. tilsmagt med rom.

Antal:

Ingredienser

 

 

50 skærme nyudsprungne hyldeblomster

skal og saft af 6 usprøjtede citroner

2 tsk. citronsyre

2 kg sukker eller rørsukker

2 l kogende vand

konserveringsmiddel

 

Hyldeblomstdrik

Beskrivelse

Arbejdstid: 30 minutter

Trækketid: 4 døgn

 

1. Pluk nyudsprungne hyldeblomstskærme. Skyl dem godt i koldt vand og klip stilkene af helt inde ved blomsterstanden. Læg blomsterne i en, evt, flere, glaserede lerkrukker.

 

2. Skræl det gule, og kun det gule, af citronerne og pres citronerne for saft.

 

3. Opløs citronsyren i lidt varmt vand og bland den med citronsaft og -skal. Drys sukker over blomsterne og hæld citronsaften ved. Hæld spilkogende vand over.

 

4. Dæk krukken til med et klæde og lad saften trække på et køligt sted 4 døgn. Rør af og til.

 

5. Si saften gennem et klæde eller en saftpose. Tilsæt konserveringsmiddel ifølge brugsanvisningen på emballagen.

 

6. Hæld saften på helt rene flasker. Ombind straks.

 

7. Nyd saften iskold og fortyndet med vand til passende smag.

 

Tips:

Nyudsprungne hyldeblomster ses omkring sankthans. Saml ikke hyldeblomster, der står langs stærkt trafikerede veje.

 

Antal:

Ingredienser

 

 

SYLTNING

 

3 kg modne hyben

1l vand

3 tsk. citronsyre

350 g sukker (ca. 4 dl)

eller efter smag

 

Endvidere:

konserveringsmiddel

 

Hybensaft

Beskrivelse

Arbejdstid: 1 time

Kogetid: 30-40 minutter

 

1. Skyl frugterne godt i koldt vand. Klip blomst og stilk af.

Store hyben skal flækkes og befries for kerner.

 

2. Bring vand og citronsyre i kog. Tilsæt halvdelen af frugterne og lad dem koge under låg og ved svag varme et kvarters tid. Tag frugterne op med en hulske, tilsæt de resterende frugter og kog dem i samme vand, et kvarters tid.

 

3. Si saften, hæld den tilbage i gryden og lad den koge op med sukkeret.

Tilsæt konserveringsmiddel ifølge brugsanvisningen på emballagen.

 

4. Hæld saften på helt rene mørke og varme flasker. Bind straks til.

 

Tips:

Sæson for friske hyben er august-oktober. Mørke flasker bevarer vitaminerne og hindrer, at saften misfarves.

Holdbarhed: ca. ½ år.

Antal:

Ingredienser

Hyben

Hyben, Rosa rugosa, er rosens frugt, nærmere beskrevet dens krukkeformede frugtbund, der modnes og bliver kødrig, og fuld af lådne korn, efter rosens afblomstring. De dyrkede rosenarter giver de største hyben. Farven er fra orange til stærkt dybrød. Hyben kaldes også Nordens citron på grund af sit store C-vitaminindhold, der er størst, når frugten er næsten eller netop moden. Hyben fås hele, flækkede og tørrede i pulverform. Haveejere har nem adgang til hyben, men hyben kan også af og til købes i sæsonen, det tidlige efterår. Hyben bruges til saft, marmelader, i frugtsupper og desserter. De istandgjorte hyben kan fryses. Holdbarhed 1 år.

 

 

 

Syltning

 

11/2 kg hyben

½ l vand

saft af 1 citron

½ stang vanille

½ kg sukker (Ca. 6 dl)

 

Endvidere:

konserveringsmiddel

 

 

Hybenmarmelade

Beskrivelse

Arbejdstid: 2 timer

Kogetid: ca. 30 minutter

 

1. Skyl frugterne i koldt vand. Klip blomst og stilk af. Halvér frugterne og skrab kernerne ud med en teske.

 

2. Kom hybenskallerne i en gryde. Tilsæt vand og citronsaft. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Gem dem. Kom den tomme vanillestang i gryden. Bring den i kog og lad hybenfrugterne koge ved svag varme og under låg et kvarters tid. De skal være næsten møre.

 

3. Tilsæt sukkeret under omrøring og lad marmeladen koge færdig uden låg og ved svag varme et kvarters tid. Frugterne skal være helt møre. Rør vanillekornene i. Tilsæt konserveringsmiddel ifølge brugsanvisningen på emballagen.

 

4. Fjern vanillestangen og skum marmeladen. Hæld den på rene glas og bind straks til.

 

Tips:

Hybenskallerne kan snittes fint, inden de koges.

Friske solbær eller skrællede, snittede æbler kan erstatte halvdelen af hyben-mængden. Samme fremgangsmåde som ovenfor. Ønskes marmeladen mere findelt, kan frugterne blendes eller passeres gennem en sigte efter første kogning. Hybenmarmelade kan også koges med 1 kanelstang og et par nelliker.

 

 

Hyben, syltede:

11/2 kg hyben

 

Lage:

750 g sukker (Ca. 9 dl)

1 dl eddike

1 dl citronsaft

2 dl vand

 

Kog de istandgjorte, kerne-fri hyben 10 minutter i vandet. Kog lagen sammen og lad hybenfrugterne mørne

færdigt heri, yderligere 8-10 minutter for svag varme. Fyld på glas og bind til.

Holdbarhed: Ca. ½ år.

Antal:

Ingredienser

 

 

SYLTNING

 

1 kg friske hindbær (evt. frosne)

500 g sukker (6 dl)

Konserveringsvæske

 

Hindbærsyltetøj

Beskrivelse

Arbejdstid: 10 minutter

Skal trække: 12 timer

Kogetid: 20 minutter

 

1. Gå friske hindbær efter, men skyl dem helst ikke. Læg dem lagvis med sukkeret i en gryde og stil dem koldt i 12 timer.

 

2. Varm hindbærrene langsomt op og lad dem koge for svag varme i 10 minutter uden låg. Fjern evt. skum.

 

3. Tag hindbærrene forsigtigt op med hulske og kom dem i rene, skoldede sylteglas. Lad saften koge ind 10 minutter uden låg. Tag gryden fra varmen og tilsæt konserveringsvæske efter anvisningen på emballagen. Fordel lagen over hindbærrene og luk straks glassene.

 

Tips:

Hindbærrene kan syltes med mindre sukker, men så skal de trække 24 timer, før de koges. Så er der trukket tilstrækkelig meget saft ud.

Holdbarhed: 6 måneder.

Antal:

Ingredienser

 

 

SYLTNING

 

1 kg friske hindbær

500 g sukker (knap 6 dl)

Konserveringsmiddel

 

Hindbærmarmelade

Beskrivelse

Arbejdstid: 20 minutter

Trækketid: ca. 2 timer

Kogetid: 20 minutter

 

1. Gå hindbærrene efter, men skyl dem kun, hvis det er nødvendigt. Vand fortynder marmeladen.

 

2. Læg bær og sukker lagvis i en (emaljeret eller rustfri) gryde. Undgå aluminium. Lad hindbærrene trække tildækket et par timer.

 

3. Bring blandingen langsomt i kog og lad den koge ved svag varme uden låg ca. 10 minutter. Skum af og til, og rør i bærrene, så de moser helt.

 

4. Lad dem koge yderligere 10 minutter under omrøring af og til.

 

5. Skyl rene glas med konserveringsmiddel og fordel marmeladen heri. Bind straks til.

 

Tips:

Marmelade gelererer bedre, når frugten ikke er helt moden. Derfor kan det være svært at få hindbærmarmelade fast nok. Den bliver dog fastere af at stå nogle måneder.

Er den stadig for flydende, kan den koges op igen og tilsættes et af de i handelen værende geleringsmidler. Følg anvisningen på emballagen for det enkelte præparat.

Frosne hindbær kan bruges, men så skal der tilsættes geleringsmiddel. Holdbarhed: 6 måneder.