Sikken voldsom trængsel...

 

Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt og man må gå sig varm;
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træer og frugt,
se, butikken hvor den stråler smukt,
vare kan man få i tusindvis,
tænk Dem bare under indkøbspris.

Håndværksmanden han må holde her,
kunstneren har også sit besvær,
og hans værke spredes trindt omkring
takket være Hornemand og Bing.
Man af kundskabsvæsnet daglig ser,
at poeterne bli’r fler’ og fler’,
selv min lille bly, forfrosne fugl
kvidder med i dag, for det er jul.

Pyntet smukt af en usynlig hånd
står nu træet der med lys og bånd,
døren åbnes og man strømmer ind,
kredsen sluttes med begejstret sind.
Børnene de hopper rask af sted,
bedstefader han er også med,
lad os tage del i deres sang,
brødre, vi var også børn engang.

Juleaften. O hvor er du sød
så skal alle folk ha’ risengrød;
æbleskiven bliver flittig vendt,
gåsestegen er til bag’ren sendt.
Bonden sidder tidligt ved sit fad,
sikken Guds velsignelse af mad,
lænkehunden selv får dobbelt sul,
den skal også vide, det er jul.

Opad dagen går man byen rundt,
trækker vejret lidt, det er så sundt;
alle folk er i den nye stads,
men om aftenen er der fint kalas.
Gud velsigne den, der først opfandt
det at lege jul og give pant;
unge pige! Lad os lege skjul,
giv mig kun et kys, det er jo jul.

Når man ikke er en doven krop,
står man julemorgen tidlig op,
klokken kimer, gaden er så glat,
kirken lyser i den stille nat.
Indenfor er sang og festlig fred,
og man føler sig så vel derved,
allerhelst når præk’nen ikke dur,
thi så får man sig en lille lur.

Du, som sendte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst,
dog jeg har det håb, at før jeg dør
du ej nægter mig en vis favør;
drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med - thi den er falsk og hul-
rør blot ikke ved min gamle jul!

Peter Faber.

 


 

Skillema-dinke...

Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu.
Skillema.dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
kom og syng og dans med os, det syns vi at i sku.
Vi glæder os til juleaften, så bliver træet tændt,
og vi får fine julegaver, iihh, hvor er vi spændt!
Skillema.dinke-dinke-du, skillema-dinke-du,
Bar’ der altså snart var jul.

På loftet sidder nissen, ham i ved der er så sød
han er så mæt, for han har spist et stort fad julegrød.
Nu sidder han i stolen, og han snorker som en bjørn
og drømmer om de gaver han skal gi’ til byens børn.
Og Lurifax, hans kat, som altid er så fræk
den drømmer sødt om røget sild med flødeovertræk.
Så pusler det og pludselig fra musehullet klang
en munter lyd af banjo-sang.

Kom med, sa’ Banjomus, de sover begge to
nu skal vi lave skæg, JUHU skreg musene og lo
og frem fra musehullet mødte store mus og små
ja, selv den allermindste mus, som knap nok kunne gå.
Og Lurifax og nissefar, de dansede en vals,
og lille Tim bandt nissens skæg i missekattens hals
og mens de slæbte bort med ost og julelækkeri
så nynnede de denne melodi:
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu.
Skillema.dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
Bar’ det altså snart var jul, kan ikke vente…
Bar’ det altså snart var jul.

 


Sneflokke kommer vrimlende...

Sneflokke kommer vrimlende
hen over diger trimlende,
det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og gård,
det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne,
og fårene ved hækkenne
får blik i pelsens hår.

Og poplerne bag mønningen
de duver dybt i dønningen,
og over stakke-grønningen
omtrimler kærv og neg;
det klaprer en om ørene
fra portene og dørene,
bag hvilke de små søren'e
har rustet sig til leg.

Og gammelmor i klokkerne
med huen og grålokkerne
hun haler op i sokkerne
og ser forsagt derud;
for nu er kålen liggende,
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggerne;
og nu kom kjømes-knud!

                                                    Jeppe Aakjær.

 


Santa Lucia...


Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem,
sangen skal tone
nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia.

Her ved vor ønskefest
sangen skal klinge,
gaver til hver en gæst
glad vil du bringe,
skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld,
Santa Lucia, Santa Lucia.