Sagnet om Tina

Tekst: Robert Arnold.
Musik: D. Katrivanou.

Fresia, syren og lind
duver blidt i aftenvind.
Fugle nynner søde melodi’r
under tunge træers draperi’r
Farveglade aftenskyer,
lytter til et eventyr,
om de to der levede
i kærlighedens land.

I sagnet om Tina
fortælles om elskov,
som fødtes en blomstrende vår.
Men blomsterne visned
- og vår blev til vinter -
men elskoven voksed' hvert år.
Det står der i sagnet, men du og jeg ved,
der aldrig har været en elskov så hed
som den, vi har fundet
- og skænket hinanden,
og midt I vor kærlighed fandt
vi sagnet om Tina
var sandt.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Sømandens ensomhed
(Anne Louise)
Tekst: Carl Andersen.
Musik: Patte Winther,

En sømand kom i havn
og slukked' sorg og savn,
i knejpen Kap Farvel var helgen høj.
Men alt som tiden gik
svandt glæden i hans blik,
for mellem højt humør og larm og støj.
Han længtes efter ensomhed, ensomhed, ensomhed
Anne Louise!
Han rejste uden mål og med,
blot afsted, blot afsted,
Anne Louise!
De mødtes rent tilfældigt på Levanten,
men lisom kærligheden kom, forsvandt den.
Han længtes efter ensomhed ensomhed, ensomhed
Anne Louise!

En pige i hver havn
med kys og kælenavn,
det hører til en sømands eventyr.
Men vores saltvandsgut
han sukked uafbrudt,
for mellem glæden i de største byer.
Han længtes efter ensomhed, ensomhed, ensomhed
Anne Louise!
Når skibet gynged' op og ned,
op og ned, sang det med:
Anne Louise!
De slanke, blanke piger på Tahiti,
dem 10 han af Ha Ha Ha Ha Haiti.
Han længtes efterensomhed, ensomhed, ensomhed
Anne Louise!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Svundne timer
(Is'Iagic Moments)

Dansk tekst: Peter Mynte.
Engelsk tekst: Hal David.
Musik: Burt F. Bacharach.

Jeg husker endnu dit smil og dit blik
ved midsommerfesten,
da bålet blev tændt og røgen steg op
og dansed' i blæsten.
Refræn: Svundne timer - mindet bli'r tilbage.
Svundne timer - mange gode dage.
Den kærlighed vi fandt engang
er gemt i mindets lyse sang.

En aften i maj, en guldregn i blomst,
vi lytted' til gøgen,
og solen gik ned, du snitted' mit (dit) navn
og hjertet i bøgen.
Refræn: Svundne timer o. s. v.

En dyr restaurant, en middag for to,
vi hygged' os længe,
men regningen kom, og hyggen forsvandt –
vi sad uden penge.
Refræn: Svundne timer o. s. v.

En måneskinstur en nat i august,
vi gik langs med stranden,
et stjerneskud faldt, vi standsede brat
og kyssed' hinanden.
Refræn: Svundne timer o. s. v.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Så går min tanke hjem
(Open up your heart)

Tekst: Peter Spar.
Musik: Stuart Hambien.

Det er længe siden, jeg rejste bort herfra,
selv om tiden iler bort, så husker jeg den sidste da.
Jeg føler tit en længsel dybest inde i mit bryst,
og jeg synes, jeg kan høre en fortrolig, kærlig røst:
Refræn: Så går min tanke hjem under himlens blå,
flyver som en fugl til dem, jeg tænker på.
Og hvergang månens skin kalder minder frem,
før jeg sover ind, så går min tanke hjem.

Da jeg gik derhjemme med udvé i mit sind,
var der mange ting, jeg overså - hvor kan man være blind.
Når først man kommer ud i verden, føler man et savn,
men så hjælper det at hviske ganske blidt et elsket navn.
Refræn: Så går min tanke hjem under himlens blå,
flyver som en fugl til dem, jeg tænker på.
Og hvergang månens skin kalder minder frem,
før jeg sover ind, så går min tanke hjem.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Sølvbryllupsvalsen

Tekst og musik: Victor Cornelius. . .

Husker du klokkerne ringed', min ven,
ding, dong, dang?
Nu ringer klokkerne for os igen,
ding, dong, dang.
Fem og tyve dejlige år
har du skænket mig.
Alle de dage, hvor himlen var grå,
gjorde du til en leg.
Altid parat med de venlige ord,
nænsom du var som en mor.
Femogtyve dejlige år
har jeg elsket dig.
Nu skal vi danse og mindes den nat,
da vi arm i arm vandrede sammen i måneskin
langt fra byens larm.
Dengang da svor vi: Vor lykke må aldrig gå itu.
Elskede, korn, jeg er lyk'lig, fordi
vores kærlighed lever endnu.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Saa er Lykken nær

Tekst: Preben Løng.
Musik: Ole Stranne.

Dagene drejer rundt og rundt,
noget er godt og noget ondt
Kærlighed skifter tit med Trods og Had.
Men naar man har en Ven som dig,
gaar det alli'vel som en Leg,
alting bli'r godt, naar blot man følges ad:
Du og jeg
gaar samme Vej.
Naar vi bare holder sammen - alle Dage,
saa er Lykken nær!
Du og jeg
i munter Leg!
Og vi deler alle Glæder - alle Sorger,
alt det graa Besvær.
Du og jeg! Vi skal lege, vi skal le,
vi skal faa alt det gode til at ske!
Du og jeg
gaar samme Vej.
Naar vi bare holder sammen - alle Dage,
saa er Lykken nær!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Store Per og lille Sidsel
Gl. Vise

Melodi: Der stod en Bænk

Jeg lukked op min Kiste,
hvor mine Klæder laa,
tog mine nye Bukser
med spidse Lommer paa,
min nye, modens Frakke
og så min fine Vest
Så havde jeg mig pyntet,
alt som jeg syntes bedst.

Så så jeg mig i Spejlet,
jeg syntes, jeg var pæn,
og gik så ud at bejle
alt til min bedste Ven.
Det var Hans Nielsens Sidsel,
thi Min var køn og rig,
det kunde derfor passe
ret godt, at hun fik mig.

Godaften, lille Sidsel!
Godaften, store Per!
Hun smiskede i Skindet
polisk, det lille Mær.
Er Manden ikke hjemme,
jeg tale må med ham.
Jeg vilde gerne købe
et tillægs Gimmerlam.

Min Fader er ej hjemme,
men vil du følge med,
så kan du se på Lammet,
jeg giver da Besked.
Så fulgtes jeg med hende
i Faarestien ind.
Dér vilde jeg probere
den lille Sidsels Sind.

Og hør nu, lille Sidsel,
mens vi er ene to,
så vil jeg dig fortælle,
hvad i mit Hjerte bo.
Jeg vil slet ikke købe
din Faders Gimmerlam,
jeg ene dig begærer
til Ægteviv af ham.

Jeg trænger ej til Penge,
grundmuret er min Gård,
af Uldent og af Linned
der Kister fulde står.
Jeg trænger til en Kone,
du ene står mig an,
du godt kan være tjent med
at have mig til Mand.

Ja, til de fyldte Kister
er godt at drage ind,
så talte lille Sidsel
med Smil om Mund og Kind,
og det er trygt at bo i
en Gård af brændte Sten.
- men det er dog som Pokker
med dine skæve Ben!

Jeg ilte ud af Gården,
jeg havde fået nok -
og efter mig da brægte
den hele Fåreflok.
Det skar mig i mit Hjerte
med sådan Spot og Skam.
Herefter jeg mig vogter
for suge Gimmerlam.

Vil Pigerne ej have
de Mænd med skæve Ben,
hvad hjælper så, at Gården
er byg't af brændte Sten?
Så mange raske Karle
på lige Ben kan gå,
men der er ikke mange,
som skønner ret derpå.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Sig de Ord, du ved

Dansk Tekst: Poul Henningsen.
Fransk Tekst og Musik: Jean Lenoir.

Ja, jeg er gal,
men du er Mandfolk og brutal.
Det morer dig, at jeg er skinsyg,
din Plan er vel at gør' mig sindssyg.
Du ler, du har det bare rart,
du glemmer helt, hvor jeg er sart.
Min Ven, hvorfor la'r du mig lide?
Tag alting i dig, gør mig blid.
Refræn: Sig de Ord, du ved,
som hver Gang er ny og som ta'r mig.
Tal om Kærlighed, jeg elsker at tro,
at jeg har dig.
Glem at jeg var vred,
sig, at det kun er os to,
lad mig tro dig!

Nej, gaa din Vej,
for jeg kan aldrig tilgi' dig.
Jo, jeg vil tilgi' dig alli'vel,
lad vores ny Forsoning blive
saa sød og god som første Gang,
da vi to skændtes Natten lang.
Hvorfor kan Elskov ikke stige
fra Dag til Dag ustandselig?
Refræn: Sig de Ord, du ved, o.s.v.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Swing it, Hr. Lærer
Dansk Tekst: Ludv. Brandstrup.
Musik: Kaj Gullmar.

Der var engang en Skole med en Lærer udi Sang,
han sang saa kønt og saa saa godt ud.
Eleverne sang Skalaer - de sang dem Dagen lang -
til Timerne blev dem en Tvang,
men en af hans Elever blev saa træt en skønne Da',
hun rejste sig og nejede og sa':
»Swing it, Hr. Lærer, swing it«,
det er jo vor Tids Melodi,
gør som vi,
vær glad og fri.
De er saa fuld af Energi,
men brug den lisom vi:
»Swing it, Hr. Lærer, swing it',
saa synger vi den samme Sang
allesammen paa en Gang:
Da da da da da
da da da da
da da da.
Mæh! Mæh!
si'r smaa Lam,
det er ikke no'et for os,
nej: wa da wa da da
wa da,
saadan lyder det hos os.
»Swing it, Hr. Lærer, swing it«,
for det er Tidens Melodi,
det er Rytme, Fest og godt Humør,
husk, at Tiden er jo skør,
da da da da da da da,
»swing it, Hr. Lærer, swing it«.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Sol
Tekst: Erich Erichsen.
Musik: S. C. Foster.

Se, nu stiger der Sol over Havet
I et Baal som en Verden i Brand,
og de Haab, som du tænkte begravet,
bærer Dagningen frelste i Land.
Du skal vide, det er Sagen,
som den Sol over Vandenes Blaa:
at hvad Hjærterne elsker i Dagen,
det kan ikke Natten forgaa.

Se, nu stiger der Sol over Landet,
og hvad Mulmet fik næret, maa fly,
og hvad Mørket ved Nat har forbandet
faar Velsignelsens Livshaab paany.
Du skal vide, det er Sagen,
at hvad Solen i Hjærtet kan naa,
det skal leve og blomstre i Dagen
og kan ikke i Natten forgaa.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Selve livets sang
Fekst og musik: Chris Dirch.

På en dejlig forårsdag med forårs velbehag
mødtes to, hvis sind hvert for sig
længtes mod forårets elskovsleg.
Dybt i skovens trygge læ lytted' hvert et blad, hvert træ
og besegled' elskovens pagt og gemte hvert ord, der blev sagt.
En yndig forårsleg, der spired' frem i maj
Hvert lille løfte, der blev givet,
ja, det kom til at gælde hele livet.
Af glæde Amor lo, da de blev eet de to.
Hvem kan vel modstå livets favntag
på selve forårets dag.

På en solglad sommerdag, hvor naturens åndedrag
spredte væld af duftende lyst,
ser vi dem stå midt i livets høst.
Der er gået mange år siden deres første vår,
travle år, som lidt efter lidt har knyttet dem sammen til eet
En dejlig sommerleg på livets middelvej
hvor hvert problem, der før var gåder, -
nu la'r sig løse let på nye måder,
hvor hver ell livsværdi bli'r skabt i harmoni,
og der er tryghed i hvert favntag
på livets sensommerdag.

Lange år er gledet hen, før vi ser de to igen.
På en kølig vinterdag
kigger vi ind under husets tag.
Hver en krog er mættet med duft af deres kærlighed
ældets spor, den snehvide vår er lagt i de snehvide hår.
En stille vinterleg på livets vintervej.
To gamle hænder mødes trygge
i dyb taknem'lighed mod livets lykke.
Mon hele verden ved, to men'skers kærlighed
kan gøre vint'rens sidste favntag -
til livets dejligste dag.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Sømanden og stjernen...


Hør min sang du klare aftensstjerne,
du som funkler hist på himlen blå,
tag en hilsen med dig til det fjerne,
hjem til den jeg altid tænker på.

Vi fra Danmarks lyse bøgeskove
satte kursen mod det store hav,
stævned over sø og salten vove,
hvor så mangen sømand fandt sin grav.

Når ved kvæld jeg venter her på dækket,
efter dagens travlhed og besvær
går min tanke hjem til fugletrækket,
til den pigelil som jeg fik kær.

I min længsel har den trøst jeg fundet,
at hun stoler fuldt og fast på mig.
I den lille fiskerby ved sundet
husker jeg hun længes li’ som jeg.

Derfor be’r jeg dig nu aftensstjerne,
når dit milde skær du sender ned,
lys da også for mit hjertes terne
og bring bud om trofast kærlighed.

Jesper og Bror Karlson.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Susanne, Birgitte og Hanne


Alle sømænd er glade for piger,
men min skat du kan stole på mig.
Det er fuldstændig sandt når jeg siger,
at mit hjerte kun banker for dig!
- Og lidt for Susanne, Birgitte og Hanne
og Tove og Anne Og Lizzie og Kis.
Foruden Agnete, Elisa og Grethe
og Annemerete, Molly og Lis.


Alle såmænd ta’r ud i det fjerne,
du skal vide - om natten, når jeg
står ved roret og ser på en stjerne,
er jeg altid i tanken hos dig!
- Og lidt for Susanne, Birgitte og Hanne
og Tove og Anne Og Lizzie og Kis.
Foruden Agnete, Elisa og Grethe
og Annemerete, Molly og Lis.


Alle sømænd er flot tatoveret,
du skal se, når jeg kommer i havn,
på min arm er jeg flot dekoreret
med et hjerte - og der står dit navn,
- ved siden af Susannes, Birgittes og Hannes
og Toves og Annes Og Lizzie’s og Kis’s.
Foruden Agnete’s, Elisas og Grethes
og Annemeretes, Mollys og Lis’.


(Leth/Gyldmark)

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Skuld gammel venskab ren forgo...

Skuld gammel venskab rejn forgo
og stryges fræ wor mind?
Skuld gammel venskab rejn forgo
med dem daw så læng, læng sind?
De skjønne ungdomsdaw, åja,
de daw så svær å find!
Vi’el løwt worr kop så glådle op
dem daw så læng, læng sind!

Og gi så kuns de glajs en top
og vend en me di kaw’;
vi’el ta en jenle kop
for dem swunden gammel daw.
De skjønne ungdomsdaw, åja,
de daw så svær å find!
Vi’el løwt worr kop så glådle op
dem daw så læng, læng sind!

Vi tow - hwor hår vi rend omkap
i’æ grønn så manne gång!
Men al den trawen verden rundt
hår nu gjort æ bjenn lidt tång.
De skjønne ungdomsdaw, åja,
de daw så svær å find!
Vi’el løwt worr kop så glådle op
dem daw så læng, læng sind!

Vi wojed sammen i æ bæk
fræ gry, te høns war ind.
Så kam den haw og skil wos ad.
Å hwor er æ læng, læng sind!
De skjønne ungdomsdaw, åja,
de daw så svær å find!
Vi’el løwt worr kop så glådle op
dem daw så læng, læng sind!

Der er mi hånd, do gamle swend!
Ræk øwer og gi mæ dind.
Hwor er æ skjøn å find en ven,
en håj mist for læng, læng sind!
De skjønne ungdomsdaw, åja,
de daw så svær å find!
Vi’el løwt worr kop så glådle op
dem daw så læng, læng sind!

Frit efter Robert Burns
ved Jeppe Aakjær.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Solskin ombord...

Der var’n gang en sømand, som skulle til søs,
så traf han en pige og gav hend’ et
kursus i søkort fra Dragør til Hveen.
Hun havde, det sa’ han, de yndigste øjne,
no'en pige havd’ haft i en havn,
han sa’: Nu tar jeg dig min skat i min båd,
og så sejler vi ud på en tørn,
vi gifter os straks og får masser af
solskin om bord, måne skin om natten!
Flettede fingre i stjernedrys!
Sømænd de holder af solskin om bord!

Men pi’en sa’ til sømand’n: Hvor er du naiv,
jeg stoler slet ikke på dig og dit løfte.
Så kaldte hun fluks på sin far.
Og far’n kom far’ned og sa’:
Hva’ bedriver min datter og sømanden her!
Hun er da for pokker vel ikke en pige,
der gifter sig ud’n at få lov,
fordi så’n en sømand vil ha’ sig lidt
solskin om bord, måne skin om natten!
Flettede fingre i stjernedrys!
Sømænd de holder af solskin om bord!

Men sømanden holdt li’ så stædigt på sit,
Han ville s’gu giftes i kjole og
laksko og høj hat og myrter og vest.
Han lejed’ det hele og red på enveksel,
for bryllup er dyrt for en mand,
så sprang han med bankende hjerte i stadsen,
og vejret var li’som bestilt.
Sagnet fortæller, at nu er de
solskin om bord, måne skin om natten!
Flettede fingre i stjernedrys!
Sømænd de holder af solskin om bord!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Sorte Rudolf...


Såfremt du vil låne mig øre, en lille fortælling, du får.
Den handler om Søren og Maren, der tjente på selvsamme gård,
en dag købte Søren på marked, en ting, som han ville ha’ haft,
han købte sig fedtlæderstøvler, af læder fra sål og til skaft.

Så gik han så stolt ud i køknet, med fedtlæderstøvlerne på,
for nu skulle rigtigt nok Maren, få at se, hvad han jo har få’et.
“Se rigtigt på mig og fortæl så, hvad er der forandret ved mig”
og Maren hun kigged’ på Søren; er der noget forandret? NEJ-NEJ.

Så skyndte han sig til sit kammer, og der tog han klæderne af,
først smed han sin jakke og skjorte, og dernæst, han bukserne la’,
så stod han, der splinternes nøgen, fra top, men ikke til tå,
for støvler, som var jo så fine, beholdt han selvfølgelig på.

Så stilled han foran sin Maren, det var et forunderlig syn,
og Maren betragte ham nøje, med sit fortvivlende syn.
“Nej Søren - slet ingen forandring, ved dig, jeg opdage kan?
Selv fyren i midten han hænger, jo nedad, som han altid jo kan.

“Nå ja” sagde Søren lidt skuffet, “men hun har vel lyst til at se,
de fedtlæderstøvler jeg købte, så derfor så kigger hun ned”
og Maren slog hænderne sammen, men ih dog hvor er den dog slat’,
så synes jeg, da det jo var bedre, hvis du havde købt dig en hat!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Skal alt bilve tavshed..


Skal alt blive tavshed
skal alt blive tyst.
Vi må lære at synge
og lytte med lyst.
“Ja, kom lad os synge
ja, ræk mig din hånd,
vi vil knytte en kæde
af evige bånd”.

Skal ansigtet stivne
som årgammel sne.
Vi må lære at smile
det er vigtigt at le.
“Ja kom lad os smile
ja, ræk mig din hånd,
vi vil knytte en kæde
af evige bånd”.

Skal hjertet forstene
ja, helt sygne hen.
Vi må lære at græde
få smerten igen.
“Ja, kom lad os græde
ja, ræk mig din hånd,
vi vil knytte en kæde
af evige bånd”.

Skal alt blive intet
skal alting forgå.
Vi målære at leve
og livet forstå.
“Ja. Kom lad os leve
ja, ræk mig din hånd,
vi vil knytte en kæde
af evige bånd”.

Skal lemmerne blive
fra livet forment.
Vi må lære at danse
før det er for sent.
“Ja, kom lad os danse
ja, ræk mig din hånd,
vi vil knytte en kæde
af evige bånd”.

Skal alt blive kulde
et isnende hvælv.
Vi må lære at elske
og give os selv.
“Ja, kom lad os elske
ja, ræk mig din hånd,
vi vil knytte en kæde
af evige bånd”.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Sømanden og stjernen.

Hør min sang du klare aftensstjerne,
du som funkler hist på himlen blå,
tag en hilsen med dig til det fjerne,
hjem til den jeg altid tænker på.

Vi fra Danmarks lyse bøgeskove
satte kursen mod det store hav,
stævned over sø og salten vove,
hvor så mangen sømand fandt sin grav.

Når ved kvæld jeg venter her på dækket,
efter dagens travlhed og besvær
går min tanke hjem til fugletrækket,
til den pigelil som jeg fik kær.

I min længsel har den trøst jeg fundet,
at hun stoler fuldt og fast på mig.
I den lille fiskerby ved sundet
husker jeg hun længes li’ som jeg.

Derfor be’r jeg dig nu aftensstjerne,
når dit milde skær du sender ned,
lys da også for mit hjertes terne
og bring bud om trofast kærlighed.

Jesper og Bror Karlson.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Så viden om jeg på havet for.
Wilh. Söderberg Gammel sømandsvise.

Så viden jeg på havet for,
på havet for, på havet for.
Jeg kom til syden, hvor palmer gror,
det syn jeg aldrig kan glemme.
Jeg så de skønneste træer der,
de stod i tusinde farvers skær.
:/: Men ingen var som de piletræ’r
ved havegærdet der hjemme.:/:

Et kejserslot jeg i Kina så
i Kina så, i Kina så.
Med tusind tårne og vimpler på,
det syn jeg aldrig kan glemme.
Jeg så paladser, der sank i grus,
jeg hørte kirkernes orgelbrus.
:/: Men ingen var som det gamle hus
med bindingsværket derhjemme. :/:

Og når vi kom til en fremmed havn
en fremmed havn, en fremmed havn.
Så hvisked’ pigerne ømt mit navn,
de pi’er jeg aldrig kan glemme.
En var som natten, så mørk og vild,
en var som dagen, så lys og mild.
:/: Men ingen var som den pigelil,
der venter på mig derhjemme. :/:

En sømands mor må i hjemmet gå
i hjemmet gå, i hjemmet gå.
Mens ham derude hun tænker på,
sin dreng hun aldrig kan glemme.
Så mangen mor har jeg set på jord,
fra Grønlands kyst og til Singapore.
:/: Men ingen var som min egen mor
i fiskehytten derhjemme. :/:

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Mel.: Sommer i Sverige.

Når fuglene synger så smukt fra en gren
og luften er fyldt uden hæk og syren.
Når Bægerne løber og himlen er blå,
og havet og søen ligeså.
Ja da er det sommer i Sverige
og alt er så dejligt og grønt.
Ja da er det sommer i Sverige
da føl’s det så, dejligt og skønt.

Når Midsommerdansen i dalerne går
og myggen i Nordland er næsvis og svær.
Når ørreder napper og geden er sløv
og bonden skal bjerge sit hø.
Ja da er det sommer i Sverige….

Når porten går op til et skønt sommerland
og børnene leger ved gynger og sand.
Når husvognen ruller fra syd og fra nord
og mælken den står på vort bord.
Ja da er det sommer i Sverige….

Når dragspilet blandes med sang og fiol
og stranden den lokker med skindene sol.
Når pigen er smuk og natten er lang
og latter kan hør’s fra gader og vej.
Ja da er det sommer i Sverige….

Når vi synger viser af Polle, og Lisbeth,
om blomsterne eng, og sommer og sol.
Når bådene sejler blandt holme og skær,
og skovmarken farves af bær.
Ja da er det sommer i Sverige….

Roland Cedermark.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>