Peders bageopskrifter

Antal:

Ingredienser


Bagværk

(Ca. 70 stk.)

 

350 gr. mel,

1 tsk. Hjortetaksalt,

3 tsk. Pulverkaffe,

175 gr. sukker,

200 gr. smør,

1 æg,

1 æggeblomme,

3 spsk. rom,

1 spsk. Citronsaft,


Pynt: 

Romglasur og mandler.


Romkager

Beskrivelse

Mel, hjortetaksalt og pulverkaffe sigtes og blandes med sukker. Smørret smuldres derefter i. 


Æg og æggeblomme piskes let sammen og æltes i dejen sammen med rom og citronsaft. Efter et koldt hvil udrulles dejen så tyndt som muligt på et melet bord. 


Udstikkes med et glas til små kager. 


Bages ved 200 grader, i ca. 8 minutter.


Mens kagerne endnu er varme, pensles de med en ret tynd glasur af sigtet flormelis og varm rom. Smuttede, groft hakkede mandler drysses på.

Antal:

Ingredienser

HVEDEBRØDET SMAGER DEJLIGT SAMMEN MED PØLSER ELLER POSTEJ.


Bagværk

 

3 dl  lunkent vand,

25 gr. gær,

100 gr. havreklid,

25 gr. smeltet smør,

1 tsk. Salt,

350 gr. hvedemel.


 


Rundt hvedebrød

Beskrivelse

Rør vand, gær, og klid sammen og lad det hvile ca. 1 time. Tilsæt smør, salt og hvedemel og ælt dejen godt igennem.

Stil den til hævning med et stykke plastik over, et lunt sted ca. 1 time. Ælt dejen let igennem og form den til et rundt brød.

Lad det efterhæve på pladen ca. 20 minutter, Rids brødet og drys det med lidt klid. Bag det ca. 40 minutter, ved 200 grader på nederste rille.

Afkøl brødet på en bagerist.

Antal:

Ingredienser

Mange tåler ikke hvedemel, så kan bagningen godt give lidt problemer. Her kommer en opskrift på en nem roulade, der skal rulles kold sammen.

Den bagte kage kan også uden at være rullet stikkes ud til mindre kager, hjerter, stjerner osv. Disse kager kan spises som de er, evt. med glasur på, eller lægges sammen to og to med en vanillecreme, der er jævnet med kartoffel- eller maizenamel. Her er opskriften på kagen.


Bagværk

3 æg,

150 g. sukker,

50 g. kartoffelmel,

2 strøgne tsk. bagepulver,

2 spsk. Kakao.


 


Roulade uden hvedemel

Beskrivelse

Æggene piskes med sukker til en tyk æggesnaps, og heri sigtes mel, kakao og bagepulver. Alt blandes let og fordeles i en folieform.

Denne laves af foliepapir på ca. 30 gange 40 cm og med kanter på ca. 3 cm, hjørnerne klemmes godt sammen. Smør papiret grundigt.

Kagen bager på nederste rille ved 240 grader i 8 minutter. Tages ud og vendes om på papir med sukker, 
og her afsvaler kagen.

Nu kan den skæres ud til lagkagesnitter, figurer eller rulles koldt sammen med smørcreme: 75 gr. smør røres med 75 gr. florsukker og 1 æggeblomme samt lidt vanillesukker. Når cremen er smurt ud over hele kagen, rulles denne ret stramt sammen på den lange led: lægges i papiret på sammenføjningen i køleskabet, så cremen kan stivne. 
Kagen kan fryses.