Peder's madopskrifter

Antal:

Ingredienser

 

 

BAGVÆRK

 

600 g mel (Ca.10 dl)

100 g smør

75 g sukker (Ca. 3/4 dl)

½ tsk. salt

50 g gær

3 dl mælk

1 æg

 

Til kogning:

Ca. ½ liter olie

eller ½ kg ukrydret svinefedt

 

Endvidere:

sukker

 

Doughnuts

Beskrivelse

Arbejdstid: ca. 45 minutter

Hævetid: ca. 45 minutter

Mængde: Ca. 30 stk.

 

1. Smuldr mel og smør sammen i en skål, tilsæt salt og sukker.

 

2. Lun mælken og rør gæren ud i den. Tilsæt det sammenpiskede æg og ælt melblandingen i.

 

3. Stil dejen til hævning tildækket på et lunt sted i Ca. ½ time.

 

4. Ælt dejen igennem, del den i 3 dele, rul dem til pølser og skær hver af disse i 10 stykker med en skarp kniv. Rul hvert stykke til en pølse, og form en ring. Sørg for, at de binder i samlingen.

 

5. Lad ringene efterhæve på en smurt plade i ca. 15 minutter.

 

6. Varm olien eller friture-fedtet op i en tykbundet gryde eller i en speciel frituregryde.

Når en franskbrøds-terning på ca. 1 cm bliver gylden på et minut, er temperaturen rigtig, dvs. ca. 180°.

 

7. Kom 3-4 ringe i gryden ad gangen, vend dem efter 1-2 minutter og kog dem lysebrune på begge sider.

 

8. Tag ringene op med en hulske og lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Drys dem med eller rul dem i sukker og server dem varme eller lune.

 

Tips:

I USA, hvor der findes »Doughnuts-barer«, serveres de ofte flækkede med kold creme i, der er tilsmagt med vanille, banan, chokolade o.a.

Kan fryses.

Holdbarhed: ca. 3 måneder.