I den mørke nat
(Please don't go away)

Dansk tekst: Otto Leisner.
Musik og engelsk tekst: Marianne Arden

Hjertet banker i mit bryst,
og al min længsel gemmes i dets slag.
Kun hos een jeg finder trøst,
men mødes vi igen, før det bli'r dag?
I den mørke nat vandrer jeg forladt
med mit hjertes sorg og savn.
Hvor skal jeg gå hen,
hvad har jeg igen?
Kun en bristet drøm - og så dit navn!
Mon du helt forstår alt det, der nu med os er hændt?
Mon du helt forstår, at det er lykken, der er endt?
Gør kun, som du vil,
sæt kun alt på spil,
lad os da gå hver sin vej.
I den Mørke nat vandrer jeg forladt,
længes kun mod een, og det er dig!

There are times when von don't think
that other people can have heartaches too;
there are times when you don't know
thev have their heartaches just because of you!
Please don't go away. Please forgive and stay.
Please give mc another chance.
Love is worth a try.
Love is worth a sigh,
smiles and tears belong to each romance.
Stay right in my arms and you will feel you're in my heart.
Stay right in my arms and say we'll never, never part!
Though I was not fair,
Fell mc you still care.
Tell I didn't plead in va!n.
Ptease don't go away. Please forgive and stay,
Look at mc and say you're mine again.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I Kyssenes vals

Tekst: Børge Møller.
Musik: Kai Normann Andersen,

Elskede, alle i aften har danset med dig,
nu syn's jeg ærlig talt turen må komme til mig.
At du så’n flagrer fra favn til favn,
det syns jeg Ikke om,
Elskede, nu må du stille mit savn, tag og kom!
Lad os dan-dan-danse!
Refrain: Kender du kyssenes vals?
Det er en, alle piger kan 1i'.
Prøv med en arm om min hals,
og så lukker vi øjnene i.
Bagte og tæt danser vi ind
I den kærlige aftenstund.
Og det er slet Ikke din kind,
jeg vil kysse min elskede,
det er din mund.
For vi danser jo kyssenes vals,
så lad vær' og sig nej.
Ske, hvad der vil,
kys må der til I en vals med dig.

Elskede, kyssenes vals er en dejlig idé,
det er vi ikke de eneste to, der kan se.
Rundt omkring os er de andre begyndt
på deres små sværmeri'r,
Her, hvor de hvisker,
hvor lyder det kønt, når de sl'r:
Led os dan-dan-danset
Refrain: Kender du kyssenes vals?
Det er en, alle piger kan II'.
Frey med en arm om min hals,
og så lukker vi øjnene I.
Saligt og sødt svæver de rundt,
hver skønjomfru og ungersvend.
Læber bli'r mødt I et sekund,
og de møder hinanden Igen og igen.
For de danser jo kyssenes vals,
og de sl'r lisom jeg:
Ske, hvad der vil,
kys må der til I en vals med dig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Indtil vor sidste stund
Tekst: Jette Grevil.
Musik: Heinz Kück

Gennem kirkeruden
stråled solen ind,
kasted' lys på bruden
med sit gyldne skin.
Ægteringen glimted'
på din hvide hånd
og vort svar et jaord var,
der bandt et evigt bånd.
Refrain: Indtil vor sidste stund
den ring vor skat skal være
og minde os om løftet
som vi gav.
Indtil din sidste stund
du skal den trofast bære
ved højtids fest og glans,
i dagens hårde krav.
Som tændte kærter
er vore hjerter,
alting kan gro
i kærlighed hos to.
Indtil vor sidste stund
den ring vor skat skal være.
Tro mig, du kæret
Jeg er din, kun din.

Aldrig kan jeg glemme
lykkens gyldne tid,
klangen i din stemme,
som en vårvind blid.
Mindet vil jeg vogte
som en sjælden skat,
Tiden går - den ring består,
du fik på fing'ren sat,
Refrain: Indtil vor sidste stund
den ring vor skat skal være
og minde os om løftet
som vi gav.
Indtil din sidste stund
du skal den trofast bære
ved højtids fest og glans,
i dagens hårde krav.
Som tændte kærter
er vore hjerter,
alting kan gro
i kærlighed hos to.
Indtil vor sidste stund
den ring vor skat skal være.
Tro mig, du kæret
Jeg er din, kun din.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I stille Tanker

Tekst: Svend Rye
Musik: Carl Olsen

Naar jeg sidder her i stille Tanker,
og de glade Minder vælder frem,
sker det, at mit Hjerte voldsomt banker,
for jeg finder dig i hvert af dem.
Jeg kan hente Trøst deri,
naar jeg mindes Ungdoms Dage,
og jeg drømmer mig tilbage
til den Tid, der er forbi.
Mindes du mon ogsaa Ungdomstiden?
Husker du, da Lykken til os kom?
Skønt det nu er meget længe siden,
lever jeg paa Minderne derom.

Kendte jeg blot dine stille Tanker.
Jeg vil gerne vide helt bestemt,
om dit Hjerte stadig for mig banker,
eller om du ganske har mig glemt.
Lykken varede saa kort.
Før jeg selv det rigtigt vidste,
maatte jeg igen dig miste,
med en anden drog du bort.
Fandt du Lykken ved den andens Side,
eller har du senere fortrudt?
Aner du, hvor jeg har maattet lide
fra den Dag, du havde med mig brudt.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I Nat

Tekst: John D. Jensen.
Musik: Ted Malorca.

Naar de blanke Saxofoner hulker denne Melodi,
vugges jeg i ømme, minderige Drømme om engang
Hør de kære, kendte Toner,
blot de aldrig var forbi.
Hvor er du nu henne? Husker du mon denne Sang:
I Nat danser jeg kun med dig,
Timerne gaar som Leg,
Solen er snart paa Vej.
I Nat nynner en Violin Kærlighedsmelodi'n,
Darling, nu er du min.
Du er jo saa sød, yndig og blød,
Livet er skønt, min Ven,
og vi vil danse, slet ikke standse,
før det bli'r lyst igen.
I Nat danser jeg kun med dig,
Sig at du elsker mig,
saa bli'r mit Liv en Leg.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

 

I det lille rige

Tekst: Carl Viggo Meincke.
Musik, Victor Cornelius.

Jeg har rejst i Øst og vest,
jorden rundt i sol og blæst,
ånded Sydens stærke blomsterduft,
og Nordens barske luft.
Hvor jeg kom i verden frem,
gik min tanke altid hjem,
til et lille lyst og venligt land
med sol og skov og strand.
Refræn: I det lille rige ved det blanke sund,
der har jeg en pige kær.
Hun har glade Øjne og en frejdig mund,
og hun er mig så nær.
Der er mange piger i det lille land,
men der er kun een for mig,
når jeg sejler ude på det store vand,
tænker jeg kun på dig.
Står jeg i en stormfuld nat
ene ved et surret rat,
fjernt fra både hjem og havn,
hvisker jeg dit kære navn.
Jeg i mine drømme ser den grønne lund
med de lyse bøgetræer.
I det lille rige ved det blanke sund
bor min hjertens kær.

Jeg har rejst i Øst og vest,
lavet mad i sol og blæst,
jeg har brunet løg i tropesol,
frosset snaps på Nordens pol.
Stod jeg med min lammesteg,
gik min tanke hjem til dig,
til et lille land med Øl fra fad,
som bugner fedt af mad.
Refræn: I det lille rige ved det blanke sund, -
der har jeg en pige kær.
Hun har røde kinder, hun er dejlig rund,
sprød som flæskestegsvær.
Næsen stræber opad, hun er altid kæk,
det er hende jeg kan li'.
Blot hun smiler til mig, er jeg ganske væk,
hun er mit krydderi.
Stod jeg i Ækvators glød
ene med en skude grød,
fjernt fra hjemmets lækkeri'r,
er det hendes navn jeg si'r.
Tit en enkelt tåre rammer grydens bund
blander sig med suppen der.
I det lille rige ved det blanke sund
bor min hjertens kær.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Istanbul
Dansk tekst: B. Linz.
Engelsk tekst: Jimmy Kennedy.
Musik: Nat Simon.

Istanbul hed Konstantinopel,
før var Istanbul jo Konstantinopel,
som i gammel tid er Konstantinopel
stadig tyrkerne kær under månens skær.
Alle folk i Konstantinopel
bor nu ikke mer' i Konstantinopel -
hvis du har en flirt i Konstantinopel,
venter han (hun) dig til Istanbul.
Hvis vi skifted' navn på gamle København,
hvordan ville det så gå,
det er vel nok helt ud i det blå -.
Det er nok med Konstantinopel,
som jo ikke mer' er Konstantinopel,
nu står Istanbul for Konstantinopel,
om de skifter dens navn hver anden dag,
det' tyrkernes helt private sag.

Istanbul was Constantinople,
flow 4t's Istanbul, flot Constantinople.
Been a long time gone, old Constantinople,
still it's. Turkish delight on a moonlit night!
Ev'ry gal in Constantinople
lives in Istanbul, flot Constantinople,
So if you've a date in Constantinople
she'll (he'll) be waiting in Istanbul!
Even old New York was once New Amsterdam.
Why they change'd it I can't say,
people just liked it better that way!
Take me back to Constantinople!
No, you can't go back to Constantinople!
Now it's Istanbul, not Constantinople!
Why did Constantinople get the works?
That's nobody's business but the Turks!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I en sal på hospitalet…

I en sal på hospitalet
hvor de hvide senge står,
lå en lille brystsvag pige
syg og bleg med gyldent hår.

Sidste vinter dengang sneen
smelted' for den lune vind
tændtes også håbets stjerne
i den lille piges sind.

Alles hjerter vandt den lille,
dèr hun lå så mild og god.
Bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod.

Og hun spørger da sin læge,
da ved hendes seng han stod.
»Må jeg komme hjem til påske,
skal jeg være rigtig gode.

Lægen svarede den lille
»Nej mit barn, det knap jeg tror,
men til pinse kan det hænde,
du kan rejse hjem til more.

Pinsen kom med grønne skove;
blomsterpragt i mark og eng,
men den lille syge pige
ligger stadig i sin seng.

Og når hosten ubarmhjertig
ryster hendes svage bryst,
spørger hun engang imellem
»Må jeg komme hjem til høst.

Lægen svarer hende ikke
stryger kun det gyldne hår;
og med tårer i sit Øje
vender han sig om og går.

Høsten kom, og marken bugned'
under kornets gyldne lag,
men den lille syge pige,
hun blev stadig mere svag.

Og til sidst med fred i følge
julens glade højtid kom,
men en lille røst var stille,
og en lille seng stod tom.

I sin grav nu trygt hun hviler
under snebelagte skrud.
Endt er denne lange vinter,
hun er gået hjem til Gud!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I de gue gammel tier.
Da der war møj, der war bier!

I de gue gammel tier
war der møj, som der war bier.
Da war ålting så fornøvle,
no er det hile så bedrøvle.
:/: Folk er ligesom de er tåssi
med djær ufræ og djær slåssi. :/:

Både stu’r og små nationer
Lawwer bøsser og kanoner.
Sitj som haem dej Mussolini
Øverfåller Abessini.
:/: Er’e int no’n lumpen streger
å slo løs på de sølle neger! :/:

Dæj musik, de kaller jassen,
dæj er rænt til skrallekassen,
er det intj non lie toner
i de hersens saksofoner?
:/: Så vil a no li’ godt hæller
hør på grissen, nær de wræller. :/:

Hwa ska wi mæ arsenaler?
De jier bare vrøvl og kvaler,
og mon intj wor hær var lieg stærk
uden ålt det kostbar skijværk,
:/: og soldatern’ vi hår liggen’
te å pass på arsenikken. :/:

A hår løst om i avisen,
te no gasser di da grissen,
så de slet intj mærker te’et.
Ja, de nærmest glæ’r sæ we’et.
:/: A har snakket med i slatjer,
som hår hø’t dem dø å latter. :/:

Si, den gång da vi war yngre,
bløw der dåjst, så gul’et gønger.
No om daw de gor å storker,
Holl sæ wågen wagt de orker.
:/: Å så wæjer di sgi tæ’ern,
som om de hår wåj i knæ’ern. :/:

Men hvordan mæ vor regjering,
mon de tjejer dær håndtering?
Di tøks siel, di er så døkti,
a tøks intj, di er så kløkti,
:/: nærmest sånt i samling nuller,
som med løwn og skit os fuller. :/:

Jow, de er noen lie tier.
Alt wur dy’er, prisern stiger,
snårt dæj jænnest ting, der faller,
det er vort humør, som daler.
:/: Og en fatter trøst det er e’,
te de åller kan blyw wærre. :/:

I må ujskyl mæ, a griner
å de hersens vitaminer,
a wæ intj, hwa de bety’er,
de er vist noen bitte dyer.
:/: Mon vi intj ku få forbøjen
å put sånt no skit i føjen. :/:

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I hytten der hjemme….

I hytten der hjemme vi dansede som små,
hver gang vor kære moder der til arbejd mone gå,
vi var trende søstre med roser på vor kind,
vi mangled ofte brødet, men var dog glad i sind.

Dengang vi blev større, en fornem mand der kom
og spurte os, hvorledes vi kunne synes om
at danse på teater, vi klapped i vor hånd,
vi dansed, og vi svinged os glad i rosenbånd.

For kejseren af Frankrig vi dansede en dag,
da sad en ægypter, han fandt i os behag.
Om natten blev vi vækket, man bandt os for vor mund
og førte os til skibet, som lå for ankergrund.

Vi græd, og vi bad, men man hørte os dog ej,
til sidst så styred skibet mod fjerne kyst sin vej,
så kom vi til Ægypten, det hede, hede land,
vi kvinder var slavinder hos en fornem mand.

Strengt blev vi bevogtede i hans harem der,
vi måtte ej få budskab til dem, vi havde kær,
vor stakkels gamle moder, vi vidste, hun led nød,
hun var så svag og fattig, og mangled dagligt brød.

Vi klædtes o silke og guld fra top til tå,
hver aftenstund vi måtte frem for vort herskab gå,
vi dansede, og han skænked’ os guld, den rige mand;
men ak, vi græd, vi savned vor moder og vort land.

Vi levede som dronninger, ak, men i vort savn
vi længtes dog så inderligt efter København.
Om kærlighed han trygled os så mangen gang,
han trued dog sidst med at vinde os med tvang.

En aften så tog han tre franskmænd med sig hjem,
vi turde ikke tale,ej heller se til dem,
vi måtte længe danse; men vi fik snart at se,
de fremmede så venligt til os alle monne le.

Vort herskab fortalte, vi var fra Cyperns ø,
da tændtes vi af harme, nu frihed eller dø,
vi kastede os alle på knæ for disse tre,
vort herskab blev som rasende og skreg, ak ve, ak ve.

De kaldte på slaver, der skulle binde os,
da lynede de franske i øjnene af trods,
de kasted sig imellem, og der blev skrig og blod;
men sejren gik ægypteren og hans folk imod.

De franske bar våben, de brugte dem så godt,
tyrannen blev dødeligt såret i sit slot,
og slaverne omkring ham på gulvet såret lå,
der fik vi grant at se, at vi frihed kunne få.

Der fik vi at se, hvem vore befriere var,
tre franske officerer, som elskov til os bar,
de elsked os i Frankrig, den tid da vi forsvandt,
de anede vort herskabs forræderi for sandt.

De rejste dertil, og lykken var med dem,
og vort guld vi styred med dem på havet frem,
ægypteren os fulgte; men natten var vort håb,
og snart var vi langt borte fra de hadefulde råb.

Da vore befriere nu bad os om vort hånd,
så knytted vi så gerne med dem et ægtehånd,
vi blev alle viede på en og samme dag.
Nu bor vor moder hos os, og har det rigtigt mag.


Folkemelodi
Tekst Julius Strandbjerg.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I det lille rige….

Jeg har rejst i øst og vest,
jorden rundt i sol og blæst
ånded’ sydens stærke blomster duft
og Nordens barske luft.
Hvor jeg kom i verden frem,
gik min tanke altid hjem,
til et lille lyst og venligt land
med sol og skov og strand.
I det lille rige ved det blanke sund,
der har jeg en pige kær.
Hun har glade øjne og en dejlig mund,
og hun er mig så nær.
Der er mange piger i det lille land,
men der er kun een for mig,
når jeg sejler ude på det store vand,
tænker jeg kun på dig.
Står jeg i en stormfuld nat
ene ved et surret rat,
fjernt fra både hjem og havn
hvisker jeg dit kære navn.
Jeg i mine drømme ser, den grønne lund
med de lyse bøge træ’r.
I det lille rige ved det blanke sund,
bor min hjertens kær.

Jeg har rejst i øst og vest,
lavet mad i sol og blæst,
jeg har brunet løg i trope sol,
frosset snaps på Nordens pol.
Stod jeg med en lammesteg,
gik min tanke hjem til dig,
til et lille land med øl fra fad,
som bugner fedt af mad.
I det lille rige ved det blanke sund,
der har jeg en pige kær.

Hun har røde kinder, hun er dejlig rund,
sprød som en flæskestegs-svær.
Næsen stræber op ad, hun er altid kæk,
det er hende jeg kan li’.
Blot hun smiler til mig, er jeg ganske væk,
hun er mit kryderi.
Stod jeg i Ækvators glød
ene med en skåle grød,
fjern fra hjemmets lække ri’r
er det hendes navn jeg si’r.
Tit en enkelt tåre rammer grydens bund,
blander sig med suppen der.
I det lille rige ved det blanke sund,
bor min hjertenskær.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I en kælder sort som kul…

I en kælder sort som kul
kan humøret være.
Visdomstanden er et hul,
intet er i gære.
Man har hår der tjavser gråt,
ondt i venstre tommeltot.
Livet det var dejligt,
er nu ubelejligt.

Hvorfor er der ingen fut
i de gamle skanker?
Væk er energi og krudt,
sløvt kun livet banker.
Pulsen snegler sig af sted
og gør ingen kat fortræd!
Ingen kraft i stegen
eller bolledejen!

Er du aldrig kommet ind
på den rette hylde?
Er du blevet alt for trind,
eller kan du fylde.
Alt i skrutten, øl og fedt,
og bli’e ved at vej’ for lidt?
Er din hverdag rodet?
Har du jord i ho’det?

Hvem skal fjerne denne byld,
der forpester livet?
Hvem skal bære denne skyld?
Hvem skal ranke sivet?
Det skal du for pokker selv,
du har kroppen fuld af spræl,
bare du forrenter
dine livstalenter.

Stræk dit knæ og ret din vrist,
kast dig ud i myldret.
Du er blevet pensionist,
men er ikke pylret.
Der er piger, der er mænd,
fem hormoner har du end
brug dem alle sammen,
slå nu på tamtammen!

Stram dig op og stram dig an,
du har brugt din vårtid!
Hvorfor gå med sørgerand,
i din nye årstid.
Solen blinker i en pyt,
alt det slidte bliver nyt!
Kom så, lad det swinge,
frem med bryst og bringe!

Luften er så ren og klar,
mærker du det pible?
Jorden er da ganske rar,
vi er dens disciple!
Selvom du har vrøvl med gigt
og en smule tankesvigt.
Er du stadig brugbar,
levende og brugsklar!

Hip hurra for alle os,
i den tredje alder.
Vi går stadig ud og slås
for hver tand, der falder!
Livet er at mærke puls,
gøre noget hovedkulds!
Være pensionister,
blande glød med gnister.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I dag er det Oles fødselsdag...

I dag er det Oles fødselsdag!
Hurra! Hurra! Hurra!
Han sikkert sig en gave får,
som han har ønsket sig i år,
og dejlig chokolade og kager til.

Hvor smiler han, hvor er han glad!
Hurra! Hurra! Hurra!
Men denne dag er også rar,
for hjemme venter mor og far
med dejlig chokolade og kager til.

Og når han hjem fra skole går.
Hurra! Hurra! Hurra!
Så skal han hjem og holde fest,
og den, der kommer med som gæst
får dejlig chokolade og kager til.

Til slut vi råber højt i kor:
Hurra! Hurra! Hurra!
Gid Ole længe leve må
og sine ønsker opfyldt få -
og dejlig chokolade med kager til.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I en sal på hospitalet.

I en sal på hospitalet
hvor de hvide senge står,
lå en lille brystsvag pige
syg og bleg med gyldent hår.

Sidste vinter dengang sneen
smelted' for den lune vind
tændtes også håbets stjerne
i den lille piges sind.

Alles hjerter vandt den lille,
der hun lå så mild og god.
Bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod.

Og hun spørger da sin læge,
da ved hendes seng han stod.
>>Må jeg komme hjem til påske,
skal jeg være rigtig god<<.

Lægen svarede den lille
>>Nej mit barn, det knap jeg tror,
men til pinse kan det hænde,
du kan rejse hjem til mor<<.

Pinsen kom med grønne skove;
blomsterpragt i mark og eng,
men den lille syge pige
ligger stadig i sin seng.

Og når hosten ubarmhjertig
ryster hendes svage bryst,
spørger hun engang imellem
>>Må jeg komme hjem til høst<<.

 

Lægen svarer hende ikke
stryger kun det gyldne hår;
og med tårer i sit øje
vender han sig om og går.

 

Høsten kom, og marken bugned’
under kornets gyldne lag,
men den lille syge pige,
hun blev stadig mere svag.

 

Og til sidst med fred ifølge
julens glade højtid kom,
men en lille røst var stille,
og en lille seng stod tom.

 

I sin grav nu trygt hun hviler
Under snebelagte skrud.
Endt er denne lange vinter,
hun er gået hjem til Gud.

 

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>