Smilet

Tekst: Johannes
Smith. Musik: Amdi Riis. -

Et smil er det fineste livet har skabt,
en gave vi men'sker kun fik,
og mange iblandt os, hvis lykke gik tabt,
fik råd til et smilende blik.
Tag vel mod de smil, som du får på din vej,
smil selv til de andre i arbejd' og leg,
smil gavmildt som solen os lærte,
men ikke af vane og ikke af pligt,
et smil skal jo være et nyskrevét digt,
der hver gang bli'r til i dit hjerte.

Jeg husker et tøvende dyrebart smil,
et smil, der blev til mellem to
en morgen før daggry en dag i april.
Det smil får et sind til at gro..
Et barnesmil yngler, for hvem kan la' vær',
at smile igen, når det gryende skær
a'et smil bryder frem i et Øje.
De'r smil der fornøjer og smil kun til spot,
men børnenes smil er så .'armende godt,
at hjertet sig ydmygt må bøje.

De'r mange slags mænd på vor brogede jord,
de'r dem, du skal nægte dit smil.
Måske har de magt over skæbner og ord,
alligevel nægt dem dit smil.
Tag vel mod de smil, som du syn's har værdi
lad alle de billige smil gå forbi,
som tror de kan få dig til slave.
Et smil det er noget, man gi'r eller ta'r
ud'n tanke for frugten, som smilene bar.
Et smil er den gavmildes gave.

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Svigtet

(Fra filmen »En stjerne fødese)
Tekst: John D. Jensen.
Musik: Harold Arten.

Din dag er Øde,
slet ingen skal du møde.
De kendte steder
- de byder ingen glæder,
når du er svigtet af den, du har så kær.
Du ta'r din telefon, et håb, en illusion!
Du ringer til ham nej, du la'r vær'!
Din stolthed har du,
en fast beslutning ta'r du,
for selv den svage, som ene bli'r tilbage,
må uden klage
ku' ta' sit nederlag.
Men når din dag er endt,
og månens lys bli'r tændt,
så føler du skæbnens smertende slag.
Du trøster dig selv
med, at savnet får en ende,
men svag er den trøst, må du bekende.
Den næste morgen
du føler stadig sorgen. Og skønt du håber
- det gør jo alle tåber -
så ved du, chancen er ikke meget værd.
Og nu du i spejlet ser, kan det ske, du bittert ler
- en pige, der er svigtet
af den mand, hun har så kær.

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Siameserkattens sang 


(Fra Walt Disney-filmen »Lady og vagabonden«)
Tekst: Victor Skaarup.
Musik: Sonny Burke.

Vi er siameserracekatte,
dyrerigets allerstørste skatte.
Vores pelse er så silkeglatte.
Vi kommer for at overnatte.

Se den lille, søde fisk, der svømmer rundt,
den er nok til os, for fisk er meget sundt.
Såd'n en guldfisk er nu kun en lille een,
du får ho'det - jeg vil slikke haleben.

Næste mål på vores lille nattetur
er det store flot forgyldte fuglebur.
Se, hvor fuglen sover sødt så højt på pind,
drømmer den måske om os, det lille skind.

Lad os liste ind, hvor baby's vugge står,
der kan vi vel redde os en mælketår.
Der er mange ting, vi to skal nå i nat.
Det er sjovt at være siameserkat.

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

 

Solprinsesserne 

Tekst: Leif Bredahl & Jørgen Winckler. 
Musik: Vera & Edwin Hagensbo. 

Jeg mødte just forleden dag en god og gammel ven, 
du tror mig sikkert ikke, det var H. C. Andersen, 
og midt i byens støj og larm - spektakel og postyr 
fortalte H. C. Andersen mig dette eventyr: 
Der var engang en konge i et lille bitte land, 
begyndte eventyret - og det lød omtrent sådan: 
Refrain: Der var tre små prinsesser i et lille land mod nord. 
De bo'de på et kongeslot hos deres far og mor' 
og de tre små prinsesser tændte lyset overalt, 
og derfor blev de solprinsesser kaldt. 
Hvorhen i riget de kom, man altid kunne få at se 
et smil på hver prinsesse nummer et og to og tre. 
Så når de tre små Prinsesser 
rejste rundt til landets by'r, 
så var det som et rigtigt eventyr. 

Det var tre små prinsesser, der vandt alles sympati, 
fordi de altid lo og sang, var glade og var fri, 
og når den gamle garde foran slottet trådte frem, 
det vared' ikke længe før et vindu' kom på klem. 
De tre små søde piget så man nikkende i takt 
til kongemarchens toner - til den kongelige vagt: 
Refrain: Der var tre små prinsesser o. s. v. 

Den gamle digter kaldte dem - tro håb og kærlighed, 
et eventyr så smukt som det, vil altid vare ved, 
hvor ofte man det hører, vil det aldrig blive slidt' 
det eventyr om tre små piger klædt i rødt og hvidt' 
Ja, tænker H. C. Andersen, han sa', at den var sand, 
fortællingen om tre prinsesser - fra det lille land: 
Refrain: Der var tre små Prinsesser o. s. v. 

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Sabrina

Dansk tekst: Otto Leisner.
Musik og engelsk tekst: Wilson Stone.

Der findes en sød lille sang,
en sang om en pige så smuk som få,
hun er helt forskellig fra de andre,
yndig og romantisk fra top til tå.
Refrain: Sabrina, en engel på jord,
fortryller enhver.
Den verden, som synes så grå,
forvandles, når hun er nær.
Hun er elsket af så mange,
men kun een har hun kær.
Sabrina, en Engel på jord,
fortryller enhver.

My life had no place for romance,
too busy to bother, too blind to see,
till your eyes, in which my senses wander,
told me how fantastic romance could be.
Refrain: Sabrina, so lovely to love,
Sabrina, so fair.
Sabrina you whisper my name
and I hear an angel's prayer.
All around you there's a glow, Iove,
that I so love to share.
Sabrina, so lovely to love.
Sabrina, so fair.

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Sigeuner - Sigeuner

Tehst: Peter Mynte,
Musik: Ray Ho,pkins,

Sigeuner, jeg er Sigeuner,
hedt som solen er mit blod'
Som solen i det fjerne land,
mine fædre engang forlod.

Jeg stjæler fra skønne kvinder,
stjæler kys og kærlighed.
Jeg synger om mit hjerte,s brand,
når den glødende sol går ned.

Jeg mindes de frie sletter,
hvor vi tændte lej.rens båI.
Jeg spiller på min violin,
mens jeg vandrer mod fjerne måI.

Sigeuner, jeg er Sigeuner,
og jeg ejer kun mit smil,
Jeg røver kvinders hjettefred,
og de følger mig mange mil.

Men når jeg engang forsvinder,
slukkes lejre'ns mange bål,
-jeg følges (af) violiaens klang
mod det sidste og største mål'

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Mel. af Carl Nielsen.

 

Som dybest brønd gi'r altid klarest vand,

og lifligst drik fra dunkle væld udrinder,

så styrkes slægtens marv hos barn og mand

ved folkets arv af dybe, stærke minder.

Din egen dag er kort, men slægtens lang;

læg Øret ydmygt til dens rod forneden:

Årtusind toner op i gråd og sang,

mens toppen suser imod evigheden!

 

Vi søger slægtens spor i stort og småt,

i flinteøksen efter harvens tænder,

i mosefundets smykke, plumpt og råt,

i kirkens kvadre, lagt af brede hænder.

Hvert skimlet skrift, hver skjoldet alterbog

har gemt et gran af slægtens vé og våde;

nu skal de røbe mig, hvad vej jeg drog,

og løfte mig en flig af livets gåde.

 

Endnu en stund, så drær den danske rug,

mens lærken trilrer, og grågøge kukke.

Du pusling-land, som hygger dig i smug,

mens hele verden brænder om din vugge,

mod dig vort håb og manddomsdrømmen går,

når landsbyklokken signer dine strande,

når aftenrøden højt i skyen står

og sænker fredens korstegn på din pande.

 

Lad mig kun flagre hen som blad i Høst,

når du mit land, min stamme, frit må leve,

og skønne sange på den danske røst

må frie, stærke sjæle gennembæve.

Da står en ny tids bonde på sin toft

og lytter ud mod andre lærkesange,

mens himlen maler blåt sit sommerloft,

og rugen gulnes tæt om Vig og vange.

 

Jeppe Aakjær.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Mel. af H. C. Simonsen. Carl Nielsen.

 

Sangen har lysning, og derfor den gyder

over dit arbejd' forklarelsens skin;

sangen har varme, og derfor den bryder

stivhed og frost, så det tør i dit sind.

Sangen har evighed, derfor den skyder

fortid og fremtid i hob for dit syn,

ånder uendelig attrå og flyder

bort i et lyshav af længsler og lyn.

 

Sangen forener, idet den fortoner

mislyd og tvivl på sin strålende gang;

sangen forener, idet den forsoner

kamplystne kræfter i samstemmig trang:

Trangen til skønhed, til dåd, til det rene!

– Nogle kan gå på den lyslange bro

højere, højere, frem til det ene,

som ikke åbnes for andet end tro.

 

Fortidens længsler i fortidens sange

kaster vemodigt en aftenrød glans;

samtidens længsler i toner vi fange

ind for en eftertids sjælfulde sans.

Slægternes ungdom i sangen har møde,

tumler sin stund i de tonende ord;

- fler end vi aner, ja, ånder af døde

vugges i kvæld i vort festlige kor.

 

Bjørnson.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

 

Svensk folkemelodi.

 

Du gamla, du fria, du fjällhöga nord,

du tysta, du glädjerika sköna!

Jag hälser dig, vänaste land uppå jord,

din sol, din himmel, dina ängder gröna.

 

Du tronar på minnen från fornstora da'r,

då ärat ditt namn flög över jorden.

Jag vet, att du år och du blir, vad du var.

Ack, jag vill leva, jag vill dö i norden! :

                                                                                 R. Dübeck.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Splitte mine bramsejl
(Fra Saga-filmen »Færgekroen«)

Tekst: Victor Skaarup,
Musik Sven Gyldmark.

Hvis I vil ha sang og spil,
så er det li' det rette sted, I kommer til!
Dansen går, imens I får
en vise, som vil plage os det næste år:
Splitte mine bramsejl, sa' kaptajnen,
der er kludder med kompasset.
Splitte mine bramsejl, sa' musikken,
nu går han til bunds i glasset.
Splitte mine bramsejl, råbte pigen,
mine fødder er så kolde.
Splitte mine bramsejl, se' musikken,
ud og danse Rock og Rolle.
Klingende tangenter (den er mægtig)
skønne instrumenter (den er prægtig)
spændt alle venter (er du »rægtigs),
hva' bli'r det næste som orkestret lirer a'?
Splitte mine bramsejl, sa' en dame,
gi' os Mozarts symfonier.
Splitte mine bramsejl, sa' musikken,
vi vil hel're gi en tier.

Kender I det trylleri,
som skabes af en lille yndig melodi?
Denne her er noget nær
den værste, jeg kan synge for min hjertenskær:
Splitte mine bramsejl, se' en tjener,
hvor er øllet, jeg servered'?
Splitte mine bramsejl, se' musikken,
hør, det skvulper i klaveret.
Splitte mine bramsejl, råbte kokken,
spil en polomayonaise.
Splitte mine bramsejl, se' musikken,
bag et horn - så ka' du blæse.
Kære publikummer (han er taktfuld)
vores næste nummer, (den er pragtfuld)
er, når vi forstummer (u - u - ummer)
Pausen, vi holder, den er skrevet af Chopin!
Splitte mine bramsejl, råbte værten,
hva' er det, I nu bestiller?
Splitte mine bramsejl, se' musikken,
det er seksogtres, vi spiller.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Selve livets sang

Tekst og musik: Chris Dirch.

På en dejlig forårsdag med forårs velbehag
mødtes to, hvis sind hvert for sig
længtes mod forårets elskovsleg.
Dybt i skovens trygge læ lytted' hvert et blad, hvert træ
og besegled' elskovens pagt og gemte hvert ord, der blev sagt.
En yndig forårsleg, der spired' frem i maj.
Hvert lille løfte, der blev givet,
ja, det kom til at gælde hele livet.
Af glæde Amor lo, da de blev eet de to.
Hvem kan vel modstå livets favntag
på selve forårets dag.

På en solglad sommerdag, hvor naturens åndedrag
spredte væld af duftende lyst,
ser vi dem stå midt i livets høst.
Der er gået mange år siden deres første vår,
travle år, som lidt efter lidt har knyttet dem sammen til eet.
En dejlig sommerleg på livets middelvej
hvor hvert problem, der før var gåder,
nu la'r sig løse let på nye måder,
hvor hver en livsværdi bli'r skabt i harmoni,
og der er tryghed i hvert favntag
på livets sensommerdag.

Lange år er gledet hen, før vi ser de to igen.
På en kølig vinterdag
kigger vi ind under husets tag.
Hver en krog er mættet med duft af deres kærlighed
ældets spor, den snehvide vår er lagt i de snehvide hår.
En stille vinterleg på livets vintervej.
To gamle hænder mødes trygge
i dyb taknem'lighed mod livets lykke.
Mon hele verden ved, to men'skers kærlighed
kan gøre vint'rens sidste favntag
til livets dejligste dag.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Så går min tanke hjem
(Open up your heart)

Tekst: Peter Spar.
Musik: Stuart Hamblen.

Det er længe siden, jeg rejste bort herfra,
selv om tiden iler bort, så husker jeg den sidste da.
Jeg føler tit en længsel dybest inde i mit bryst,
og jeg synes, jeg kan høre en fortrolig, kærlig røst:
Refrain: Så går min tanke hjem under himlens blå,
flyver som en fugl til dem, jeg tænker på.
Og Hvergang månens skin kalder minder frem,
før jeg sover ind, så går min tanke hjem.

Da jeg gik derhjemme med udvé i mit sind,
var der mange ting, jeg overså - hvor kan man være blind.
Når først man kommer ud i verden, føler man et savn,
men så hjælper det at hviske ganske blidt et elsket navn.
Refrain: Så går min tanke hjem under himlens blå,
flyver som en fugl til dem, jeg tænker på.
Og Hvergang månens skin kalder minder frem,
før jeg sover ind, så går min tanke hjem.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Sammen med dig
(We will make love)
Tekst: Robert Arnold.
Musik: Ron Hulme.

Hver gang solen går ned - og når månen bli'r tændt,
og hele den drejende klode bli'r vendt,
ja, så går jeg en tur henad en vej,
og drømmer, jeg går sammen med dig.
Ah ja - sammen med dig.

Jeg finder en bænk og sætter mig ned
og nyder naturens fortryllende fred. –
Men månen - den ler ironisk til mig,
når jeg ikke er sammen med dig.
Ah ja - sammen med dig.

Mit sind får lidt små vemodige stænk.
- Med ét slår en fremmed sig ned på min bænk.
Jeg tænker om han (hun) mon lige som jeg –
kun ønsker, han (hun) var sammen med dig.
Ah ja - sammen med dig.

Tiden fly'r at sted,
- klokken er to,
nu hjem og til ro
Jeg skal tidligt op
og passe mit job.
Jeg bør sove, men jeg
kan kun tænke på dig.

Uden søvn står jeg op. Det er sent - jeg må gå.
Min morgenmad - nå ja, den la'r jeg stå.
Alt ku være så godt og lyk'ligt, hvis jeg
spiste morgenmad her sammen med dig.
Ah ja - sammen med dig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Sangen til månen

Tekst: Victor Skaarup.
Musik: Nora Bayes og Jack Norwort


På grøftekanten ved det gamle ellekrat
sad et ungt, forelsket par.
Det var svært at tro, det var en forårsnat,
så mørkt det var.
Pigen gyste ganske lidt og sagde med et suk:
- Nu går jeg hjem!
Blidt han hvisked': - Nej,
sæt dig tæt til mig!
Fra hans bryst en sang sig trængte frem:
Refræn: Åh, måne,
måne, vis i nat dit gamle smil,
jeg har Ikke set dig i
januar og februar og marts og april!
Uden hjælp fra dig har lykken mig forladt.
Åh, måne,
måne, skin i nat
for mig og min skat!

Og se - miraklet skete, mørket spredte sig,
jorden fik et sølverskær.
Pigen hvisked': - Du må gerne kysse mig,
min hjertenskær!
Glad han gjorde, som hun bad, og hilste
med et smil sin måneven.
Og den så hans blik, svared med et nik:
- Syng din kønne sang til mig igen:
Refræn: Åh, måne,
måne, vis i nat dit gamle smil,
jeg har Ikke set dig i
januar og februar og marts og april!
Uden hjælp fra dig har lykken mig forladt.
Åh, måne,
måne, skin i nat
for mig og min skat!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Sail Along, Silv'ry Moon

Dansk tekst: Peter Mynte.
Engelsk tekst: Harry Tobias.
Musik: Percy Wenrieh.

Sail along silv'ry moon,
vis mig vej til min ven,
Sall along silv'ry moon,
lad os ses igen.
Lys på havernes træer
med dit selvhvide skær,
til han (hun) atter er her,
og vi ses igen.
Min ven, jeg be'r dig jo kun
om lidt hjælp,
giv mig lov til at låne
dit lys, hvor jeg skal gå.
Jeg er jo forelsket,
forelsket, forelsket, åh måne,
kan du forstå.
Sail along silv'ry moon,
vis mig vej til min ven,
Sail along silv'ry moon,
lad os ses igen.

Sail along silv'ry moon,
trail along lover's lene,
sall along silv'ry moon,
to my love again.
In the glow of your light
let me sea her to-flight,
once again hold her light
back in lover's lene.
The whole world will seem brighter,
as we stroll hand in hand,
and two blue hearts will seem lighter!
You'll understand!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Skumringstid
(Twilight Time)

Tekst Aase Cjødsbøl Krogh.
Musik: Buck Ram.

Tankerne bli'r så musestille
ved skumringstid,
resten af dagen er så lille
ved skumringstid.
Den mørke aften lukker nu døren på klem
og melder, at natten lister frem.
Alvorsfuldt nikker træ'rnes grene
ved skumringstid,
det er så trist at være ene
ved skumringstid.
En morgenstund med liv og sol gør sindet let,
men dagens besvær gør mig så træt.
Hør, døgnets blide aftensang
fortæller livets gang
fra først til sidst.
Vor morgen og vor travle dag
går også slag i slag
fra først til sidst,
Årene svinder, før vi ved det, er natten nær,
så er det skønt at ha den hos sig, som man har kær
Forstår du, derfor ønsket jeg al hjertens grund
at ha dig den sidste skumringsstund.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Send en hilsen hjem
med en buket violer

Tekst: Kim Holter.
Musik: Walther. Lance.

Når du sidder ene, helt alene,
send en kærlig tanke hjem til mig.
Husk det, når du længes - rigtig længes,
alle mine Ønsker følger dig.
Refræn: Så send en hilsen hjem med en buket violer,
for at vise, at du ikke helt har glemt.
De fleste vil ha bil og guld og dyre kjoler.
Jeg be'r kun om blomster, syn's dit, det er slemt?
Mon du husker vort første stævnemøde?
Da vi fandt vintergæk og martsviol,
og jeg plukked' dem til dig.
Refræn: Så send en hilsen hjem med en buket violer,
for at vise, at du endnu elsker mig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Soldater på vagt
Tekst: Carsten Nikolaj.
Musik: John Forester.

Timen var kort,
da du drog bort,
det blev et hastigt farvel,
men på din færd
er jeg dig nær,
jeg er jo din Annabel.
Refræn: Soldaten på vagt i det fjerne,
er ham, som jeg altid har kær,
jeg ser ham mod en tindrende stjerne
og mærker hans tanker er nær,
de ensomme timer har slet ingen magt,
når hjerterne slår i den selvsamme takt,
og han er den bedste i verden -
han står på en fredelig vagt.

Din Annabel
Ønsker dig held,
men hun ser frem til den dag,
da du igen
er hos din ven
under det hjemlige flag.
Refræn: Soldaten på vagt i det fjerne,
er ham, som jeg altid har kær,
jeg ser ham mod en tindrende stjerne
og mærker hans tanker er nær,
de ensomme timer har slet ingen magt,
når hjerterne slår i den selvsamme takt,
og han er den bedste i verden -
han står på en fredelig vagt.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Sømand fra ukendte steder
(Seemann, wo ist deine Hehnat?).
Tekst: Robert Arnold.
Musik: Karl Götz.

En sømand i en havneby
fortæller vidt og bredt
om Panama og Zanzibar,
om alt hvad han har set.
En dag går han i land og tror,
han der kan finde fred;
men længslen gi'r ham ingen ro,
og så må han af sted…

Sømand fra ukendte steder,
Sømand hvor drager du hen?
Du har kun ro et par dage,
så må du sejle igen.
Rio, Shanghai og Tahiti
bringer dig trøst på din vej,
men alt, hvad du møder derude,
bli'r kun et »hello« og »good-bye».
Sømand jeg tror dog, der findes
én, som kun venter på dig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

 

Smil til 'hinanden

Tekst og musik: Claus Walter,
Holger Hansen og Otto Andreasen,

Smiler du til verden, smiler den igen til dig
livet bli’r så lyst og let,
Sorgerne forsvinder, dagens gerning bli'r en leg,
alle døre åbnes med et sæt.
Smil til alle men'sker, smil til hele moder jord,
ligemeget hvem og hvad og hvor.
Refræn: Smil til hinanden, smilet gør dig glad
smil til hinanden, lær det udenad,
prøv selv hvordan en hverdag bli'r til fest,
smil til hinanden i øst og vest.

Det' måske for meget sagt, men ærlig talt,
jeg tror tiden blev lidt mør' stabil,
al den kævl. og strid, der findes her på denne jord,
tror jeg kunne klares med et smil.
Hvorfor gå og skind'es med hinanden dag for da'!
der' da nok, som, vi kan smile a':
Refræn: Smil til hinanden 0.5v.

Vi har alle dyder, li'såvel som vi har fejl,
husk især det sidste ord.
Du har osse dine - prøv at se i sjælens Spejl,
men det gør sågu da ikke spor.
Fejl og dyder - herregud vi er dog hver især
mennesker - så husk nu dette heri
Refræn: Smil til hinandei OSV.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Spil en polka, spillemand
(Al Asa-filmen: »Far til fire på landet»)

Tekst: Victor Skaarup.
Musik: Sven Gyldmark,

Der er så rart i havnen, når sommersolen ler,
og kassen her i favnen, jeg ønsker ikke mer'!
Så trækker jeg med iver,
den hvæser og den piver,
jeg drømmer lidt og synger lidt -
men hvem er det, jeg ser:
Spil en polka spillemand!
Vis nu rigtig, hva' du kan.
En med rytme i Det kan vi li'!
Tryk på alle knapperne,
der er fart i grabberne.
Bare hiv og træk - -
som Skipper Skræk.
Ih, hvor han spiller.
Det må han ha' studer't.
Den sku' du gi mig,
når jeg blir' komformert.
Spil en polka, spillemand,
slå en trille, hvis du kan,
rytme ska' der tø', bli' bare ve'!

Og når den gamle skude ta'r fart på bølgens bræm
med vind i alle klude, så ta'r jeg kassen frem.
Og fiskene i nettet
får polkatakt i spjættet.
Så gynger jeg, så synger jeg
mens skuden sejler hjem:
Spil en polka, spillemand.
Vi har hjem' i polkaland.
Det er go' musik - og gymnastik!
Kom, vi holder dansebal.
Av, jeg slog min nøddeskal.
Gi' den nu lidt gas.
Jeg synger bas!
Danse og synge,
det gør mig no'et så glad.
Lær mig at spille,
du får en sukkermad.
Sådan en harmonika,
den er mægtig rar at hø'!
Sving nu lidt for os, - -
Jeg danser skrås.

 

Når blide bølger hvisker i månens klare skær,
så længes hver en fisker mod pigen, han har kær.
Hun venter ham i havnen
- og når han åbner favnen,
så iler hun, så smiler hun,
så taber han sit vejr:
Tak for spillet, spillemand,
du har vist os, hvad du kan.
Der var rytme i . . . Det ka' vi li'

 

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>