Dejlig er jorden…


Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de favre
riger på jorden
går vi til paradis med sang!

Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra himlen
i sjælens glade pilgrimssang.

Englene sang den
først for markens hyrder;
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
Os er en evig frelser fød!

Ingemann.

 


 

Der er noget i luften...

Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad,
som forår, skønt skoven har mistet hvert blad.
Der er noget i luften, som rosernes duften,
som fuglenes fryd,
skønt rosen er falmet
og fuglen er draget mod syd.

Der er noget i luften, som gør mig så glad,
som frisker mit hjerte i ungdommens bad.
Der er noget herinde, et strålende minde
med kærter og sang
om julen derhjemme,
derhjemme hos moder engang.

Der er noget i luften, et barndommens bud,
som lyser imod mig som stjernen fra Gud;
som leder mig stille til frelseren lille
med barndommens fryd,
skønt barndommen flygted'
som fuglen, der rejste mod syd.

O kom til os alle, du højtidens drot,
om lokken er gylden, om håret er gråt,
udbred dine hænder, mens lysene brænder,
og skænk os din fred,
thi evig, ja evig er glæden,
når du følger med.

                                                Vilh. Gregersen.

 


Dejlig er den himmelblå...

Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med et der blev at skue
en så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.

Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.

Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.

De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.

Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddomsord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

 


Det er, som med klokker der ringer...


Det er, som med klokker det ringer
i luften over vor by,
det er, som det synger og klinger
fra liflige harper i sky.
Se op, der er englenes skarer,
der tilbyder glæde enhver,
og tusinde arner svarer:
>>Vi trænger til glæden her<<.

Så lukker vi op vore døre
og nejer os hver især,
og glæden bliver des større,
jo mindre vi alle er.
Kun der, hvor barnlighedsluen
sig spejler i alles blik,
kun der er en sangbund i stuen
for englenes julemusik.

Var året for mange en kæde
af lønlige savn og brist,
det slutter dog nu med glæde,
Gud gemte det bedste til sidst.
Fra himlen velsignelser dryppe
til sal og til fattigste skjul.
Men har du i hjertet en krybe,
så får du det bedste til jul.


                                              Zakarias Nielsen.

 


Det kimer nu til julefest...


Det kimer nu til julefest,
det kimer for den høje gæst,
som steg til lave hytter ned
med nytårsgaver: fryd og fred.

O, kommer med til Davids by,
hvor engle sjunger under sky;
o, ganger med på marken ud,
hvor hyrder hører nyt fra Gud!

Og lad os gå med stille sind
som hyrderne til barnet ind,
med glædestårer takke Gud
for miskundhed og nådebud!

O, Jesus, verden vid og lang
til vugge var dog for trang,
for ringe, om med guld tilredt
og perlestukken, silkebredt.

Men verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld;
i krybben lagt, i klude svøbt,
et himmelsk liv du har mig købt.

Velan, min sjæl, så vær nu glad
og hold din jul i Davids stad,
ja, pris din Gud i allen stund
med liflig sang af hjertens grund!

Ja, sjunge hver, som sjunge kan:
Nu tændtes lys i skyggers land,
og ret som midnats-hanen gol,
blev Jakobs stjerne til en sol.

Nu kom han, patriarkers håb,
med flammeord og himmeldåb;
og barnet tyder nu i vang,
hvad David dunkelt så og sang.

Kom, Jesus, vær vor hyttegæst,
hold selv i os din julefest,
da skal med Davidsharpens klang
dig takke højt vor nytårssang!

                                                  Grundtvig.