Ave Maria!
(Andante al hørespillet »Ave Marine).

Tekst: Kay Rostgård.Frøhne.
Musik: Hugo Gyldmark.

Klokkerne ringer I Tonerne klinger,
bringer et budskab, at solfald er nær.
Nordhimlen gråner; endnu dog låner
solen de blånende skove sit skær.
Funker det gyldne strålefald strør,
blegner så under tusmørkets slør.
Ave Maria! Ave Maria!
Klokkernes toner i æteren dør.

Natten står rede; solen er nede
efter sin gang over himmelens bro.
Aftenens brise nynner en vise,
medens den vugger naturen til ro.
Vandrerens blik, som opad er vendt,
ser nattens første stjerne stå tændt.
Ave Maria! Ave Maria!
Solkuglens strålende bane er endt.

Ud i den sene nat vil jeg ene
gå med mit blik op mod stjernerne vendt.
Nathimlens fjerne, klareste stjerne
i mine drømme for mig kun er tændt.
Fjernt, som en højsang, fredfyldt og skøn,
endnu en klokke klemter til bøn.
Ave Maria! Ave Maria!
Lykke og fred er den bedendes løn!


 

Addio Amore

Tekst: Pelle Snaragård.
Musik: Don Pelosi, Rodd Arden og Jimmy Harper.

Blidt gondolen vugger på Grand Canal,
Lidoens lys nu tændes i tusindtal,
mens i det blinkende stjerneskær
for sidste gang vi hører sangen, vi fik kær:
Addio amore, farvel min ven,
addio amore, vi ses igen,
her i Venedig vi lykken fandt,
hvert ord gondolieren sang derom var sandt.
Addio amore - nej, græd ikke nu,
sig »Arrtvederci - på gensyn du,
Snart er vor lykke Igen på vej.
Addio amore, jeg elsker dig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Argentina
(You intrigue inc)

Tekst: Flemming Geill.
Musik: Fred Spielman.

Argentina, Argentina!
Argentina, du er eventyrets land!
Dine sange, dine klange,
dine rytmer tænder sanserne i brand.
Argentina! Argentina!
Med din tango får du alle i din magt.
Den har gjort mig til din slave,
og mit hjerte er af lave,
det må banke i tangotakt.
Jeg har drømt, at under dine stjerner
bor der en, som venter kun på mig,
og måske vil havenes lanterner,
før jeg ved, vise vej ud til dig.
Argentina! Argentina!
Er der sandhed i din tangostrøm?
Eller dør det håb, den rummer,
når den sidste klang forstummer?
Argentina! Er du en drøm?

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Arizona

Tekst: Robert Arnold.
Musik: Kaj Evans.

Jeg farer rundt i verden, men kan ikke finde ro,
for alting er så kedeligt når ikke man er to.
Nu vælger jeg len lige vej til det land, som jeg har kær,
til gamle Arizona. - »Git alonga - jeg kommer her.
Refræn: Arizona - ja, Arizona, nu går det hjemad igen.
Hvor skal jeg mødes med min ven!
Han lever på en farm, - han lever på en farm,
han lever på en hestefarm, - gyngehestefarm,
- han lever på en farm.

Italien og Frankrig, - dem har jeg nu kigget på,
og ligeledes Hamburg, Prag og Wien og Åbenrå.
I østen, der hvor sol står op, gik jeg rundt og var så varm,
til gengæld frøs jeg, da jeg var på løvejagt i Tarm.
Refræn: Arizona - ja, Arizona, nu går det hjemad igen.
Hvor skal jeg mødes med min ven!
Han lever på en farm, - han lever på en farm,
han lever på en hestefarm, - gyngehestefarm,
- han lever på en farm.

I Portugal, der fik jeg skam en fin oporto-vin,
men så til gengæld så jeg ikk' et skæl af en sardin.
I Afrika, der hilste jeg på de sjove små pygmæer,
men man må ha' en lup med for at se, hvor små de er.
Refræn: Arizona - ja, Arizona, nu går det hjemad igen.
Hvor skal jeg mødes med min ven!
Han lever på en farm, - han lever på en farm,
han lever på en hestefarm, - gyngehestefarm,
- han lever på en farm.


Jeg så Suez-kanalen, men den ku' jeg ikke li',
jeg syn's den var det reneste og skære »nasseri»
Ja, selv på Honolulu, hvor de går rundt i en tot bast,
der tænkte jeg som'n bare at komme hjem i hast.
Refræn: Arizona - ja, Arizona, nu går det hjemad igen.
Hvor skal jeg mødes med min ven!
Han lever på en farm, - han lever på en farm,
han lever på en hestefarm, - gyngehestefarm,
- han lever på en farm.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

 

Alverden venter solen
(The world is waiting for
The sunrise)

 

Dansk tekst: Sven Rye.
Musik: Ernest Seitz.

 

Fuldmånen lyser ved midnatstid
som en lanterne så hvid.
Stjernerne slår deres gyldne bro,
og hele verden er gå't til ro.
Gennem drømmene søde,
hvad vil dagen os bringe, vil den blive god?
Refrain: Hver dag påny alverden venter solen,
gylden sol på dugfrisk viol
på land, i by
alverden hilser solen
som vort livs, vort håbs symbol.

 

 

 

 

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Andefar og andemor
(Papa Duck and mama Duck).

Tekst: Victor Skaarup.
Musik: Joseph Thobrither.


Har I hørt om al postyret?
I skal høre eventyret!
Tror I ikke på det,
spør' så H, C. Andersen:
Andefar og andemor, de bor på landet.
Alle de små ællinger, de elsker vandet,
Rap-rap-rap-rap-rap-rap-rap!
Der er en, der rigtig ts'r et nap
(han hedder) lille Peter Ælling,
og han går og drømmer
om at blive verdens allerbedste svømmer,
rap-rap-rap-rap-rap-rap-rap!
Hele dagen svømmer han om kap!
(ja, tro mig —) Han bli'r en ælling,
hele jorden kender,
men'sker, de elsker nemlig sport.
Hans navn man ud i radioen sønder,
når han slår rekord.
Andefar og Andemor bli'r mægtig glade,
han ska' vinde næste års olympiade,
rap-rap-rap-rap-rap-rap-rap?
Lille Peter Ælling - han er skrap!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Aldrig det samme som Ejnar

Tekst: Robert Arnold.
Musik: Kai Ewans.

Jeg tror nok, at jeg vil sende afbud
til den ven, jeg skal møde i da'.
Skønt han ligner mest af alt en romersk afgud,
tror jeg næppe, han bli'r den, som jeg skal ha'.
Refræn: For det bli'r aldrig det samme som Ejnar,
han var solen, der kyssed' min vej.
Om det stormer og hagler og regner,
ja, så er Ejnar den eneste for mig.
Og mod ham alle andre mænd de blegner,
selvom de kan være pæne - hver for sig.
Om det stormer og hagler og regner,
ja, så er Ejnar den eneste for mig.

Min ven gi'r mig frugt og chokolade,
medens Ejnar han kun gav mig gæld. -
Skønt den ny - han siger, vi skal være glade,
er det li'som det hvisker i mig sel':
Refræn: For det bli'r aldrig det samme som Ejnar,
han var solen, der kyssed' min vej.
Om det stormer og hagler og regner,
ja, så er Ejnar den eneste for mig.
Og mod ham alle andre mænd de blegner,
selvom de kan være pæne - hver for sig.
Om det stormer og hagler og regner,
ja, så er Ejnar den eneste for mig.

Han lover mig guld og grønne planter,
og han si'r, vi skal ha' os et barn.
Skønt han ta'r på mig med vat og uldne vanter,
bli'r han aldrig den, jeg Ønsker mig som far'n
Refræn: For det bli'r aldrig det samme som Ejnar,
han var solen, der kyssed' min vej.
Om det stormer og hagler og regner,
ja, så er Ejnar den eneste for mig.
Og mod ham alle andre mænd de blegner,
selvom de kan være pæne - hver for sig.
Om det stormer og hagler og regner,
ja, så er Ejnar den eneste for mig.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Annelise          

Tekst: Peter Spar.           

Musik: Hans-Arno Simon.                                        

 

- Annelise, åh, Annelise,

du tænder mit hjerte i brand

Annelise, åh, Annelise,

hvornår vil du ha' mig til mand?

Jeg har ventet altfor længe

og for mine sidste penge

har jeg købt en flot buket,

så hold op og vær' koket!

Hvis du ikke snart vil svdre,

er mit unge liv i fare,

for så hopper jeg i vandet

eller laver noget andet.

Refræn: Annelise, åh, Annelise,

hvordan skal jeg holde det ud?

Annelise, åh, Annelise,

hvornår vil du være min brud?

 

Der gik et år, før hun hørte mit hjertes bøn.

Der gik et år, så fik vi en dejlig søn.

Og til næste sommer, så får vi os en pigelil,

Annelise sir, at det er da ganske ligetil.

Vi er så glade og lyk'lige dagen lang.

Når det bli'r aften, så be'r hun mig om en sang.

Det er een bestemt, hun vil høre - en, som hun ka' li',

og så synger jeg vores kendingsmelodi:

Refræn: Annelise, åh, Annelise

hvordan skal jeg holde det ud?

Annelise, åh, Annelise,

hvornår vil du være min brud?

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Altid, altid
(True love).

Dansk tekst: Erik Thernow.
Musik og engelsk tekst: Cole Porter.

Jeg har tit set
folk begræde, et brud var sket,
angre, alt gik itu,
derfor lover jeg nu,
at Jeg vil kun hviske det samme navn
altid, altid,
og du vil søge den samme favn
altid, altid,
vil føre mig
henad livets bugtede vej•
til tryghed og fred,
og mit hjerte ved,
det vil skænke dig
al sin kærlighed...

Suntanned, windblown,
Honeymooners at last alone,
Feeling far above par.
Oh, how lucky we ai-e.
While
I give to you. and you give to mc
True love, true love.
So, on and on it will always be
True love, true love.
For you and I
have a guardian engel on high
With nothing to do
But to give to you
and to give to mc
Love forever true.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Alt i verden skal du få
(Evergthing I have is gours)

Dansk tekst: Otto Leisner.
Engelsk tekst: Harold Adamson,
Musik: Burton Lane.

Hver gang vi mødes,
så mærker jeg klart,
at du er alt for mig.
Du fandt et hjerte,
som helt var parat,
hele livet er nu som en leg.
Alt i verden skal du få, Ønsk hvad du vil.
Alt i verden skal du få, jeg lytter til.
Jeg ku' hente solen ned til dig,
og hver stjerne, der er tændt
for den kærlighed, du skænker mig,
har jeg aldrig kendt. Hvad jeg ejer, skal du få,
du er jo min,
hvem på jorden er så sød og fin.
Og i længsel vil jeg vente spændt
på det mindste tegn fra dig.
Alt i verden skal du få,
jeg elsker dig.

The more I'm with you, the more I can see,
My love is yours alone.
You came and captured a heart that was free,
Now I've nothing I can call my own,
Everything I have is yours,
You're part of me,
Everything I have is yours,
my destiny.
I would gladly give the sun to you,
If the sun were only mine,
I would gladly give the earth to you
and the stars that shine.
Everything that I possess
I offer you,
Let my dream of happiness
come true.
I'd be happy just to spend my life.
Everything I have is yours,
my life my all.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Ay, min Mamita

Dansk tekst: Peter Spar.
Musik: Prudhomme & Rencurel.

Nede i Brasilien på de grønne sletter
bli'r der danset i de lune nætter.
Og der er en pige, som
alle mandfolk synes om
hør, de synger: kom!
Refræn: Ay, min Mamita,
alle elsker dig i Rio Bamba,
Ay, min Mamita,
du er dejligst, når du danser samba.
Ay, min Mamita,
når du vinker og råber »Caramba !a
min Mamita,
så vil jeg danse en samba med dig.
Min Mamita, min Mamita, min Mamita!

Manden, som hun elsker, hedder Senor Gamba,
det er flot, når de to danser samba.
Da Mamita blev hans brud,
ih, hvor så hun yndig ud
i sit hvide skrud:
Refræn: Ay, min Mamita o. s. v.

Og der gik en måned, hvor de var så glade,
men så blev der ufred og ballade.
Hun ku' ikke lave mad,
og så skiltes parret ad
- jeg var mægtig glad:
Refræn: Ay, min Mamita o. s. v.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Alperosen
(gl. vise)

Hist på alpens isbelagte spire
der, hvor intet menneske tør gå.
Klynger sig langs op ad fjeldets sider
alperosen, som man ej kan nå.

Der i dalen skued' man en blomme.
yndig, skøn som alpens rose hvid.
Bejlere i flok til hende komme,
for at ægte pigen bold og blid.

Hun var smuk, hun var en yndig terne.
Datter af den rige købmand Bro;
ingen nåede dog den skønne stjerne,
thi i hendes sjæl tog hovmod bo.

Dalens yndling hende hånden rækker.
»Oh, Alvilda, bliv min kære brud!
Alt mit guld jeg for din fod nedlægger,
klæder dig som alpens rose prud.«

Men hun svared': »Ingens brud jeg bliver,
før jeg får det løfte af hans mund,
at han mig en alperose giver,
thi een eneste jeg Ønsker kun.

Har du, James, mod til det at gøre,
da du blive skal min elskte mand,
herrens hånd skal dig på bjerget føre,
mit farvel, hvis det ej lykkes kan.«

Kækt han klatred' op ad bjergets side,
nåede op, hvor alpens rose stod,
plukkede en klynge roser hvide,
og dem kastede for hendes fod.

Glad Alvilda nu hans stemme hørte:
»Her er alperosen fra din ven,
herren, som min fod på bjerget førte,
fører mig nok ned til dig igen.«

Men imens hans Øjne fryd fuldt skinne,
gled hans fod fra stedet, hvor han stod,
og han faldt fra alpens høje tinde
ned i dalen for Alvildas fod.

Døden blev for kærlighed ham givet,
sønderslaget lå hans legem' der;
og hun græd: »Nu er forspildt mig livet,
jeg har mistet ham, jeg fik så kær.

Kunne jeg ham ej i livet følge,
vil jeg nu i døden med ham gå.
Farvel, forældre her på livets bølge,
farvel, o søstre, gid I lykken nå.«

 

På bjerget steg hun, faldt så ved hans side.
Da fad'ren kom, lå hun ved klippens fod.
Alpens roser var ej længer hvide,
de var farvet røde nu af blod.

 

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Anna var i Anders kær...

Anna var i Anders kær, men knibsk alligevel,
mødte dog sin hjertenskær på rugens gamle skel,
satte sig i græsset ned blandt klokkeblomster bly,
tog så op sit fingerbøl og gav sit til at sy.
Dyre du og dig! Dingeli og lej,
dikkedu og dikkedi og dingelu og lej!

Solen glimted' ellevild i Annas fingerbøl,
snerrens sennepsgule blomst hang fuld af brune møl.
Lærken sang, og luften drev med dræ og duft af pors;
Annas ankelslanke ben var æagt så let i kors.

Anders sad og fingred' tavs om pibekandens fals;
så, hvor rugens vipper strøg om Annas brune hals,
hørte, hvor de sølverlo og lokked' flere til;
vipperne, de luxer små, de kysser hvor de vil.

Banked' han så piben ud imod sin støvletå,
lagde kritisk øjet til og rensed' den med strå;
smed så brat det hele hen og rykked' farlig nær,
hvisked' om den brune hals og alt det fine vejr.

Annas rappe, blanke nål i luften standsed' lidt;
armens fine strakte rund fortoned' sig i hvidt.
Greb han da på samme tid om hals og vipper små,
kyssed' Annas kind og mund omkap med rugens strå.

Nål og tråd ved første kys i snerren stak af skræk;
Annas nye fingerbøl det trilled' også væk;
klinten på sin lange hals sig rejste for at glo;
bittesmå mariehøns løb over Annas sko.

Mens som amoriner små opsteg de brune møl,
gyldenring blev lovet hen for tab af fingerbøl.
Rugen ringled' vidt og bredt om kys og kærlighed;
hvad det mindste aks har hørt, den hele ager ved.
Dyre du og dig!
Dingeli-og-lej,
dikkedu-og-dikkedi
og dingelu-og-lej!

Jeppe Aakjær

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Afmønstring…

 

Se når Danmarks bøgeskove mister løvet.
Som en trækfugl drager jeg mod syd igen.
Skønt jeg ved, at jeg vil gøre dig bedrøvet.
Men et løfte gives her af mig min ven.

Denne rejse bli’r bestemt den aller sidste.
Jeg vil aldrig, aldrig mer forlade dig.
Ak du kære, hvis du bare nu det vidste
hvordan afskeds stunden altid piner mig.

Vore rejser går nu ned mod sydens lande.
Hvor jeg tit og ofte før har sat min fod.
Gennem store, dybe ubekendte vande
her skal skibet atter sejle, fod fod fod.

Denne rejse bli’r bestemt den aller sidste.
Jeg vil aldrig, aldrig mer forlade dig.
Ak du kære, hvis du bare nu det vidste
hvordan afskeds stunden altid piner mig.

Rødehavet er for os for længst passeret.
Vi fik brune rygge, det os solen gav.
Her har Moses med sin hær engang marcheret.
Vandret over med sin Arons stav.

Denne rejse bli’r bestemt den aller sidste.
Jeg vil aldrig, aldrig mer forlade dig.
Ak du kære, hvis du bare nu det vidste
hvordan afskeds stunden, altid piner mig.

Som safirens dybe blå var Midelhavet.
Og dets bølgeskind det var som perlemor.
Hvor Suezkanalen der engang blev gravet.
Lyste mod os som et prægtigt ørkenspor.

:/: Denne rejse bli’r bestemt den aller sidste.
Jeg vil aldrig, aldrig mer forlade dig.
Ak du kære, hvis du bare nu det vidste.
Hvordan afskedsstunden altid piner mig. :/:

Dansk tekst: Aage Grødsbøl Krogh
Musik: DR. Arthur Calahn.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Amagergildet…

 

Jeg var inviteret til gilde
hos ven i Magleby,
og på slaget stilled’ jeg som gæst
så inderlig munter og kry,
for at fejre sølverparrets fest,
som endnu den dag er i ry.
Ja, de’ var et Amagergilde!
Med sang og med spil, ak, du milde!
Vi åd vi drak, åh, ti stille!
Ja, de’ var et Amager-gilde.

Og hans søn, ja han holdt bryllup
på de gamles højtidsda’,
der blev spilled’ af Jens Spillemand,
og danset og skrålet hurra!
Vi drak kaffepunch og sodavand,
og kortsagt hvad vi ville ha’.
Ja, de’ var et Amager-gilde….

Og den gifte datter mille,
fik den samme dag en søn,
og man sa’e: han lignede sin mo’r,
og hun var henrivende skøn.
Derfor drak vi det lille nor
sku’ vokse sig kraftig og køn.
Ja, de’ var et Amagergilde….
De’ holdt ud i flere dage,
både dag og nat i træk.
Og hver gang man fik en gnistberg på,
så dansed’ man bare den væk.
Og jeg dansed’ så de’ ku’ forslå,
for de’ var et gilde med smæk.
Ja, de’ var et Amagergilde….

Folkemelodi.
Tekst: Th. Berg

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>