Sejlenes sætning
Øverst i masten var boret et gennemgående hul i retningen for/agter. Der var et hul mere og en blok, disses funktioner skal senere omtales. Rebet til at hejse storsejlet med, storsejifaldet, gik igennem Øverste hul og var knyttet fast i kovsen i øverste forreste hjørne af sejlet. Når storsejlet var hejst med storsejlfaldet, blev dette fæstnet til en hvirvel-lignende lille pind, som det ses på tegningen ved I. Betegnelsen for denne pind var »klåmpi« (klampen).
I kovsen i nederste forreste hjørne af storsejlet var der bundet et stykke reb, en såkaldt »hals«, der blev knyttet ned til et andet lille træstykke, men med hul i, fæstnet på bagsiden af masten, på tegningen mærket med 2. Denne pind havde ikke noget specielt navn, kaldtes oftest
»ywwe te halsi< (øjet til halsen). Hvis ikke forkanten af storsejlet var passende stramt, efter at det var hejst, foregik den sidste stramning med »halsen«. Det var specielt nødvendigt, hvis tovværket havde været vådt og var tørret igen.
På modellen i Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg ses, at forkanten af storsejlet er holdt ind mod masten af nogle rebkryds, fæstnet mellem lig og sejldug. Desuden var det almindeligt at sætte en stump reb igennem kovsen i Øverste forreste hjørne af storsejlet og splejse det som en ring om masten. Denne rebring holdt det forreste øverste hjørne af sejlet tæt ind til masten.
Øverste bageste hjørne af storsejlet blev holdt oppe af sprydstagen, som ved Hirtshals kaldtes »sejlstagen<. Der var ikke sat kovs i dette hjørne af sejlet, men liget var lavet som et øje, hvori den Øverste ende af sprydstagen sattes ind.
Sprydstagen var i den opmålte båd 335 cm lang, noget tyndere end masten, rund og lige tyk overalt, bortset fra at den var spidset til i begge ender. Sprydstagen strækker sejlet diagonalt, idet dens nederste ende sættes i en rebløkke anbragt som et slyngestik omkring det nederste af masten. Det ses på tegningen ved 3. Gennem et øje på sprydstagens øverste ende løb et tyndt reb, topsejlskødet, hvis ender var fastgjort til en klampe nederst på stagen. Det omtalte øje øverst på sprydstagen var et stykke tykt ståltråd, bøjet som et U, hvis to spidser var banket ind i stagen. Når det var særlig fint, var der sat en lille kovs ind i bunden af U'et.
Topsejlskødet brugtes kun, når topsejlet var sat.

Tegning af topskødet

Pram med fok og storsejl

 

Storskødet

Storskødet bestod af to blokke. Den ene var fæstet med en krog i en kovs i storsejlets nederste, bageste hjørne. Den anden blok var med en krog fæstet til en lille ring ved rælingen. Der var to sådanne ringe, én i hver side af båden lige foran agterspejlet. Den nederste skødsblok havde i enden modsat krogen et øje, hvori tampen af skødet var fastgjort. Skødet vistes fra øjet op gennem øverste skødsblok i sejlet og ned igen, hvor det løb gennem blokken der. Den frie ende af skødet havde fiskeren, der sejlede, i den ene hånd. Ved at trække eller fire i skødet, kunne sejlet anbringes i større eller mindre vinkel på bådens længderetning.
Nederste skødsblok flyttedes fra den ene side til den anden, afhængig af vind- og sejlretning.


Storsejlet bjerges
Når der ikke skulle sejles mere, blev sprydstagen taget ned fra sejlet. Derved faldt øverste bageste hjørne af storsejlet ned, så sejlets overkant hang langs masten. I facon var det da trekantet, dobbelt. Når krogen på Øverste skødsblok blev taget af nederste bageste hjørne af sejlet, kunne dette rulles sammen fra hjørnet og henimod masten, til hvilken det blev fastgjort med en rebstrop.
Storsejlet var nu alene fæstnet til masten og fulgte derfor med denne, når den blev taget ned. Lod man masten stå, når prammen toges på land, blev sejlet gjort ekstra godt fast, ved at topsejlfaldet blev snoet nogle gange om storsejl og mast.

 

 


 

Landings pladsen ved Hirtshals

Landingspladsen ved Hirtshals, »Kåsen, Ca. 1899. Billedet er taget fra vest hen mod molen. Der ses en række større og mindre pramme trukket op på stranden. Personerne fra venstre er Jens Gårdbo og Peter Mikkelsen ved sidstnævntes pram. Dernæst Chr. Pedersen (Batel-Kræn) ved sin. Prammen for indgående er Martin Sorts. Det tredje stykke af molen er ved at være færdigbygget. Strandkontrollør F. Degner står ved huset på molen, hvor der var vandstandsmåler. I øvrigt kan man se mindre hyttefade ligge i vandet, formentlig fiskernes og måske med hummere i. Christian Løths hyttefade lå lidt længere mod vest, og de var større.
Kurven, der Står helt nede ved strandkanten er af den type, som blev brugt til at bære fisk op i til fiskehusene.

Billedet er taget om sommeren. Når solen skinnede, kunne prammene tørres så meget, at de blev utætte. For at undgå det lagdes topsejl og fok ud over prammene, som det er gjort her i de fleste tilfælde.
På de både, hvor masten er blevet stående, kan man se, hvordan storsejlet er rullet sammen og surret til masten med topsejlfaldet. Der er en let østlig brise, hvilket kan ses på båden for indgående. Hvis man nøje betragter rækken af pramme, kan man iagttage det noget forskellige skæg«. Den større køl var speciel for Hirtshals-prammene.

 


 

Fokken
Fokken var syet af samme slags lærred som storsejlet og med de omtalte sømme med 40-50 cm's afstand. Sømmene var parallelle med fokkens bagkant.
Fokken havde også lig hele vejen rundt. Der var kovse i forreste og bageste hjørne, ligeledes udfor rækkerne af rebknyttelser. Indvendigt på forspejlet sad en krog, på hvilken kovsen i fokkens forreste hjørne fæstnedes.
Til toppen af masten var med en surring anbragt den tidligere nævnte blok, eventuelt var det gjort med et ståltrådøje banket ind i masten. Til øjet på blokken var fokkefaldets ene ende fæstnet. Derfra gik det ned igennem en blok fastgjort til toppen af fokken, tilbage gennem blokken i mastetoppen og derfra ned langs masten. Med faldet ført gennem to blokke kunne fokkens forlig strammes stærkt, når sejlet hejstes. Nederste ende af fokkefaldet fastgjordes til en lille metalstang eller et solidt søm banket op i under-siden af mastetoften fortil. Der var én på hver side, ca. 30 cm fra midten.
I kovsen i fokkens nederste, bageste hjørne var midten af en line knyttet. Linens to frie parter udgjorde fokkeskøderne, som var ført igennem hver sit ståltrådsøje. Disse var anbragt i hver sin side af prammen under rælingen ved mastetoften.
Fokken blev passet af manden midt i prammen efter skipperens anvisninger. Ved at gøre skøderne så lange, at de kunne nå bagud i båden til skipperen, kunne han godt passe fokken også.
Hirtshals-prammen kunne således sejles af én mand.
Når fokken var taget ned, lå den i bunden af prammen fortil, mens masten var lagt ned. Fokkefaldet blev løsnet, men ikke taget ud af blokkene.

Topsejl
Foruden »hovedsejlene«, storsejl og fok, kunne alle pramme føre topsejl, og de store pramme ofte også en klyver. Topsejl og klyver forøgede sejlarealet betydeligt og brugtes i let vind.
Topsejlet var trekantet, var liget hele vejen rundt, og dets forkant var fæstnet til en stage, topsejlstagen. På grund af sin længde var denne almindeligvis delt i to dele, der samledes som vist på hosstående tegning. Stagen var overskåret meget skråt og den ene halvdel påsat to bøjler af rundjern, som den anden halve stage passede ind i. Når sejlet ikke brugtes, lå det viklet om den delte topsejlstage i bagbordssiden af prammen - sammen med mast og sprydstage, når disse ikke brugtes. Topsejlet hejstes med topsejlfaldet, en line som løb gennem det omtalte hul i tværskibs retning i mastens top, og hvis to parter løb ned på mastens bagkant på hver sin side af storsejlets forlig og var knyttet under et rebkryds.

Topsejlstagens samling

Pram med topsejl sat.

Fotografi fra Ca. 1899 visende en Hirtshals-pram med ringdæk. At det er den store pramtype, som ofte førte klyver, ses bl.a. af træstykket med hul i midt på fordækket. I dette træstykke anbragtes inderste ende af klyverbommen. Billedet er en opstilling til fotografering. Så mange fiskere var der ikke med en pram, og de bærer desuden sydvest på trods af det fine vejr. I forgrunden til højre for prammen står Andreas Hejlesen med en hornfisk. På mastetoften, til venstre for masten, Per Hejlesen (d. 1918). I båden til højre for masten vistnok Villiam Rimmen. Nr. 2 fra venstre er Chr. Engbjerg.

Et lidt medtaget billede fra omkring 1900. En stor Hirtshals-pram er ved at blive sat på land øst for molen. Masten er stadig rejst. Storsejlet er rullet sammen og bundet til masten. Fokken ses liggende på fordækket og ned i prammens forende. I agterenden til bagbord ligger topsejlstagen med topsejlet rullet omkring.

Sejlstagen blev holdt fast ind mod masten af en rebstrop slået omkring begge. Når sejlets frie hjørne straktes ud til enden af sprydstagen med topsejiskødet, var sejlet sat.
I fint vejr, når prammen blev roet for at sætte bakker, sattes topsejlet undertiden som hjælpe-sejl på den måde, at topsejlstagen rejstes forude ved kanten af ringdækket. Sejlet stod da som et trekantet »storsejl« og lettede roningen uden at være i vejen for denne.

Klyver
De store prammes klyver lignede stort set en fok, men var uden rebknyttelser. Sejlet sattes fra enden af klyverbommen og hejstes på samme måde som fokken.