Mel. Der er et yndigt land,

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
/: nær salten Østerstrand; :/
det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
/: og det er Frejas sal. :/

Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
/: udhvilede fra strid; :/
så drog de frem til fjenders mén;
nu hvile deres bene
:/ bag Højens bautasten. :/

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
:/ og løvet står så grønt; :7
og ædle kvinder, skønne møer
og mænd og raske svende
:/ bebo de danskes Øer. :/

Vort sprog er stærkt og blødt,
vor tro er ren og lutret,
/: og modet er ej dødt. :/
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
:/ sin top i bølgen blå! :/

                                                         Adam Oehlenschlåger.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Der' ingen kur mod amour
(There is no sure for l'amour).

Tekst: Peter Mynte,
Musik: Al Hoffman og Dick Manning.

Har du hold - ta' en kur,
er du kold - ta en kur,
og er der no't i vejen med din knold - ta' en kur.
En paryk ka' du tø',
hvis dit hår flyver af,
men intet kan kurere kærlighed.
Refrain: Der' ingen kur mod amour,
for kærlighed varer ved,
du får'n tablet, hvis du er træt,
men intet du'r som mixtur mod amour.

Er du mat - ta' en kur,
har du spat -. ta' en kur,
og er du bange i den mørke nat ta' en kur.
Levertran fra en hval,
gør dig stærk og vital,
men intet kan kurere kærlighed.
Refrain: Der' ingen kur mod amour,
for kærlighed varer ved,
du får'n tablet, hvis du er træt,
men intet du'r som mixtur mod amour.

Er du slap - ta' en kur,
er du skrap - ta' en kur,
og har du slugt din sidste kraveknap - ta' en kur.
Er du svag'li' og fin
hjælper c-vitamin,
men intet kan kurere kærlighed,
Refrain: Der' ingen kur mod amour,
for kærlighed varer ved,
du får'n tablet, hvis du er træt,
men intet du'r som mixtur mod amour.

Er du hård - ta' en kur,
hvis du slår - ta' en kur,
og lad dit gamle ur, der ikke går - få en kur,
det kan få dit pendul
til at slå «Glade hjul«.
Men intet kan kurere kærlighed,
Refrain: Der' ingen kur mod amour,
for kærlighed varer ved,
du får'n tablet, hvis du er træt,
men intet du'r som mixtur mod amour.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Drømmen om dig
(Canadian Sunset).

Dansk tekst: Otto Leisner.
Engelsk tekst: Normal Gimbel.
Musik: Eddie Heywood.

Sol, sommer og du,
alt lever endnu,
stien langs med stranden,
din og min kærlighedsvej.
Der søger jeg hen,
der, elskede ven,
lever skjult for endre -det, der svandt,
drømmen om dig.
Lad andre så kalde mig sentimental,
men for mig har det værdi.
Du blev med dit sommersmil mit ideal,
hvert håb, hver drøm, ja alt ligger deri.
Sol, sommer og du,
alt lever i mig.
Lykken blev en yndig illusion,
drømmen om dig.

Swift, swift as a shot
bold, bold as the wind
you came, out of nowhere,
like the sun up from the hills.
Warm, warm as your smile
high, high were my hopes
out there on that ski trail
where we met searehing for thrills.
A week-end in Canada a change of scene
was the most I bargained for.
I saw all the local sights one, unforseen,
I saw a face that I couldn't ignore.
Down, down came the surt
fast, fast beat my heart.
I knew, as the sunset from this day
we'd never part.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Drøm en drøm

Tekst: Jette Grevil.
Musik: Hans Busch.

Kærlighedens lykke kendte jeg fra mine drømme,
elskede, der så jeg dig engang.
Siden fulgte mindet med mig gennem tidens strømme,
fyldte sindet som en dejlig sang.
Drøm en drøm om lykken mellem to,
så blir den din
Sig de med dit hjertes fulde tro:
Ja, den er mini
Nyd kun kærlighedens unge vår,
inden din lykke forgår.
Tro på de løfter, som han ømt hvisker til dig,
hvisk dem tilbage, de vil følge jer på vej.

Drømmesynets billed' er nu mellem mine hænder,
tillidsfuldt dit hoved hviler deri
først i denne stund jeg kærlighedens lykke kender,
nu da du er levende og nær.
Drøm en drøm omlykken mellem to,
så bli'r den din
Sig da med dit hjertes fulde tro:
Ja, den er mini
Nyd kun kærlighedens unge vår,
inden din lykke forgår.
Tro på de løfter, som han ømt hvisker til dig,
hvisk dem tilbage, de vil følge jer på vej.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Du leger med ilden

Tekst: Otto Leisner.
Musik: Gene Adkinson.

Jeg mærker, du kære, dit hjerte er koldt.
Du svigted' i uforstand de løfter, jeg holdt.
Du leger med ilden - måske har du held.
Vær varsom - måske en dag du brænder dig selv?
Refrain: Du leger med ilden - hvad er det, du vil?
Mon lykken, vi to har skabt, skal sættes på spil?
Dit smil er forandret, dit kys kun en leg,
betyder vor kærlighed nu intet for dig?

Hvem var mon, du kære, så glade som vi?
Alli'vel så ved jeg nu, at alt er forbi,
Vor sol er forsvundet, og regnen er nær,
og jeg står alene i det vekslende vejr.
Refrain: Du leger med ilden - hvad er det, du vil?
Mon lykken, vita har skabt, skal sættes på spil?
Dit smil er forandret, dit kys kun en leg,
betyder vor kærlighed nu intet for dig?

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Dolly=da=du

Tekst: Børge Møller.
Musik: Sherman Edwards.

Synges af herrer: Dolly-da-du, Dolly-da-du,
sig det er mig, du elsker nu,
så alle kan forstå, at den, jeg holder på,
er Dolly, er Dolly, er Dolly.
Dolly-da-du, Dolly-da-du,
sig at Lily og Lulu kan glemme mine kys,
for nu har jeg sat kryds
ved Dolly, ved Dolly, ved Dolly.
Hvor sidder den godt, din gule sweater,
som den forjætter en forelsket fætter.
Tag, og elsk mig, som jeg går og står
med hjerte og hånd og mund og karsehår.
Åh, Dolly-da-du, Dolly-da-du,
ræk mig begge hænderne nu.
Jeg lover, jeg er din, hvis du vil være min
Dolly-da-Dolly-da-Dolly-da-Dolly-da-Dolly-da-du.

Synges af damer: Jeg'r din Dolly-da-du, Dolly-da-du,
jeg sir, det er dig, jeg elsker nu,
så Bile kan forstå, at den, du holder på,
er Dolly, er Dolly, er Dolly.
Jeg’r din Dolly-da-du, Dolly-da-du,
jeg sir, at Lily og Lulu skal glemme dine kys,
for nu har du sat kryds
ved Dolly, ved Dolly, ved Dolly.
Hvor sidder den godt, min gule sweater,
som den forjætter en forelsket fætter.
Tag og elsk mig, som jeg går og står
med hjerte og hånd og mund og karsehår.
Åh, Dolly-da-du, Dolly-da-du,
ræk mig begge hænderne nu.
eg lover, jeg er din, hvis du vil være min
Dolly-da-Dolly-da-Dolly-da-Dolly-da-Dolly-da-du.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Du er min, trods alt
(You belong to me)

Tekst: Robert Arnold.
Musik: P. W. Ring, B. Stewart og C. Price.

Du har sagt farvel, og du vil gå, -
du vil rejse bort på må og få,
men en ting må du dog huske på:
Du er min - trods alt.
Prøv blot på at finde lykkens land, -
rejs til verdens ende, hvis du kan
Om du går gennem ild og vand
Er du min - trods alt.
Hvorfor gi'r du op og rejser?
Den, du flygter fra er vel dig selv?
Skønt du flygter til et fremmed sted,
så vil minderne dog følge med.
Kærligheden gi'r dig aldrig fred.                                                      Du er min - trods alt!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Dejlige, dejlige København
(Wonderful, wonderful Copen-hagen)
(Fra H. C. Andersen-filmen)

Tekst: Arvid Müller. Musik: Frank Loesser.

Jeg sejled' ad Skagerak
og ned gennem Kattegat,
runded' Kronborg
og skimted' min by,
med tårn og tag,
gavle og spir,
den stak hele sin velkomst i sky.
Refrain: Dejlige, dejlige København,
du længslernes dragende mål:
Jeg har hjemme her
i dit lygteskær!
Fyld et glas og tøm en skål
for dejlige, dejlige København,
som smilende ta'r dig i favn!
Jeg drog ud engang,
men kom hjem og sang -
Gamle KØbenhavn,
min dejlige, dejlige glade by
København!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Den gamle skærslippers forårssang

Tekst: Sigfred Pedersen.
Musik: Kai Normann Andersen.

Nu lokker atter de lange veje,
og jeg har flikket de gamle sko.
Og jeg har skåret en gren skalmeje
bag piledammen ved Holstebro.
Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse,
og glemt er, vinterens sult og nød.
Jeg sliber knive, jeg sliber sakse,
jeg sliber solskin og dagligt brød.

Hvor er min ungdom? Jeg ved det næppe,
Hvor var den skøn. Jeg var fri og løs.
Jeg sov i vejgrøftens blomstertæppe,
jeg sov hos landsbyens bedste tøs.
Med hende var det en fryd at bakse,
thi vårens duft var i hendes skød.
Jeg sleb kun knive, jeg sleb kun sakse,
men sleb dog solskin og dagligt brød.

Jeg var jo bare en skør skærslipper
foruden hjem og foruden ro.
Jeg var kun rakker og hundeklipper,
og bonden stænged for mig sin lo.
Han var så selvsikker, thi hans akse
var plantet støt i et stort fad grød,
Jeg sleb kun knive, jeg sleb kun sakse,
men sleb dog solskin og dagligt brød.

Dengang var brændevin hvermands eje,
thi den var billig, og den var ram.
Men malurt dufted langs alle veje
og gav kulør til en fuselfram.
Å soldebrødre, å lurifakse,
I drak jer tumbet fra vid og sans,
men jeg sleb knive, og jeg sleb sakse
og plukked malurt omkring Sankthans.

Den, der har pligter, kan sagtens dømme
en pjalt, som ikke betaler skat.
Men jeg er digter, og jeg må drømme,
thi jeg er et med den lyse nat.
De digtere er så mange slagse,
og selv blandt dem er jeg kun en fant,
der sliber knive og sliber sakse,
og takker rørt for en kobberslant. 

Hvor er I nu, alle I jeg kendte,
hver buttet pige, hver kammesjuk?
Hveranden af jer på Sundholm endte.
Hveranden kvaltes i flaskens kluk.
Men jeg er stadig iblandt de vakse!
Mit hår er hvidt, men min tud er rød!
Jeg sliber knive, jeg sliber sakse,
jeg sliber solskin og dagligt brød.

Og endnu venter de lange veje
med morgenkulde, med middagsglød.
Min slibesten kan jeg fortsat dreje
og holde næsen forsvarligt rød.
Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse,
og glemt er vinterens sult og nød.
Jeg sliber knive, jeg sliber sakse,
jeg sliber solskin og dagligt brød.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Den lille dame i Dynekær
(The Naughty Lady 01 Shady Lone)

Tekst: Knud Pheiffer.
Musik: Sid Tepper.

En lille dame i Dynekær –
hun har pjanket og spøgt —!
En lille dame i Dynekær har gjort byen helt forrykt —!
Den lille dame i Dynekær,
hun kom - såvidt man da ved —
som lyn fra himlen — med tju og bang —
så alt er vendt op og ned
Der var så kedligt og roligt,
før damens kluklatter klang —!
Det lyder måske lidt utroligt —
men hun fik karrusellen i gang —!

En lille dame i Dynekær —
hun har pjanket og spøgt —!
En lille dame i Dynekær
har gjort byen helt forrykt —!
De mænd, der før var som gjort al sten,
de faldt for hendes humør —!
Det tror man først, når man ser, hvordan
de flokkes om hendes der —!
Hun sender kærlige blikke,
der sir: Kom herhen til mig —?
Og byder de hende at drikke,
så har hun endnu aldrig sagt nej —!

En lille dame fra Dynekær —
hun har pjanket og spøgt —!
En lille dame i Dynekær
har gjort byen helt forrykt —!
Og det hun drikker er ikke vand —
det lyder meget gement — —
men bagved tørsten, der ved hver mand,
der banker hjertet så rent —!
Hun mangler bare at finde
et rigtigt mandfolk - måske —?
Så hvis du vil møde en kvinde,
så drop bare ind for at se

Den lille dame fra Dynekær –
prøv at ta hendes hånd,
den lille dame fra Dynekær
syn's det er vældig sjov,
for hun er jo dog
bare fjorten dage gammel —I?!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Dag efter dag

Tekst: Wilhelm Grandt.
Musik: Bjarne Høyer.

Dage vil komme - og dage vil gå,
skifte som vinteren veksler med vår -
snart er de lyse - og snart er de grå,
bli'r dog til uger, ja år.
Refrain: Dag efter dag
får vi hinanden mere kær,
dag efter dag
står vi hinanden mere nær,
vi to er eet, hvordan det end går,
i alvor og leg -på fremtidens vej.
Dag efter dag
er lykkens perler på en snor,
dag efter dag
er ekko af tre kendte ord.
Dage bli'r år - i morgen bli'r som i går -
skøn som kærlighedens vår.

Livshjulet drejer ustandselig rundt –
driver os frem imod skæbnernes havn.
Men vi er sammen hver dag,
hvert sekund, fælles om glæder og savn.
Refrain: Dag efter dag
får vi hinanden mere kær,
dag efter dag
står vi hinanden mere nær,
vi to er eet, hvordan det end går,
i alvor og leg -på fremtidens vej.
Dag efter dag
er lykkens perler på en snor,
dag efter dag
er ekko af tre kendte ord.
Dage bli'r år - i morgen bli'r som i går -
skøn som kærlighedens vår.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Du har så søde, søde, søde øjne
(Du hast so wunderschöne blaue Augen)

Tekst: Knud Pheiffer.
Musik: Willy Berking og Heinz Woezel.

Du har så søde, søde, søde Øjne,
så blot du ser på mig, så bli'r jeg blød!
I dine kære, blide, bløde øjne,
der ser jeg kærligheden - morgenrød!
Jeg ved jo godt, at Øjet spejler sjælen,
så derfor tror jeg helt og fuldt på dig;
og selv om du kun bli'r lidt kælen,
så tror jeg på, du elsker mig!
Jeg kan bli' betaget af mange små ting,
det kan vi vel alle, der ser os omkring!
Siden jeg traf dig, føler jeg mig rig,
selvom du har skuffet mig, vil jeg bare si':
Du har så søde, søde, søde Øjne,
så blot du ser på mig, så bli'r jeg blød!
I dine kære, blide, bløde øjne,
der ser jeg kærligheden - morgenrød!
Jeg ved jo godt, at Øjet spejler sjælen,
så derfor tror jeg helt og fuldt på dig;
og selv om du kun bli'r lidt kælen,
så tror jeg på, du elsker mig!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

 

Den lille skomager
(The little shoemaker)
Tekst: Knud Pheiffer. Musik: Rudi Rev!!.

 

I en skoma'rs butik
lød der altid sød musik,
for han sad og sang
hele dagen lang —!
Han slog træpløkker i
til en festlig melodi,
ja, han sang og b
og forsåled' sko —!
Men hans hjerte fik
et chock et øjeblik,
da en yndig pi'
fik ham til at ti' —!
Hun var kommet for
at købe dansesko —
Han blev tyst og tam,
da hun sa' til ham:
Jeg skal ha' sko,
så mine fødder danser — danser
danser hele dagen lang —!
Sko så mine fødder danser — danser -
og gør livet til en sang.

 

Han fandt sål, han fandt skind,
mens det jubled' i hans sind,
og der lå en drøm
i hvert en'ste søm —!
Og da hun tog dem på,
skulle hun jo blot forstå,
at de sko, han bandt,
var et elskovspant —!
Men hun dansed' — ak —
og ud'n at sige tak
ud af hans butik
til sin eg'n musik —!
Og han hørte kun
de ord fra hendes mund,
da hun dansed' bort,
og nu lød det hårdt:
Nu har jeg sko,
så mine fødder danser — danser —
danser hele dagen lang —!
Sko — så mine fødder danser — danser —
og gør livet til en sang.
Sko — så mine fødder danser — danser —
og gør livet til en sang.

 

 

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Den danske sømand
Tekst og musik: Børge Terndrup Christiansen.

(Tilegnet kaptajn Carlsen, »Flying Enterprises.)

Hver en brise, der kommer fra fremmede havn,
bærer stolt vore søgutters navn,
han bar hævet vort ry, han har gavnet vor sag,
over alt hvor han viste vort flag.
Ja, vi hylder hver mand, som en pryd for vort land,
vi er med i hans farlige færd,
vel er havet hans mor, men hans skib er som en bror
en stump Danmark, der står ham så nær:
Gennem storm og orkan, hvor de stred kampberedt,
er de to smeltet sammen til eet.
Det er sømandens job, at han aldrig gi'r op,
og for ham vajer flaget i top.

Ja, vi priser dit mod og dit storladne sind,
når du trodser hver stormende vind,
og du vover dit liv, uden tanker for død,
for at hjælpe en skude i nød.
Ja, vi hylder din dåd, og hver mand i din båd,
vi er stolte af slægtskabets navn,
og vi græder for dem dem, der aldrig vendte hjem,
men fandt døden i bølgernes favn,
deres dåd den skal kendes i syd og i nord,.
at de ofred der's liv for en bror:
Det er sØmandens job, at han aldrig gi'r op,
og for ham vajer flaget i top.

Der er sortladne dage i sømandens liv,
som når uheldet rammer hans skiv,
for når skuden er læk og har mistet sit ror,
er kaptajnen den sidste om bord.
Ja, vi hylder den mand, som en pryd for en stand,
der gør :pligten mer' dyr'bar end liv.
Såd'n er sømandens ord, kaptajn Carlsen blev ombord
enten redd's eller dø med sit skiv!
Han har vist hele verden sin mandfolkedåd
til det sidste han blev på sin båd.
Og fra Danmark er tusinde hilsner undervejs
til kaptajnen på Flying Enterprise.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Den gamle diligence
(La petite diligence)

Tekst: Gustav Lehrmann.
Musik: Marc Fontenoy.

Mange bruger ordet romantik
nærmest som en handelsvare.
Det er nu en dum og dårlig skik,
hvilket jeg skal søge at forklare
Tænk Dem nu bare, at vi går
omkring halvandet hundred år
tilbage i vort rejseliv,
sådan blot for tidsfordriv.

I den gamle diligence,
der med vaklende balance
skrumpler frem ad landevej'n
i den milde sommerregn,
sidder frøk'nen, just fyldt atten,
tugtigt rødm'de under hatten,
samt en præst, en advokat og en køn ung kandidat.
Advokat'n er træt, præsten blunder let,
pigen sidder ret op og lytter
til den unge mand, der forstår,
hvordan man skal lægge stemmen an.
I den gamle diligence med den vaklende balance
falder rejsen nemt lidt lang fra Paris til Montserrant.

Dagen går på hæld, og sol går ned,
rejsetrætte passagerer
i en lille by i landlig fred
nyder kroens bløde seng -. med mere
Men efter nattens glade hvil
en ny dag møder man med smil.
Man kommer, snart hinanden nær
på en sådan rejsefærd.

 

I den gamle diligence, der med vaklende balance
skrumpler frem ad landevej'n i den milde sommerregn,
er der to, der skælmsk fornøjet ser hinanden dybt i Øjet.
Vej'n er ikke mere lang fra Paris til Montserrant.
Vognen gi'r et hop midt på bakkens top,
præsten vågner op, og han mumler:
»Den er tyd'lig nok, se på pigens lok!
De skal vies i Languedoc!e
Og den gamle diligence standser op midt i Provence.
I et lille slotskapel fødes romantiken sel'.

 

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Du sømand fra det fjerne
(Armer klejner Marinero)

Tekst: Otto Leisner.
Musik: Ernst Jäger.

Farvel, farvel, du sømand fra det fjerne,
en dejlig tid er nu forbi.
Farvel, farvel, man skilles ikke gerne
fra den, man allerbedst kan li'.

Unge sømand fra det fjerne,
nu skal skibet snart afsted.
Du tabte dit hjerte, min ven,
men minderne får du jo med.
Unge sømand fra det fjerne,
snart er pigen langt fra dig.
Kun måger og bølger og blæst
følger dig på vej.
Farvel, farvel, du sømand frø det fjerne,
en dejlig tid er nu forbi.
Farvel, farvel, man skilles ikke gerne
fra den, man allerbedst kan li'.

De vandred' langs med kajen,
så stille hver især;
en sømand, der skal sejle
fra hende, som han fik så kær.
Den skønne drøm blev kort,
nu må han rejse bort.

Farvel, farvel, du sømand fra det fjerne,
en dejlig tid er nu forbi.
Farvel, farvel, man skilles ikke
gerne fra den, man allerbedst kan li'.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Det var på »Rundetaarn
(Fra Saga-filmen
»Det var på Rundetaarn«)

Tekst: Victor Skaarup.
Musik: Sven Gyldmark.

Der er en kæmpe, som rager så højt og så stolt
op imod skyen.
Over tre hundrede år har den holdt
vagt ved vor dejlige by:
Refrain: Det var på Rundetaarn, jeg fandt min lykke,
mit hjerte hamred' højt det sidste stykke.
Jeg troede først, det var
den stejle turs besværlighed,
så gik det op for mig,
det var af bare kærlighed.
Vi stod og kigged' ned på byens vrimmel,
så smiled' du til mig - og jeg blev svimmel.
På søndag, når vi to igen ta'r ud en tur, så går'n
op i det kære, gamle Rundetaarn.

Borgerne siger dig tak for det tårn, du os ga',
Kristian den Fjerde.
Det er et syn, som enhver holder a',
jeg har det allermest kær:
Refrain: Det var på Rundetaarn, jeg fandt min lykke,
mit hjerte hamred' højt det sidste stykke.
Jeg troede først, det var
den stejle turs besværlighed,
så gik det op for mig,
det var af bare kærlighed.
Vi stod og kigged' ned på byens vrimmel,
så smiled' du til mig - og jeg blev svimmel.
På søndag, når vi to igen ta'r ud en tur, så går'n
op i det kære, gamle Rundetaarn.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Den blå anemone

Tekst: Kaj Munk.
Musik: Egil Harder.

Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smeltes ved at se det,
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord,
og gav den med sit sØblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted' der i fjor.

På Lolland jeg den hented',
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented'
og tænkte, den må dØ,
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler,
i denne fjendske zone
forgår min anemone
jeg ser den aldrig mer'.

Nu står den der og nikker
så sejerssæl i Jyllands grus
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb.
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger Ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Don Hansens tango

(O'Mailey's Tango).

Tekst: Robert Arnold.

Musik: Noel Carter og Michael Mitchell.

Han bli'r kaldt Pancho Rodrigo don Hansen,

siden han har vært på week-end i Madrid.

Han har været »udenlandsk«.

og er derved blevet spansk,

selv om det kun var så kort en tid.

Han har en guitar med blå bånd af silke,

han bedårer alle byens piger med.

Skønt han ikke spiller godt,

så er synet af den flot,

- det kan ta' et pigehjertes fred.

Don Hansens tango

- den klinger smukt i gården.

Jo, don Hansens tango

kan høres til den lyse morgen;

for Senor Pancho Rodrigo don Hansen

- han er blevet no'et så international.

Men når klokken går mod tolv

er en nat i Danmark kold,

- så blæser pi’rne på don Hansens tango.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Der sad en sømand

 Tekst; Carl Andersen.

Musik; Sewell Larsen.

 

Jeg kan huske en sang, der blev sunget engang

I min barndom derhjemme i den lille fiskerby.

Hvergang jeg vender hjem, kommer ordene frem,

og en fjern melodi toner frem og bli'r som ny.

Refræn: Der sad en sømand i aftenrødens skær,

han sad og drømte om livet fjern og nær.

Han sad ved molen, når dagen gik i stå,

og drog i tankerne ud på havets blå.

Hawaiis kyster og Kinabugtens strand,

der var engang, da en sømand gik i land,

nu sad han der med sin gamle sømandssang

og havde landlov for allersidste gang.

 

Nord og syd, øst og vest, hele verden var fest,

på de syv have fo'r han som en ægte sailorboy.

Han blev gammel og grå, men hans verden var blå,

han var kåd som en skibsdreng og fuld af ship o-hoy.

Refræn: Der sad en sømand i aftenrødens skær,

han sejled ud under himlens stjernehær,

han hørte mågernes skrig og bølgers brus,

der lød et ekko af stormens vilde sus.

Og ved Ækvator fik han sin sømandsdåb,

det gik fra Nordkap til Kap det gode Håb,

så drog han hjem til den pige, han fik kær,

den gamle sømand i aftenrødens skær.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Du er som ingen anden
Tekst: Peter Spar.
Musik: Heinz Gietz.

Jeg følte mig så alene
i festsalens lys og glans,
men da så jeg et ansigt, jeg kendte,
så blev livet en dans:
Refræn: Du er som ingen anden,
det så jeg straks, du kom,
du har jo ydret, og du her forstanden,
så det er dig, de alle flokkes om.
Du er som ingen anden,
du har det her jeg-ved-ej-hvad!
At netop jeg blev den,
til hvem du straks gik hen,
det gør mig no'et så glad!

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>